Skip to main content
Ny coronavirus

Den 18. september: Nye tiltag mod Covid-19 på baggrund af øget smittespredning

Coronavirus har spredt sig i Danmark hurtigere end ventet.

Statsministeren har derfor på et pressemøde den 18. september udmeldt nye nationale restriktioner for at reducere smittespredningen i Danmark (læs mere HER).

Universiteterne er fortsat åbne og for SDU gælder, at alle undervisnings- og forskningsaktiviteter fortsætter som planlagt.

Følgende tiltag gælder fra den 19. september 2020 til og med den 4. oktober 2020 på alle SDU’s campusser og lokationer:

  • alle medarbejdere opfordres kraftigt til at arbejde hjemmefra i videst mulige omfang. Forsknings- og undervisningsaktiviteter og andre nødvendige aktiviteter kan fortsat gennemføres på SDU’s campusser
  • alle sociale arrangementer aflyses
  • faglige arrangementer over 50 personer aflyses
  • studerende og medarbejdere med symptomer opfordres til ikke at møde op på SDU.

Alle studerende og medarbejdere bedes fortsat være omhyggelige med at huske at afstandsreglerne og hygiejneforskrifterne. Det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar og selv er med til at dæmme op for smittespredningen.

Hold dig orienteret på SDUnet.dk og MitSDU.dk:
For studerende: https://mitsdu.dk/corona
For medarbejdere: https://sdunet.dk/corona

Venlig hilsen
Thomas Buchvald Vind
Universitetsdirektør


Ny coronavirus

Vi har samlet alt SDU-relateret information på en side

Læs mere

FAQ om studieforhold

Påvirket af situationen med Covid-19?

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 18.09.2020