Skip to main content

Kompetencer

Man kan opdele kompetencer i tre typer:

Dine kompetencer

De generelle akademiske kompetencer opnår du, når du arbejder med forskellige akademiske udfordringer og værktøjer. På dit studie er det ofte ikke produktet, du bedømmes ud fra, men derimod om du er i stand til kritisk at forholde dig til og reflektere over processen, du har været igennem. Herunder, hvordan du konkret er tilgået udfordringer frem mod produktet.

Hvad er dine generelle akademiske kompetencer?
Med din uddannelse opnår du blandt andet følgende generelle akademiske kompetencer: 

  • kunne afgrænse, definere og analysere et fagligt problem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder
  • kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  • kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
  • have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse samt kunne indgå i dialog og argumentere på et grundlæggende teoretisk grundlag
  • tage kritisk stilling til kilder og dokumentere dem
  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  • kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
  • kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 

Du kan læse mere om dine generelle akademiske kompetencer i din studieordning.


I din studieordning er det beskrevet, at du blandt andet opnår følgende fagspecifikke kompetencer:

 

  • har et grundlæggende komparativt og historisk kendskab til en række religioner, religiøse fænomener og relationer mellem religion og øvrige kultur og samfund, kan forstå og problematisere relevante videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) samt analysere primærtekster og andet materiale ud fra fagligt relevante teorier og metoder.
  • kan finde fagligt kvalificeret baggrundsinformation, reflektere over diverse medier og målgrupper for formidling af forskningsresultater og arbejde med større og mere langsigtede projekter.
  • har grundlæggende indsigt i religionsforskningens historie og evne til at analysere og fortolke relevante primær- og sekundærtekster og kritisk analysere, fortolke og nuancere aktuelle problemer og offentlige diskussioner om religion, kultur og kulturmøder.
  • har opnået en vis indsigt i tekstkritik via læsning af grundlæggende tekster på originalsproget for en enkelt særligt studeret religions vedkommende.
  • har ydermere kendskab til religionsdidaktiske og -pædagogiske problemstillinger af betydning for formidling af religionsvidenskabeligt baseret viden i forbindelse med undervisning eller anden kommunikativ praksis, herunder via moderne massemedier.

Dine personlige kompetencer handler om måden, du går til en opgave på, og hvordan du griber de menneskelige relationer an. Det kan fx være, at du er særligt god til at samarbejde, til at træffe beslutninger eller til at arbejde struktureret.

Dine personlige kompetencer beskriver altså dine egenskaber som person, hvilket har stor indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde, og hvordan du samarbejder med andre.

Det er en god idé, at du øver dig i at sætte ord på dine personlige kompetencer. Når du er afklaret, er du mere attraktiv over for en potentiel arbejdsgiver. Du kan nemlig bedre præsentere dig og vurdere, om en type arbejde eller arbejdsplads passer til dig.

Arbejdsgivere er oftest også mindst lige så interesseret i at høre om, hvem du er, og hvad du motiveres af, som hvad du har læst.

Hvad er dine personlige kompetencer?
Du kan overveje, hvordan du typisk går til en opgave og griber samarbejde an, da det vil fortælle noget om dine personlige kompetencer. Prøv konkret at lave nedenstående øvelse:

Øvelse

Tænk tilbage på sidste gang du deltog i et projektarbejde:

- Hvordan greb du processen an fra start?
- Hvad gik godt?
- Hvad gik mindre godt?
- Hvilke personlige kompetencer hos dig var årsag til de ting, der gik godt?                   


Det er vigtigt, at du tænker over den proces, du gennemgår, når du tilegner dig viden og kompetencer – både på og uden for dit studie.

Arbejdsgivere er i høj grad interesseret i at høre, hvordan du arbejder med konkrete opgaver, og hvordan du løser de udfordringer, som du møder i dit liv.

En arbejdsgiver ansætter dig og ikke dit uddannelsesbevis!

Derfor er det vigtigt, at du kan fortælle, hvordan du griber din opgaveløsning an.

Afprøv dine kompetencer i praksis
Den bedste måde at få en forståelse af, hvordan du bruger din læring fra din uddannelse på arbejdsmarkedet, er ved at afprøve den i praksis allerede under din uddannelse. Du kan også lave frivilligt arbejde, projektarbejde eller finde et studiejob. Herigennem begynder du også at få etableret et netværk.

Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvad du kan eller vil?

➤ Kontakt Karrierevejledningen.

Se også

Sidst opdateret: 15.01.2021