Fra SDU til Silicon Valley

Hvordan arbejder du med dine kompetencer og faglighed fra din uddannelse?

Jeg bruger min faglige viden inden for udvikling af medicin – og hele processen med at teste et potentielt lægemiddel – for eksempel i samtaler med forskere for at få et indblik i hvad de laver. Ligeledes når jeg taler med start-up virksomheder, når jeg kommer rundt i innovationsmiljøerne, og når jeg ”vurderer” forskning, start-up-virksomheder og forskere.

Det er en fordel i selve arbejdet, men også i forhold til den robusthed og ”tunge viden”, min faglige baggrund giver på et mere symbolsk niveau.

Hvordan bruger du de erfaringer, du fik i laboratoriet under studiet?

Projektledelse, kreativitet, teamwork og resultatorienteret arbejde går igen i mange forskellige erhverv og felter. Og inden for forskning og laboratoriearbejde får man meget stærke evner inden for projektstyring og ledelse.

Ligeledes er forskning enormt resultatorienteret arbejde, hvilket man kan glemme lidt, men det er en stor fordel senere hen. Og sidst – og bestemt ikke mindst – så lærer man i forskning, at intet sker, medmindre man gør det selv, hvilket jeg har haft stor fordel af i mit nuværende job.

Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?

Efter jeg ”forlod” forskning og laboratoriearbejde, har jeg været nødt til at lære mange ting inden for forretningsudvikling, kommercialisering, forskellen på et pitch og en forskningspræsentation, normer i forhold til networking og relationer og mange andre ting.

Hvordan har kompetencerne fra din uddannelse og arbejdsliv hjulpet dig videre på din karrierevej?

Som forsker lærer man, at kun DU kan få projektet fremad, og kun DIN indsats vil tælle. Derfor tror jeg, at man som forsker automatisk bliver meget pro-aktiv, analyserende og resultatorienteret. Det har stor gavn i mit nuværende arbejde. Man lærer også i forskning, at man bliver nødt til at kunne arbejde selvstændigt – men samtidig være åben for samarbejder. Det er også en stor fordel nu.

I det hele taget har det hjulpet mig ret meget at indgå i projektprocesser, hvor man søger muligheder og evt. samarbejdspartnere på tværs af felter. Man lærer også ret meget om at stille sig kritisk i forhold til resultater og at kunne følge op på forskellige projekter.

Slutteligt har jeg haft stor gavn af at lære at kunne kommunikere på tværs af afdelinger og felter, og være i stand til at kunne omsætte kompliceret forskning til ”hverdagssprog”.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg har ikke ret mange typiske arbejdsdage, da mit job indeholder mange forskellige facetter. Men ét eksempel kunne se sådan ud:

05.00: Jeg vågner og tjekker e-mails, og svarer på dem, hvor jeg gerne vil have et svar samme dag. På grund af tidsforskellen mellem Californien og Danmark vælger jeg at stå tidligt op for at kunne få svaret på e-mails, hvis der skulle være nogen, som kræver en hurtigere ekspedering.

06.00: En telefonsamtale med en samarbejdspartner, en ansvarlig fra ministeriet eller potentiel kunde.

08.00: Jeg møder ind på kontoret, får styr på mails, kalender mv. Jeg forbereder mig til eventuelle møder senere på dage.

10.00: Intern konferencesamtale med vores sundhedsteam i Nordamerika. Vi snakker om opgaver, sparrer med hinanden og diskuterer, hvordan de seneste nyheder eventuelt kan påvirke Nordamerika eller Danmark.

12.00: Frokostmøde med en samarbejdspartner, netværk eller lignende.

14.00: Møde i San Francisco med et firma, som gerne vil mødes med danske start-ups.

16.00-?: E-mails, administrativt arbejde, ansøgninger til danske fonde, eventuelle møder med lokale kollegaer, planlægge de besøg vi har fra både virksomheder, universiteter og ministre.

En stor del af mit arbejde går ud på at netværke og sætte folk op med hinanden, dvs. kunne se, forstå og anerkende styrker ved mennesker – og kunne koble dem sammen med andre mennesker i mit netværk.

En typisk arbejdsopgave kunne være at tage til et møde med en amerikansk start-up virksomhed, som jeg har spottet, og så tale med dem om mulige forretningsforbindelse i Danmark. Eller at tage imod danskere, som kommer på besøg i Silicon Valley.

Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet?

Lige da jeg var nyuddannet, var jeg meget heldig og fik tilbudt nogle spændende jobs inden for forskning.

Jeg fulgte et af disse tilbud, og da jeg startede, var den største udfordring helt sikkert, at jeg ikke længere kunne gemme mig under ”jeg er bare studerende”-titlen. Der blev pludselig forventet ret meget, og selvom jeg havde præsteret en del tidligere, så skulle jeg holde det niveau nu. Ikke kun fordi jeg ville – men også fordi det var forventet.

Den største udfordring for mig, da jeg skiftede ”retning” var helt klart, at man som forsker i højere grad selv vælger, hvornår man vil være udadvendt, og hvornår man ikke vil. Pludselig havde jeg et job, hvor en ret stor del af det gik ud på at være udadvendt og at netværke. Det er stadig lidt hårdt nogle gange.

Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?

Da jeg var studerende, ville jeg gerne være forsker, så det målrettede jeg min uddannelse mod. Blandt andet lavede jeg et større forskningsprojekt i stedet for at tage et af de valgfag, jeg kunne have valgt i stedet.

Derudover valgte jeg at tage til udlandet i forbindelse med mit speciale for at få et mere internationalt forskningsudsyn.

Hvad ville du gerne selv have vidst som studerende?

Som studerende ville jeg gerne have vidst, hvor stor betydning det kan have at tage til udlandet, hvor stor forskel det kan gøre at arbejde i et laboratorie, og at det er helt okay at gå hen og snakke med forskellige professorer og måske lave noget for dem.

Det kunne også have været en styrke at lære at være kritisk over for forskning, og få taget hul på at læse videnskabelige artikler endnu tidligere, end jeg selv gjorde. Som forsker er det nærmest hele dit grundlag; hvordan du læser en artikel, hvordan du tolker den, og hvordan du efterfølgende forholder dig kritisk til den.

Som studerende er man ofte optaget af mange forskellige ting, og glemmer lidt at kigge fremad og ud. Det ville for eksempel også have været fedt at vide, hvilke muligheder der ligger uden for de ”traditionelle” karriereveje, og hvordan man måske kan kommercialisere sin forskning. Ikke fordi alting skal gå op i virksomheder og patenter – men det ville have været et fedt perspektiv at have!

Hvad vil du anbefale studerende at gøre for at lette overgangen til jobmarkedet?

Jeg vil råde alle studerende til at vælge den vej, som de virkelig ønsker! Stop med at tænke over, hvad der vil se godt ud på dit CV, stop med at overveje om den ene karrierevej er bedre end den anden, og stop med at lade janteloven påvirke dit valg. Tænk over, hvad DU godt kan lide at lave, og hvad der giver mening for dig!

Nogle konkrete råd:

  • Hvis du tænker, at et bestemt job kunne være lige dit drømmejob, så find en person, der har netop det job, skriv til vedkommende, og forklar lidt om, hvem du er, hvad du læser, og hvorfor du tror, at dette kunne være noget for dig. Og spørg om personen ikke har lyst til at drikke en kop kaffe og fortælle lidt mere.
  • Hvis du tænker, at en bestemt virksomhed kunne være fed at arbejde for, så ræk ud til virksomheden, og spørg, om du ikke må komme forbi og høre lidt mere om virksomheden og eventuelle jobmuligheder.
  • Vær selvisk, og tænk over, hvilket job DU kunne tænke dig
  • Vær kreativ, og øv dig i at fortælle, hvad du kan, hvilke kompetencer du har, og hvordan du kan og vil bruge disse i et fremtidigt job. Nogle gange ved mange virksomheder ikke, hvordan de kan bruge forskellige medarbejdere, så det kan være en enormt stor fordel at fortælle, hvad dine kernekompetencer er, og hvordan du tænker, du kan bruge dem i et bestemt job.
  • Stop med at leve efter janteloven. Hvis du ikke tror du på dig selv, så vil din fremtidige arbejdsgiver heller ikke gøre det.
  • Netværk, netværk, netværk! Prøv at gøre det til en regel, at du mindst én gang om måneden skal spise frokost eller drikke kaffe med én, du ikke kender i forvejen. Det er en enormt spændende måde at få øget dit netværk, og i rigtig mange tilfælde kan dit netværk være med til at gøre en signifikant forskel i din fremtidige karriere.

Hvad fokuserer din virksomhed på, når I rekrutterer medarbejdere?

I min afdeling er der enormt stort fokus på alsidighed og engagement. Vi er en meget blandet gruppe mennesker, dog med stor overvægt af business- og statskundskabsuddannede og humanister.

Vi kommer alle med forskellige baggrunde, som gør at vores faglige kompetencer er meget forskellige – og et stort fokus under rekruttering er derfor, at man er i stand til at arbejde i teams på tværs af fag og felter, og at man er dygtig til at kommunere med forskellige typer mennesker og faggrupper.