Skip to main content

Et relevant partneruniversitet?

Europa eller Oversøisk

Ved første ansøgningsrunde 1. november kan du søge både Europa, Skandinavien og Oversøisk. Her er antal pladser størst og alle pladser er slået op. Venter du med at søge til 1 marts runden vil antallet af pladser være væsentligt mindre idet der kun opslås restpladser samt få evt. nye aftaler.
Det er helt op til dig hvor du ønsker at ansøge og med hvilke argumenter du præcis vælger en særlig verdensdel, når blot kurserne kan meriteres. Det anbefales at du søger så mange universiteter som der er relevant for dig, idet der ikke er garanti for at du får dine første prioriteter. Mange søger 5-10 universiteter.

Valg af universiteter

Der findes 3 vigtige informationskilder til at vælge universiteter:

  1. En partnerliste for hhv. Europa og Oversøisk, der viser alle universiteter som tilbyder studiepladser til TEK-studerende i den kommende ansøgningsrunde. Såfremt et universitet ikke er slået op på denne liste, kan det ikke ansøges.
  2. En faglig partner-oversigt. Her finder du en bruttoliste over alle universiteter for TEK-studerende, inklusiv nogle som måske ikke slår pladser op i næste runde. Sammenlign derfor altid med de opdaterede partnerlister i punkt 1. I oversigten fremgår det om et bestemt universitet tilbyder kurser inden for din studieretning samt angiver links til kurser og kontaktinformationer. F.eks. vil en bygningsingeniørstuderende hurtigt kunne se, hvilke universiteter som sandsynligvis er fagligt relevante.
  3. Den uddannelsesansvarlige på din studieretning kan ofte anbefale universiteter som passer til din faglighed.

Ansøg kun på universiteter som har nok relevante kurser

Når du udfylder ansøgningen om udlandsophold skal der, for hvert universitet, angives relevante kurser som modsvarer ca. 30 ECTS
den faglige partner-oversigt kan du finde links til universitetets sider for udlandsophold og derfra oftest videre til kursusoversigter. Alternativt kan du også finde kontaktinformationer og stille spørgsmål direkte til universitetet.

Relevante kurser – Spørg din uddannelseskoordinator

Før du starter med at finde kurser, kan det være en god ide tage en snak med uddannelsens ansvarlige koordinator. Her kan du høre hvad der er relevant for din uddannelse og måske er der bestemte obligatoriske kurser som skal følges. 
Som bachelorstuderende kan du vælge et kursus på maksimum 5 ECTS som omhandler landets lokale historie, politik eller sprog. På den måde får du bedre indsigt i den kultur du befinder dig i.

Overførsel af credits

Efter du er nomineret og optaget på partneruniversitetet, skal du søge forhåndsmerit i studienævnet for de kurser der følges. På den måde er du sikker på, at kurserne kan godkendes som en del af din studieordning og, at du får overført 30 ECTS for semesteret. For at ansøge om forhåndsmeritten, skal du finde kursusbeskrivelser for de kurser som følges. Også her er det en rigtig god ide at konsultere uddannelsens ansvarlige, inden du sender ansøgningen til studienævnet.
Brug den digitale ansøgningsformular forhåndsmerit i udland (vælg kassen Studienævn og Merit) og spørg studienævnet, hvis du er i tvivl om ansøgningsproceduren. Hvis dine kurser senere ændres, er det meget vigtigt at du taler med din uddannelsesansvarlige og søger ny forhåndsmerit med det samme.

Akademisk kalender

De fleste partneruniversiteter har samme akademiske kalender som SDU, men du bør alligevel tjekke om er tilfældet på det universitet du søger. Vigtigst er det naturligvis at semester og eksamen i udlandet slutter, så du kan nå at komme tilbage til starten af dit næste semester. Er du diplomingeniørstuderende, skal du i praktik efter et evt. studieophold i udlandet og har dermed lidt ekstra fleksibilitet i forhold til start af praktikken.

Ansøg om mere end et universitet

Når du ansøger om en studieplads hos et partneruniversitet, kan du være i konkurrence med andre studerende. Pladserne fordeles efter karaktergennemsnittet på dit bachelorstudie. Nogle destinationer er yderst populære og vil kræve et karaktersnit i den høje ende af skalaen. Det er typisk USA, Australien, Singapore og Canada. Så hvis du vil være sikker på, at komme på studieophold i udlandet bør du søge så mange relevante universiteter som du kan tænke dig. Enkelte studerende søger mere end 10 universiteter.

Relevante universiteter

Læs mere

ECTS konverteringsguide

Se mere her

Sidst opdateret: 14.07.2022