Skip to main content

Eksamensplan

Der sker ofte ændringer i eksamensplanen, så tjek altid dit eksamenstidspunkt i eksamensplanen her på siden og på Digital Eksamen, som er SDU's eksamensplatform. 

Sekretariatet planlægger eksamen, og kan ikke tage hensyn til ønsker i forhold til eksamenstidspunktet. Hvis du er i en særlig situation, fx hvis du har flere eksamener på samme dag, kan du kontakte din studiesekretær, som kan hjælpe med at finde en løsning.

Du kan se eksamensplanen på denne side senest 1. maj (sommereksamen) og 1. december (vintereksamen).


Her på siden offentliggøres eksamensplanen for Religionsstudier hhv. ultimo april/november.
Hjemmeopgaver/synopsis samt petitum skal fremover hentes/afleveres via SDU assignment på SDU's digitale platform.

Eksamensdatoer for Religionsstudiet: 

Bachelor, Sidefag og Kandidat

Bachelor: Valgfag, ordinær og reeksamen

Reeksamen:

Bachelor, Sidefag og Kandidat

Offentliggørelse af tidsplaner for mundtlige eksaminer sker cirka en uge før eksamens afholdelse via SDU's digitale platform.

VIGTIG INFORMATION VEDRØRENDE MUNDTLIGE EKSAMINER:
Studienævn for Religionsstudier har besluttet, at samtlige studerende på de respektive eksamensdage skal møde op til det i tidsplanen først angivne tidspunkt - den første eksamenstid på tidsplanen.

Altså; hvis eksamen løber over flere dage, fremgår det af de til den tid offentliggjorte tidsplaner,
hvornår du skal op. Den dag du så skal til eksamen, skal du møde på det først angivne tidspunkt i tidsplanen - også selvom der eventuelt står en senere tid ud for dig.

-------------------------------------------

Offentliggørelse af karakterer

Karakterer for skriftlig eksamen indtastes løbende og vil være tilgængelig via Studenterselvbetjeningen. Karakterer for skriftlige prøver og andre skriftlige opgaver offentliggøres senest 4 uger efter prøvens afholdelse. Hvis karakteren for din ordinære eksamen i januar/juni ikke er offentliggjort inden tilmeldingsfristens udløb til reeksamen i februar/august, så bedes du tilmelde dig reeksamen, da du automatisk bliver afmeldt reeksamen hvis du har bestået den ordinære eksamen. 

-------------------------------------------

Skriftlige hjemmeopgaver, 3 dages opgaver, ugeopgaver samt kvittering for aflevering

Fremover skal alle opgaver afleveres elektronisk via safeassignment på SDU's digitale platform.

Der vil blive lavet afleveringssteder under de respektive fag/kurser (information vil blive udsendt til jeres studentermail)

Kvittering for aflevering af opgaven får du på SDU's digitale platform ved at trykke på 'my grades/receipts'.

Forsiden til opgaverne skal indeholde følgende:

  • Fagets/kursets titel
  • Opgavens titel
  • Dit navn, cpr.nr. og email - medmindre eksamen er anonym, så skal der kun påføres eksamensnr.
  • Hvilken studieordning du er indskrevet på
  • Vejleder/eksaminator
  • Antal anslag i opgaven

 

                 Har du spørgsmål til din eksamensplan?

➤ Kontakt din Studiesekretær.

         

Sidst opdateret: 02.11.2023