Skip to main content

Udenlandsk praktik - sådan gør du

Selvom du overvejer at tage et studiesemester i udlandet på dit 5 semester, kan du sagtens overveje international praktik. På den måde, kan du opholde dig et helt år i udlandet gennem dit studie.

Praktikken er minimum 20 uger (=100 arbejdsdage) og starter normalt den 1. februar. I praktikken følger du virksomhedens normale arbejdstid, og arbejder med de ingeniørrelevante opgaver, som er aftalt og godkendt af din praktikvejleder.

 

Sådan gør du

1.  Informationsmøde om praktikophold
I starten af 5 semester arrangerer fakultetet et informationsmøde om ingeniørpraktik og det forventes at alle studerende deltager her. Mødet bliver annonceret forud enten via e-mail eller gennem Blackboard.

 2.  Find praktikvirksomhed 

Det er dit ansvar som studerende, at finde en praktikvirksomhed og uddannelsens praktikkordinator skal godkende virksomheden. Når det drejer sig om international praktik, kan TEK Internationaliering guide dig i processen og hjælpe med at finde potentielle virksomheder i udlandet.

3.  Praktik-kontrakten
Når en virksomhed har accepteret dig som praktikant, skal du oprette en praktikkontrakten. Kontrakten udfyldes i  https://spoc.sdu.dk-> Studiesekretariat -> diplomingeniørblanketter . Du udfylder basisinformationen samt en kort beskrivelse af de opgaver som du og virksomheden er enige om skal løses i praktikperioden. Når du har oprettet og udfyldt kontrakten, bliver den automatisk sendt til din praktikkoordinator samt virksomheden. Når begge parter har godkendt kontrakten, modtager en e-mail med link til den godkendte kontrakt. og vil du efterfølgende få tildelt en praktikvejleder fra uddannelsen.

Start aldrig din praktik såfremt kontrakten ikke er godkendt af universitet og virksomheden!

4. Tilmelding til praktikken

Praktikkontrakt er ikke ensbetydende med tilmelding til ingeniørpraktikken. Husk venligst at tilmelde dig til ingeniørpraktikken via student-selvbetjeningen, http://sso.sdu.dk, i tilmeldingsperioden (hhv. den 20.-30, november for praktik i forårssemestret, og den 20.-30. maj for praktik i efterårssemestret).

5.  Legater og fonde

Ansøg om Erasmuslegat hvis praktikken er inden for EU eller internationaliseringspuljen hvis praktikken er oversøisk. I begge tilfælde skal du ansøge via SDU International, når din praktikkontrakt er blevet godkendt og du har modtaget en e-mail herom. Overvej også at søge private legater. De fleste internationale virksomheder støtter praktikanterne økonomisk på forskellig vis, og gør det muligt for studerende at tilbringe et semester i udlandet.

6.  Aktivitetsplan
Uddannelsens praktikvejleder tager kontakt til dig når praktikken starter. Indenfor de 2 første uger af din praktikperiode, skal du fremsende en aktivitetsplan til praktikvejlederen. Aktivitetsplanen udarbejdes i samarbejde med virksomheden, og skal overordnet beskrive de ingeniørmæssige opgaver, som du skal arbejde med gennem praktikperioden.

7.  Behov for ændringer i praktikkontrakten? 
Hvis din kontrakt er godkendt, og der sker ændringer i kontrakten, fx

  • du får en ny virksomhedsvejleder
  • ændringer i løn
  • ændringer i planlagt ferie under praktik
  • ændringer i start- og/eller slutdato for praktikken

skal du kontakte praktikadministrationen via studienaevn@tek.sdu.dk. Husk venligst at vedhæfte praktikvirksomhedens skriftlige bekræftelse af ændringerne til mailen.

Hvis alt ikke går som planlagt... 
Hvis du er syg i en længere periode end sammenlagt 2 uger, virksomhedssamarbejdet ikke fungerer, eller et andet problem opstår, skal du kontakte

8.  Praktikvirksomheden bekræfter gennemført praktik
Når dit praktikophold er afsluttet, modtager virksomheden en mail, hvori de skal bekræfte, at du har gennemført praktikken i overensstemmelse med kontrakten.

9.  Praktik-rapport
Afslutningsvis skal du skrive en rapport over dit praktikophold. Den afleveres til praktikvejlederen senest d. 8. februar / 11. august afhængigt af om praktikken ligger i forår eller efterår. Praktikvejlederen meddeler senere om rapporten er godkendt eller der skal foretages rettelser og tilføjelser. I den forbindelse vil du have en uge før den genafleveres. Spørg praktikvejlederen om rapportens indhold og omfang.

10.  Obligatorisk afsluttende praktikevaluering

Efter praktiksemesteret, vil din praktikvejleder indkalde til afsluttende praktikevalueringsseminar. Det er normalt placeret ca. 3 uger efter semesterstart og det er obligatorisk at deltage. Praktikken vil ikke kunne godkendes, med mindre du deltager i dette seminar.

11.  Godkendelse
På baggrund af “Erklæring om gennemførelse af ingeniørpraktik”, praktikrapport samt deltagelse i det praktikevaluerende seminar, vil praktikken blive evalueret. Resultatet bliver indrapporteret til STADS / eksamenskontoret, senest d. 20. marts / 25. september af praktikvejlederen. 

Husk at undersøge følgende når du skal i international praktik

Brug følgende tjekliste i din planlægning af international praktik:

  1. Hvad med min SU? Tjek www.su.dk.
  2. Fonde og legater. Søg muligheder via internettet eller anskaf “Legathåndbogen”. Gennem det Tekniske Fakultet kan du søge forskellige legater.  
  3.  
  4. Udlej evt. din bolig midlertidigt gennem SDU Boligformidling.
  5. Bolig i udlandet. Spørg praktikvirksomheden, som ofte er behjælpelig med at finde bolig.
  6. Forsikring mod sygdom, ulykke og tyveri. Kontakt dit forsikringsselskab.
  7. Hvilket slags visum skal jeg have? Kontakt ambassaden for det land som du skal opholde dig i. Snak med deres repræsentation i Danmark og hør hvad der skal til. Det kan også være en god ide, at høre om virksomheden kan hjælpe. For Australien og USA kan du forvente længere udstedelsestider end de fleste andre lande.
  8. Vaccinationer og sundhedsmæssige forhold i praktiklandet. Tag kontakt til din læge.
Find praktikvirksomhed i udlandet

læs mere