Menu

Ny undersøgelse afdækker uønsket seksuel adfærd mod studerende på danske universiteter

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk

1.194 nuværende studerende på danske universiteter har oplevet uønsket seksuel adfærd, chikane eller krænkelser under deres studietid.

Det viser rapporten: Undersøgelse af uønsket seksuel adfærd rettet mod studerende på de danske universiteter, som Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd har fået foretaget. Undersøgelsen, der er foregået, via et spørgeskema sendt til 150.000 indskrevne studerende i maj 2018, giver ny viden og karakteren og oplevelserne af uønsket seksuel adfærd på de danske universiteter.

- Universiteterne afspejler det omkringliggende samfund. Vi har desværre også problemer med diskrimination, chikane og krænkelser – og som samfundsinstitution er det naturligvis vores ansvar at sikre studerende og ansatte et godt og trygt arbejds- og studiemiljø. Det kræver at vi tør at kaste lys over de steder, hvor vi måtte have problemer, så vi kan blive bedre til at forebygge og håndtere dem. Derfor har landets otte universiteter i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd fået udarbejdet denne undersøgelse, siger Henrik Dam.

På baggrund af undersøgelsens resultater har SDU tydeliggjort, hvor studerende skal gå hen, hvis de oplever uønsket seksuel adfærd, hvilken hjælp der er tilgængelig og hvad procedurerne er i forhold til håndteringen af disse sager.

- Hver eneste studerende, som oplever uønsket seksuel opmærksomhed, er en for mange. Det er en uacceptabel adfærd, som vi ikke vil tolerere. Jeg opfordrer studerende til at kontakte SDU, såfremt de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, siger rektor Henrik Dam.

Her kan du henvende dig, hvis du har brug for hjælp

Læs rapporten: Undersøgelse af uønsket seksuel adfærd rettet mod studerende på de danske universiteter

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies