Mistrivsel

Slår du dig selv i hovedet?

Oplever du tanker som: ”De andre studerende er meget dygtigere, end jeg er”, ”Jeg er slet ikke klog nok til at gå på universitetet” eller ”Hvornår opdager de, at jeg i virkeligheden ikke ved noget?”

Hvis du har tanker som disse, kan det være svært at anerkende, at der er ydre tegn på, at du er god nok som studerende. En bestået eksamen bliver måske tolket som "jeg var bare heldig". Måske tør du ikke spørge om hjælp hos din underviser, for så  vil "sandheden" gå op for hende.

 Det lyder banalt, men snak nu med nogen om det!

Hvis du har det sådan, kan du med fordel tale med andre om det. Nogle af dine medstuderende vil sikkert kunne genkende det selv. Du kan også tale med venner og familie uden for universitetet. Måske vil dine venner, dine medstuderende eller din familie fortælle dig, at du er klog og dygtig. Prøv at lytte til det, de siger. Og beslut dig for at det er sandt, hvad de fortæller dig.

Du er også velkommen til at kontakte Studie- og trivselsvejledningen, så kan vi tage en snak om dine tanker.

Træn dig selv til bedre tanker

Træn dig selv i at fokusere på det, du lykkes med. Øv dig i at tænke, at du er god nok til at gå på universitetet, og at det er helt normalt at blive usikker på sin egen formåen.

Prøv f.eks. at lav en liste med de udfordringer du ser for dig selv. Og ud for hver udfordring laver du forslag med idéer og løsninger på dine udfordringer. 

Syg til eksamen

Hvis du er syg i en eksamensperiode, kan du læse om reglerne for eksamen og sygdom her.

Det er vigtigt at kende reglerne for sygdom under eksamen. Det er dit eget ansvar at kende reglerne.

Syg i løbet af semestret

Hvis du er syg i løbet af semestret, og du er i tvivl om, hvorvidt det har konsekvenser for dine studier, kan du tale med din faglige vejleder. Vedkommende kan hjælpe dig med at danne overblik over, om du kan søge dispensation, eller om dine studier på andre måder bliver påvirket af din situation. Du kan se her, hvordan du søger vejledning på dit fakultet. 

Har du brug for hjælp til at klare studierne?

SPS-rådgivningen. Hvis du har en vedvarende fysisk eller mental funktionsnedsættelse, eller er ordblind eller talblind, kan du søge SPS (special pædagogisk støtte). Kontakt SPS-kontoret og hør mere om dine muligheder.

Studenterrådgivningen har ligeledes en række forskellige tilbud til studerende f.eks. diverse studielivspjecer, gode råd til studielivet, en app der kan afhjælpe eksamensangst og mulighed for at få samtaler. 

Humør der går op og ned - Det er normalt

Det er helt normalt, at humøret går op og ned. I nogle perioder møder man modgang som kærestesorg, uenighed med vennerne, problemer med boligforhold eller andet, som gør humøret dårligere. I andre perioder af ens liv vil man opleve, at humøret er godt, og at man lykkes med mange ting.

Det er helt naturligt. Ingen er glade og lykkelige hele tiden. Men der er grund til bekymring, hvis nedtrykthed er den mest almindelige følelse i dit liv. 

Hvad gør jeg ved min nedtrykthed?

Hvis du oplever, at du i en periode er nedtrykt, kan det være godt at lave en liste med de ting, der plejede at gøre dig glad. Kan du gøre nogle af de ting?

Eller er presset i hverdagen for stort til, at du kan finde overskuddet? Hvis ja, så kan det være, du kunne få gavn af en bedre balance mellem studietid og fritid.  Vi har skrevet en side om at strukturere og planlægge sin tid, der måske kan inspirere dig.

Nedtrykthed og dårlig søvn hænger ofte sammen

En vigtig faktor i nedtrykthed kan være dårlig eller manglende søvn. Mange studerende får ikke sovet nok, og en dårlig nattesøvn kan gøre det svært at lære noget. Hvis du gerne vil gøre noget for dit humør, kan det betale sig at give din søvn et eftersyn. Det kan du læse mere om hos Psykiatrifonden.

Tal højt om din nedtrykthed

Det er også godt at tale med andre om, at dit humør er lidt anderledes. Det kan hjælpe dine venner og din familie med at støtte dig til at få det bedre. Du vil nok også opleve, at andre i din omgangskreds kan genkende det, du beskriver.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din nedtrykthed er et led i en depression, skal du kontakte egen læge. Du kan læse mere om depression, og hvad man skal være opmærksom på via hjemmesiden psykiatrifonden.dk.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og trivselsvejledningen, så kan vi tage en snak om dit studieliv.

Eksempler på situationer, der kan få dig til at føle dig ensom

Ensomhed kan opstå i alle livets faser og dermed også under studiet. Her er nogle af de eksempler, vi møder i vores hverdag:

• I begyndelsen af studiet hvor du måske er flyttet til et nyt sted og skal til at skabe nye sociale kontakter.
• Hvis du kommer bagud i studiet og ikke har mulighed for at følges med dine studiekammerater.
• I specialeskrivningsperioden, hvor du ofte er isoleret med din opgave.
• Ved tab, hvis du mister et familiemedlem, din kæreste, eller hvis din bedste ven flytter.
• Ved social angst, hvor du måske isolerer dig fra sociale sammenhænge for ikke at trigge angsten.

Ensomhedens grimme ansigt

Ensomheden har mange ansigter. Nogle kan føle sig ensomme, fordi de mangler mennesker i deres liv. Andre føler sig ensomme, selvom de er omgivet af mennesker. Ensomhed bliver ofte fulgt op af skyldfølelse, hvis man skammer sig over, at man ikke formår at slå til socialt. Det kan blive svært at tale med andre, og derved kan ensomhedsfølelsen forværres. Vedvarende ensomhed kan føre til lavt selvværd og til nedtrykthed og depression. 

Ensomhed er derfor ikke bare en lille ting, og du skal tage den alvorligt.

Gør noget ved det

• Bryd tavsheden og tal om det: Hvis det er svært, så kan du udvælge én person, som du tør fortælle det til.
• Bo socialt: Du kan vælge at bo på et kollegium eller delelejlighed i stedet for en lejlighed for dig selv
• Gør noget aktivt: Du kan være aktiv på forskellige måder og niveauer. Du kan være aktiv fysisk, socialt, mentalt og spirituelt. Gør noget sammen: Vær sammen med venner og familie.
• Involvér dig i grupper eller foreninger. Det handler om at gøre noget med nogen.
• Gør noget meningsfuldt: Sæt dig et stort eller et lille mål. Engager dig i en hobby eller god sag, bliv frivillig eller lær noget nyt. Det handler om at gøre noget, der giver mening for dig

Læs mere om ABC for mental sundhed her

Hvor kan du få mere hjælp

• Ventilen: En frivillig organisation, der hjælper ensomme unge. De har mødesteder 15 steder rundt om i landet 
• Ungdomshuset: Her kan du blive en del af en samtalegruppe med jævnaldrende.
• Plexus: Et værested for folk mellem 20-35 år, der gerne vil lære nye mennesker at kende. 
• Headspace: Et anonymt og gratis rådgivningstilbud. Her kan man tage kontakt via chat, telefon eller bare møde op
• Studie- og trivselsvejledningen: Kom og få en snak om din ensomhed med én af studie- og trivselsvejlederne

Stress = krav > Ressourcer

Stress er en tilstand, hvor kroppen reagerer på en belastning. Du kan opleve at få stresssymptomer, hvis de krav og udfordringer, der er til dig, overstiger dine ressourcer. 

Stress kan både være kortvarig (timer, dage) og langvarig (uger, måneder).

Den kortvarige stress

Kortvarig stress kan opstå, når man er under belastning i kortere tid. Det kan eksempelvis opstå, hvis man bliver kortvarigt uenig med sin studiegruppe, eller har en presset eksamensperiode. Når belastningen er overstået, vil kroppen igen kunne slappe af.

Den langvarige stress

Langvarig stress kan opstå, hvis man er under belastning i længere tid. Det kan eksempelvis ske, hvis man har en langvarig konflikt eller er udsat for stort arbejdspres.

Især den langvarige stress er det godt at være opmærksom på, da den kan give følgesygdomme. 

Kontakt derfor altid din læge hvis du mistænker, at du har stress. 

Stressymptomer

Når kroppen bliver belastet af stress, kan den reagere med forskellige symptomer. I studie- og trivselsvejledningen har vi erfaring for, at stresssymptomer kan være forskellige fra menneske til menneske. Listen herunder er ikke udtømmende, og måske viser lige netop din stress sig på en anden måde.

Fysiske:

• Hovedpine
• Ondt i maven
• Diarré
• Rysten på hænderne
• Svimmelhed 

Psykiske:

• Træthed
• Svært ved at finde ro
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Irritabilitet  

Adfærdsmæssige:

• Overspringshandlinger
• Svært ved at sove
• Svært ved at skabe overblik
• Behov for at trække sig fra sociale arrangementer
• Mindre overskud til andre mennesker

Hvad kan du gøre?

• Tal med andre om din stress. Det kan hjælpe dig med at identificere, hvad der stresser dig, og hvilke ressourcer du har til rådighed for at få det bedre.
• Lav en god og realistisk plan for hvad du skal nå. Det er vigtigt, at du prioriterer i de ting, du skal. Du kan måske ikke nå alt det, du gerne vil. Hvis det er svært at prioritere og planlægge, så bed om hjælp hos en du er tryg ved.
• Øv dig i kun at gøre en ting af gangen. I studie- og trivselsvejledningen taler vi ofte med studerende, som forsøger at optimere deres tid ved at gøre flere ting på én gang. Det er ofte ikke en god idé, da det gør mange mere stresset. Prøv derfor så vidt muligt at gøre den opgave du er i gang med færdig, inden du går videre til den næste opgave.
• Øv dig i at håndtere de opgaver, du ikke har overskud til. Måske kan en veninde eller et familiemedlem i en periode hjælpe dig med nogle af de ting, som du ikke har overskud til.
• Øv dig i at sige nej til de opgaver eller invitationer, du ikke har overskud til. Måske kan du skrue lidt ned for opgaver på dit studiejob. Måske kan du skrue lidt ned for de sociale aktiviteter, som du kan mærke tærer på kræfterne.
• Øv dig i at sige pyt. Det kan være rigtig svært, men det kan være godt at sætte tingene i perspektiv. Pyt betyder, at du giver slip og ikke lader det gå dig på. Det kan være svært at sige pyt, hvis du har klaret dig dårligere til en eksamen, end du forventede, eller hvis du ikke får det udbytte af arbejdet i studiegruppen, som du gerne ville have. At sige pyt skal læres og trænes.

Folk at snakke med om stress

• Egen læge
• Familie og venner
• Studenterrådgivningen 
• Studie- og trivselsvejledningen . Vi har også skrevet lidt om at få struktur på sin tid, der måske kan inspirere 

Hvis du vil vide mere om stress

• Yun Ladegaard, Pernille Rasmussen, Malene F. Andersen og Bo Netterstrøm 2017: Kort og godt om stress. Dansk psykologisk forlag
• Sundhed.dk om stress
• Psykiatrifonden om stress