Skip to main content

Eksamen

Når du tilmelder dig undervisningen i et kursus, bliver du også automatisk tilmeldt eksamen.

Hvis du ikke er tilmeldt undervisningen i et kursus, men gerne vil tilmeldes eksamen, skal du gøre det i følgende periode:

  • 1.-15. september for efterårskurser
  • 1.-15. februar for forårskurser

Du kan ikke annullere din tilmelding til eksamen, når tilmeldingsperioden er overstået. Hvis du bliver forhindret i at deltage i eksamen på grund af et usædvanligt forhold, kan du søge studienævnet om dispensation til at annullere din tilmelding.

Tjek din eksamenstilmelding

Det er vigtigt, at du altid tjekker dine eksamenstilmeldinger i studenterselvbetjeningen, inden tilmeldingsperioden udløber.

Kontakt Uddannelsesjura & Registratur via SPOC, hvis du er i tvivl om din tilmelding.

Se din eksamensplan.

1-2 uger før din eksamen kan du også finde oplysninger om dato, tid og sted i systemet Digital Eksamen og i itslearning.

Tjek itslearning dagligt!

Der kan ske ændringer i eksamensplanen, så hold dig opdateret på itslearning.

Hvis du ikke kan deltage i eksamen pga. sygdom eller andre andre usædvanlige forhold, skal du sørge for at give SDU besked. Der er forskellig procedure for, hvad du skal gøre, alt efter om der er tale om akutte eller længerevarende forhold.

Akutte usædvanlige forhold

Hvis du bliver syg op til eller under en eksamen, eller ikke kan deltage i en eksamen på grund af andre akutte usædvanlige forhold, skal du naturligvis ikke bruge et prøveforsøg på det.

Læs, hvad du skal gøre,  hvis du bliver akut syg op til eller under eksamen

Ikke-akutte usædvanlige forhold

Ikke-akutte usædvanlige forhold er situationer, hvor du ved allerede flere måneder i forvejen,  at du  ikke kan deltage i eksamen.

I en sådan situation skal du søge dit studienævn om dispensation til blive afmeldt eksamen. Hvis studienævnet godkender din ansøgning, vil du automatisk blive afmeldt den eller de eksamener, du ikke kan deltage i.

Læs mere under Ofte stillede spørgsmål.

Se krav til dispensationsansøgning

Særlige prøvevilkår

Måske er der usædvanlige forhold, der gør det udfordrende for dig at komme igennem eksamen? I så fald kan du søge dit studienævn om særlige eksamensvilkår.

Særlige eksamensvilkår kan være mange forskellige ting. Bl.a. kan du søge om:

  • forlænget tid til eksamen
  • forlænget tid til forberedelse
  • tilladelse til at bruge særlige hjælpemidler
  • ændret prøveform
  • ændret prøvesprog
  • eller noget helt andet, som vil kunne forbedre dine vilkår, så du vil have lige så gode muligheder for at bestå som dine medstuderende.

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Studievejledningen på Naturvidenskab.

Hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller lidelse, kan du også få relevant støtte til dine studier via Bachelor & Uddannelsesstøtte.

Hvis du ikke består første prøveforsøg, har du mulighed for at tilmelde dig en omprøve i samme eksamensperiode eller senere. Du har som udgangspunkt i alt tre prøveforsøg i hvert kursus.

Læs mere om tilmelding til omprøver

Andre regler for valgfag og ”gamle” kurser

Der gælder ofte andre regler for valgfag og for nedlagte kurser, hvor der ikke længere udbydes undervisning. For eksempel bliver du i nogle af disse kurser automatisk bliver tilmeldt reeksamen i kurset, hvis du ikke består i første prøveforsøg.

Du finder information om eksamensplacering i kursusbeskrivelserne.

Som udgangspunkt har du i alt tre prøveforsøg pr. kursus. Hvis du ikke består en eksamen senest i tredje prøveforsøg, kan du som udgangspunkt ikke fortsætte på uddannelsen.

Der er dog mulighed for, at studienævnet kan give dig dispensation til et yderligere prøveforsøg, hvis usædvanlige forhold har været skyld i, at du ikke har bestået et eller flere af dine tre prøveforsøg.

Du skal kunne dokumentere de usædvanlige forhold i din dispensationsansøgning.

Det er ubehageligt at have deltaget i en eksamen, hvor man føler sig uretfærdigt behandlet. Du har mulighed for at klage over prøver og andre bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Det betyder, at du skal forklare, hvorfor du mener, at bedømmelsen er forkert.

Hvad kan jeg klage over?

Du kan for eksempel klage over:

  • Retlige spørgsmål (manglende overholdende af regler og lovgivning)
  • Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende)
  • Prøveforløbet (vejleder, lokaler, eksamensdato osv.)
  • Bedømmelsen (karakter og udtalelser)

Overvejelser inden du klager

Hvis du klager over selve bedømmelsen, er er det en god idé at tale med den underviser, du har været til eksamen hos, inden du klager. Du har ikke krav på en begrundelse, men mange undervisere vil give dig én, hvis du beder om det. Du skal være opmærksom på, at kontakt til din underviser ikke har opsættende virkning – det vil sige, at det ikke forlænger klagefristen, og at din underviser ikke kan ændre en afgiven bedømmelse.

Du bør også overveje, hvad du vil have ud af klagen. Håber du på at få en ny bedømmelse af din opgave med henblik på at få en bedre karakter? Eller håber du på en omprøve? I klagevejledningen kan du se en detaljeret beskrivelse af, hvad udfaldene af en klage kan være.

Hvis du stadig ønsker at klage, skal du gøre det senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet. Brug tiden til at drøfte din eksamen med eksaminator,  overveje dine argumenter og formulere din klage.

Er du dumpet til eksamen?

Hvis du er dumpet til eksamen og klager over eksamen, bør du alligevel tilmelde dig reeksamen.

På den måde kommer du ikke bagud i studierne, hvis du ikke får medhold i klagen.

Klagevejledning

Se klagevejledning og blanket til eksamensklage

Bedømmelser af mundtlige prøver offentliggøres umiddelbart efter eksamen.

Bedømmelser af skriftlige prøver offentliggøres senest fire uger efter eksamen.

Bedømmelser af bachelor- og specialeprojekter skal offentliggøres senest seks uger efter aflevering. Hvis du skal forsvare dit projekt ved en mundtlig prøve, skal den mundtlige prøve derfor afholdes senest seks uger efter aflevering af rapporten.

Juli måned indgår ikke i beregningen af hverken de fire eller de seks uger.

Hvor ser jeg mine karakterer?

Eksamensbedømmelser offentliggøres i studenterselvbetjeningen, hvor du kan få et overblik over alle beståede eksamener, brugte prøveforsøg mv. Her kan du også lave eksamensudskrifter.

Når du  er færdig med din uddannelse, får du automatisk fremsendt et samlet eksamensbevis.

Eksamensplan

Syg til eksamen?

SDU har regler for, hvad du skal gøre.

Læs mere

Eksamenssnyd

Du snyder dig selv, hvis du snyder til eksamen. La' vær.

Læs mere

Studievejlederne Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 4387

Sidst opdateret: 10.09.2021