Skip to main content

Aktivitetsudvalg - FLAP

FLAP – Faglig LOGsus AUDstanding Partyservice

Hvem er vi?

FLAP består af en gruppe af studerende fra bachelor og kandidathold på logopædi-, pædagogisk audiologi- og audiologiuddannelserne på SDU. 

Vi står for at arrangere ”FLAP-caféer” en gang om måneden.

Til FLAP-caféerne er der hver gang et nyt emne som undervisere, forskere, borgere eller studerende kan komme og fortælle om. På den måde kan vi som studerende blive klogere på audiologopædiske områder, som vi ikke berører i undervisningen, vi kan få viden om den seneste forskning eller udveksle gode råd om bachelor- og specialeskrivning. 

Udover at arrangere faglige caféer er FLAP også fest- og socialudvalget på uddannelserne. Vi arrangerer derfor også en række fester og sociale begivenheder i løbet af hvert semester.
 
Hvad hvis jeg gerne vil være med?

Går du rundt med en masse gode idéer til, hvad vi kan lave af faglige og sociale aktiviteter og vil du lære dine medstuderende fra de andre uddannelser og årgange at kende? Så kom og vær med i dette fede fællesskab!

I FLAP skal man ikke vælges ind eller have specifikke kompetencer, men er du klar på nogle hyggelige timer,og er du frisk på at arrangere caféer, fester og hvad vi ellers finder på, så tag med til næste møde. (vi bider ikke 😉).

Har du spørgsmål må du meget gerne skrive til vores mail flapsdu@gmail.com eller tage kontakt til et af medlemmerne.

 

 

 

Arrangementsoversigt

Hvilke cafeer og sociale arrangementer har vi planlagt det næste stykke tid?

se her!

Følg os på Facebook!

klik her

Sidst opdateret: 06.02.2018