Om virksomheden
Ampliqon A/S udvikler og producerer enzymer og reagenser, som anvendes i molekylærbiologiske laboratorier verden over. Vi er især stærke indenfor udvikling og produktion af DNA-polymeraser og master mixes til end-point PCR og real-time PCR, og har produkter til mange forskellige applikationer.
Hele processen fra kloner til færdige produkter foregår i vores laboratorier i Odense. Vores fokusområder er DNA/RNA-ekstraktion, DNA-amplifikation og -detektion, hvor udvikling og karakterisering af nye enzymer og mixes, produktion samt kvalitetskontrol af færdige produkter alle er meget vigtige trin.
Som studerende vil du under dit virksomhedsprojekt blive tilknyttet enzym-udviklingsafdelingen, som står for udviklingen og optimeringen af enzymer og assays, trouble-shooting og support til produktionen samt support til kunder.
Da virksomheden er ISO 9001-certificeret, vil du få et godt kendskab til vores kvalitetsstyringssystem og projektværktøjer. Opgaverne vil blive udført i tæt samarbejde med de øvrige ansatte i udviklingsafdelingen.
Den uddannelsesmæssige baggrund i udviklingsafdelingen er i øjeblikket inden for biokemi, molekylærbiologi, biomedicin og biologi/kemi.
Projektbeskrivelse
Projekterne vil være inden for mikrobiologi og molekylærbiologi. Afhængig af det enkelte projekt vil der eksempelvis være mulighed for at arbejde med PCR, real-time PCR, bakteriel kloning, FPLC oprensning og frysetørring.
Det konkrete projekt aftales nærmere.
Der er mulighed for projekter til både 15 og 30 ECTS.
Tidligere og nuværende projektemner
- Optimering af protein-udbytte ved GMO-produktion af enzymer
- Kloning af nye typer DNA-polymeraser
- Karakterisering og dokumentation af enzym-performance
- Optimering af nye formuleringer af G2 DNA/RNA Enhancer
- Optimering af bufre til nye enzymer
- DNA-ekstraktion fra væv og mikroorganismer
- Udvikling af enzym assays
- Optimering og test af cDNA syntese-kit
Praktiske oplysninger
Det primære arbejdssted til være Ampliqons laboratorier i Odense M (Stenhuggervej).