Skip to main content

Fortrolighedsaftale (NDA)

De studerende kan samarbejde med en virksomhed i forbindelse med deres afgangsprojekt, bacheloropgave eller specialeprojekt. Hvis virksomheden ønsker det kan de studerende, SDU og virksomheden indgå en fortrolighedsaftale, som beskriver at fortrolige data skal holdes fortroligt. Det er kun nødvendigt at lave en fortrolighedsaftale hvis firmaet beder om det. SDU forlanger ikke sådan en aftale.

Anvend SDU’s skabelon

SDU har udarbejdet en skabelon til en fortrolighedsaftale (også kaldet non-disclosure agreement; NDA) mellem virksomheden, de studerende og SDU.

Aftalen tager højde for at du som studerende skal dele den information, du får fra virksomheden med din vejleder, skal aflevere en opgave, som skal bedømmes, og du skal eksamineres i projektet. Foreslå derfor gerne virksomheden, at SDU-skabelonen anvendes.

SDU’s godkendelse af aftalen går hurtigere når skabelonen anvendes.

Den findes i to versioner: beregnet til en studerende eller beregnet til flere studerende på samme projekt. Begge versioner findes på engelsk og dansk. Du skal kun udfylde en af dem.

Kræver firmaet at din eksamen er lukket for offentligheden?

Hvis firmaet desuden ønsker at din eksamen skal være lukket for offentligheden skal du meddele det til studiekontoret.

Vejledning til brug af NDA-skabelonen

Skabelonen til fortrolighedsaftalen finder du vedhæftet denne side. Du skal udfylde de gule felter i skabelonen. Når skabelonen er udfyldt, sendes aftalen til juridisk afdeling på SDU RIO via e-mailen contracts@sdu.dk.

Spørgsmål om NDA

Hvis du har spørgsmål til NDA før eller efter, du har sendt den til contracts@sdu.dk, skal du kontakte SDU RIO. TEK Innovation kan ikke hjælpe med spørgsmål vedrørende NDA, og hvornår den forventes godkendt.

Først når NDA’en er blevet godkendt af juristerne i SDU Legal service, kan den pågældende institutleder på TEK underskrive på vegne af SDU.


Sidst opdateret: 03.01.2023