Digital Eksamen

Systemet Digital Eksamen er det nye digitale system på SDU, hvor du kan få overblik over dine eksamener og aflevere eksamensbesvarelser. Digital Eksamen lanceres ved sommereksamen 2020 og vil være det system SDU fremover bruger til dine eksamener.

Systemet bliver brugt til alle eksamensformer, herunder bundne og frie hjemmeopgaver, mundtlige eksamener, undervisningsdeltagelse og skriftlige stedprøver. Specialer og BA-projekter kommer først med i systemet fra vintereksamen 20/21.

I Digital Eksamen, kan du:

  • aflevere dine eksamensbesvarelser
  • se start- og afleveringsdato for dine skriftlige hjemmeopgaver
  • se dato og tidspunkt for stedprøver og mundtlige eksamener
  • se hvilket lokale du skal være i til stedprøver og mundtlige eksamener

 Log ind i Digital Eksamen her



Hold dig opdateret om dine eksamener

Sørg for at holde dig opdateret om dine eksamener på e-learn, her på mitSDU og i Digital Eksamen. Så har du det fulde overblik over alle dine eksamener.

Du får tilsendt en notifikationsmail på din studentermail, når du kan se din eksamen i Digital Eksamen.


 

Skriftlige hjemmeopgaver

Få overblik over de skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres i Digital Eksamen

 

Se start- og afleveringsdatoen for de skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres i Digital Eksamen

Du kan se start- og afleveringsdatoer for dine skriftlige hjemmeopgaver, i eksamensoversigten i Digitalt Eksamen. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet. 

Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.

Aflevering af skriftlige hjemmeopgaver i Digital Eksamen

Aflever din skriftlige hjemmeopgave i god tid, så du kan nå at løse uforudsete problemer
Sørg for at være i god tid med din aflevering, så du har tid til at løse eventuelle uforudsete problemer inden afleveringsfristen. 

Kan du ikke aflevere på grund af tekniske problemer, skal du dokumentere problemet
Hvis du oplever tekniske problemer med systemet Digital Eksamen, der forhindrer dig i at aflevere inden for fristen, skal du dokumentere problemet, fx med et screendump med dato og klokkeslæt, og sende dokumentationen til dit studie. Du skal aflevere så hurtigt som muligt, når problemet er løst. 
 
Du kan redigere eller slette din afleverede skriftlige hjemmeopgave, inden for afleveringsfristen
Du har mulighed for at redigere eller slette din afleverede hjemmeopgave, inden for afleveringsfristen. Når du uploader en ny version, overskriver du den version du tidligere har uploadet.
Afleverer du en ny version efter afleveringsfristen, vil din besvarelse blive registreret som afleveret for sent. Også selvom du har uploadet en tidligere version af din hjemmeopgave inden for fristen. Så sørg for at uploade din endelige version inden afleveringsfristen.

I kan aflevere jeres skriftlige hjemmeopgave som gruppe i Digital Eksamen
Skriver du din hjemmeopgave i en gruppe, kan I aflevere den som gruppe i Digital Eksamen. 
Læs vejledning til gruppeaflevering

Du kan uploade store filer i Digital Eksamen
Fylder din hjemmeopgave eller andet materiale, du skal aflevere, meget, kan du sagtens aflevere det i Digital Eksamen. Læs hvordan du  uploader store filer.

Du får en kvittering når du har afleveret din skriftlige hjemmeopgave
Du får en kvittering for aflevering i browservinduet, når du har trykket "Aflever", som du kan printe ud. Du modtager også en e-mail med en kvittering på, at din hjemmeopgave er afleveret inden for fristen. Tjek mailkvitteringen når du har afleveret din eksamensopgave, så du er sikker på, at du har afleveret den korrekt. 
 
Du kan se det, du har afleveret, på din kvitteringsside
Når du har afleveret din hjemmeopgave, kan du se det du har afleveret på din kvitteringsside.

 

 


Stedprøve

Få overblik over dine skriftlige stedprøver

I eksamensoversigten kan du få overblik over dine skriftlige stedprøver. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet.

I eksamensoversigten kan du se:
• datoer og tidspunkter for dine skriftlige stedprøver
• lokalet hvor din skriftlige stedprøve bliver afholdt

Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.

Læs mere om  skriftlige stedprøver.

Mundtlig Eksamen

Få overblik over dine mundtlige eksamener

I eksamensoversigten kan du få overblik over dine mundtlige eksamener. Du får en notifikation på din studentermail, når din eksamen er tilgængelig i systemet.

I eksamensoversigten kan du se:
• datoer og tidspunkter for dine mundtlige eksamener
• lokalet hvor din mundtlige eksamen bliver afholdt

Skal du have eksamensspørgsmål før din mundtlige eksamen, bliver de for nogle eksamener lagt op i Digital Eksamen
For nogle eksamener kan du finde eksamensspørgsmål til din mundtlige eksamen i Digital Eksamen, hvis du skal have dem før eksamen starter. Du finder dem ved at klikke på din eksamen i eksamensoversigten. For andre eksamener, vil du stadig få eksamensspørgsmål i Blackboard. 

Du kan se dine eksamener i Digital Eksamen, så snart de er klar
Dit studie gør dine eksamener tilgængelige i Digital Eksamen så snart de er klar. Kontakt dit studie, hvis din eksamen ikke er synlig i Digital Eksamen senest 1 uge før eksamensstart.

Læs mere om mundtlige eksamener.


Undervisningsdeltagelse og andre lignende prøveformer

Få overblik over dine kurser med undervisningsdeltagelse og andre lignende prøveformer, som eksamen
De kurser hvor eksamensformen er undervisningsdeltagelse eller andre lignende prøveformer, kan også ses i eksamensoversigten i Digital Eksamen. I eksamensoversigten kan du se, at du er tilmeldt eksamen og se eksamensformen i de relevante kurser.

Er eksamensformen undervisningsdeltagelse eller en lignende prøveform, skal du ikke foretage dig noget i Digital Eksamen, med mindre du har fået andet at vide af dit studie. 
 

 

Har du spørgsmål til Digital Eksamen?

➤ Kontakt  din modulsekretær.
Du finder kontaktoplysninger på modulsekretæren i din studyguide
.

Retningslinjer for afvikling af digitale eksamener hjemmefra

Nedlukningen af SDU betyder, at eksamener som udgangspunkt skal afvikles hjemmefra. Her kan du finde information om, hvad det betyder for dig som studerende.

Find information her

Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen indeholder en række retningslinjer, regler og opmærksomhedspunkter, som er relevante for dig, der studerer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Find Eksamenshåndbogen her