Skip to main content
Ny coronavirus

Krav om test og 10 dages isolation ved indrejse i Danmark

Krav om test og efterfølgende isolation i 10 dage ved indrejse i Danmark for at begrænse introduktion og spredning af mere smitsomme virusvarianter.

Regeringen har besluttet at indføre skærpede restriktioner ved indrejse fra udlandet for at begrænse introduktion og spredning af mere smitsomme virusvarianter.

De nye krav betyder, at alle personer (herunder danske statsborgere), der indrejser i Danmark som udgangspunkt omfattes af krav om at lade sig teste og gå i selvisolation i 10 dage med mulighed for at afkorte isolationen ved en negativ PCR-test foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejsen. De nye regler gælder fra søndag den 7. februar 2021 foreløbigt til og med den 28. februar 2021.

Hvis du gerne vil krydse grænsen, skal du være opmærksom på, at det er dit eget ansvar at være til stede til eksamen eller undervisning også i den periode, hvor de skærpede restriktioner ved indrejse fra udlandet gælder.

Personer undtaget de nye restriktioner
Der vil gælde en række undtagelser fra kravene om test og isolation, bl.a. for personer med fast bopæl i grænselandet og visse personer, der hyppigt krydser grænsen som led i varetagelsen af deres arbejde. Udlændinge, der indrejser med henblik på at udføre arbejde, levere varer eller tjenesteydelser i eller ud af Danmark eller har et andet anerkendelsesværdigt formål, vil bl.a. heller ikke være omfattet af isolationskravet i de perioder, hvor de varetager det anerkendelsesværdige formål.

Klik dig også ind på FAQ’en på MitSDU, som vi løbende opdaterer, og hvor du vil kunne læse mere om dette og andre emner ifm. COVID-19.

Læs mere her: https://sum.dk/Media/8/C/Pjece_Krav%20om%20test%20og%20isolation%20ved%20indrejse%20i%20Danmark.pdf

Læs mere om SDU’s retningslinjer her:
For studerende: https://mitsdu.dk/corona
For medarbejdere: https://sdunet.dk/corona

Venlig hilsen
Thomas Buchvald Vind
Universitetsdirektør

Ny coronavirus

Vi har samlet alt SDU-relateret information på en side

Læs mere

FAQ om studieforhold

Hvad udbruddet af Coronavirus (COVID-19) betyder for dig som studerende på SDU

Læs mere