Skip to main content
Ny coronavirus

COVID-19: Vi kører videre med nuværende restriktioner – lidt endnu

Et flertal i Folketinget vedtog natten til tirsdag en aftale for de næste lempelser i restriktionerne som led i genåbningen af samfundet. Her er de videregående uddannelser og SDU ikke med, og dermed fortsætter tingene, som de er nu. Men meget tyder på, at campus inden længe kan begynde at åbne for ansatte.

Bemærk: Artiklen er ændret med præcisering af adgang til Campus for studerende.

Mange ventede i spænding på at høre, om SDU og resten af landets videregående uddannelser var en del af regeringens genåbningsplan fra 6. maj. Konklusionen er, at vi ikke er med i næste fase af genåbningen, men vi begynder at nærme os lyset for enden af tunnelen.

Der er således en plan på vej for en gradvis normalisering af det fysiske fremmøde på de offentlige arbejdspladser. Faktisk er den kun et par uger væk, da den 21. maj er dagen, hvor det forventes, at de første skridt mod en tilbagevenden til arbejdspladsen træder i kraft.

Den dato er der også lagt op til, at 50 % af de studerende på videregående uddannelser kan møde fysisk op på universitetet.

Status quo på campus
Udmeldingen betyder, at de nuværende retningslinjer for SDU samt de tidligere udmeldte rammer for adgang til SDU's lokationer fortsat gælder lidt endnu.

 

Se tidligere nyheder om adgang for studerende

   29.04.2021
COVID-19: Åbning af studiekort
   21.04.2021
COVID-19: Flere studerende får adgang til campus
   09.04.2021
COVID-19: Krav om test, når du møder fysisk ind på campus

Så for langt de flestes vedkommende betyder det lidt mere hjemmearbejde. Men hæng i, for inden længe bør det være muligt at se studiekammeraterne og kollegaerne igen.  

Testkrav
Alle ansatte og studerende skal inden fysisk fremmøde på campus fortsat have et negativt testresultat inden for de seneste 72 timer ved gennemførelse af enten hurtigtest/antigentest eller PCR-test for COVID-19. Medmindre man kan vise en positiv antigen-test, der er mellem 14 og 180 dage gammel eller er færdigvaccineret mod COVID-19 mindst 14 dage forinden.

Testfaciliteter
Der er testfaciliteter til rådighed på alle SDU’s campusser som supplement til den øvrige testkapacitet i samfundet, og på dette link: https://sdunet.dk/hurtigtest og https://mitsdu.dk/da/hurtigtest kan du orientere dig om, hvor test-mulighederne er på de enkelte campusser samt andre praktiske spørgsmål.

Afstandskrav
Sundhedsstyrelses anbefalinger lyder fortsat, at man altid skal holde mindst 1 meters afstand til andre personer og når muligt 2 meters afstand.

Hold dig orienteret på FAQ’en, som opdateres løbende:
For studerende: https://mitsdu.dk/corona
For medarbejdere: https://sdunet.dk/corona

Med venlig hilsen

Thomas Buchvald Vind
Universitetsdirektør


Ny coronavirus

Vi har samlet alt SDU-relateret information på en side

Læs mere

FAQ om studieforhold

Hvad udbruddet af Coronavirus (COVID-19) betyder for dig som studerende på SDU

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 06.05.2021