Skip to main content

Støtte til studieaktiviteter

Som it-studerende på SDU kan du søge It-vest om økonomisk støtte til fagligt relevante aktiviteter. Du kan søge alene eller som en gruppe, fx ifm. gruppeprojekter, deltagelse i konferencer og lign.

Du kan søge støtte til:

  • Studieophold i udlandet
  • Deltagelse i konferencer, hvor et projekt skal præsenteres
  • Faglige arrangementer
  • Studieprojekter, studieture, seminarer m.v.

For at få støtte skal du motivere den faglige relevans af aktiviteten og indhente en anbefaling fra en studieleder, underviser, fagkoordinator el.lign. Ansøgninger modtages og behandles løbende, så send din ansøgning i god tid.

Din ansøgning skal som minimum indeholde oplysninger om:

  • Hvem der søger (navn, studie, universitet)
  • Kontaktinformation på ansøger (navn, adresse, e-mail)
  • Hvad der søges til (aktivitet, tid, sted, navne på evt. medsøgende)
  • Det faglige mål med aktiviteten
  • Ansøgt beløb og budget for aktiviteten – det skal angives, hvilke beløb og kategorier budgettet dækker over, herunder fx transport, overnatning m.m.
  • Anbefaling fra en studieleder, fagkoordinator, underviser el.lign.

Hent inspiration i denne skabelon mens du udarbejder din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde en anbefaling fra en studieleder, underviser, fagkoordinator el.lign. for at opfylde kravene. Anbefalingen kan enten være et dokument underskrevet af din studieleder, underviser, fagkoordinator el.lign, som du vedlægger din ansøgning. Alternativt kan en af førnævnte sende anbefalingen direkte til It-vest, fra vedkommendes mail-adresse, sammen med din udfyldte ansøgning.
  • It-vest støtter ikke omkostninger ifm. praktikophold
  • Undgå venligst at medsende CPR-nr., CV, karakterudskrifter og eksamensbeviser
  • Vedlæg en pdf-version af din konferenceartikel, hvis du rejser til en konference for at præsentere dit arbejde
  • Tilføj information om evt. andre sponsorer, hvis dette er relevant
  • Hvis der søges støtte til en aktivitet, hvor der er mulighed for at markedsføre It-vests aktiviteter (fx med logo på website eller præsentationsslides, uddeling af brochurer el.lign.), oplys det gerne i ansøgningen.

Når din ansøgning er klar, skal den sendes til It-vest. Du kan forvente op til flere ugers håndteringstid, så send din ansøgning i god tid.

Ansøgninger stiles til:
It-vest – samarbejdende universiteter,
Åbogade 15
8200 Aarhus N

Og sendes pr. e-mail til:
it-vest@it-vest.dk, att. Tina Jensen

Kopi: idk@sdu.dk og itstudier@sdu.dk

Sidst opdateret: 01.12.2020