Aflysning af Institutdysten og De Studerendes Dag

Endnu et SDU-arrangement i maj må desværre aflyses på grund af coronasituationen. Det er Institutdysten, også kendt som De Studerendes Dag i campusbyerne, der efterhånden er en både kendt og elsket tradition blandt de studerende på hele SDU. Vær dog opmærksom på, at De Studerendes Dag i Esbjerg først ligger i oktober, og derfor ikke i første omgang er omfattet af aflysningen.

- Vi har gennemgået alle alternativer sammen med SDU’s ledelse, men det har desværre ikke været muligt at finde en løsning, der kan få os i mål med arrangementet, siger projektleder ved Institutdysten Cecilie Lemmeke Madsen.

Institutdysten og De Studerendes Dag vender stærkt tilbage på SDU i 2021. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 29. april 2021.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cecilie Lemmeke Madsen på tlf: 2621 5114 eller på mail: institutdyst@syddanskestuderende.dk.