Skip to main content

Fagspecifikke kompetencer

Dine fagspecifikke kompetencer er de kompetencer, som er unikke for din uddannelse. Det er altså dem, der adskiller din faglighed fra andre uddannelsers faglighed.

Hvis du ønsker en karriere inden for forskning eller undervisning i dit fag, så er det bl.a. dine fagspecifikke kompetencer, du vil trække på.

Hvad er mine fagspecifikke kompetencer?

Viden og forståelse

Bacheloruddannelsen i statskundskab ved Syddansk Universitet giver forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de fagområder, der tilsammen udgør statskundskab. Centrale fagområder er: Politologi, Offentlig forvaltning og politik samt International politik.

Til støtte for de centrale fagområder har dimittenden desuden viden om økonomi og sociologi og politisk kommunikation.

Den viden, bacheloren har erhvervet sig, er på et sådant niveau, at han eller hun kan reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis.

Færdigheder

En bachelor i statskundskab kan anvende videnskabelige metoder til/har færdigheder i indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data til forståelse af og indsigt i politologiske /samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger.

Bacheloren kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for det politologiske område samt er i stand til at relatere politologien til andre studier inden for samfundsvidenskaberne og kan kritisk begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller.

Kompetencer

En bachelor i statskundskab kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Ydermere kan bacheloren identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.

Bacheloruddannelsen i statskundskab giver kompetence til beskæftigelse inden for undervisning, offentlig administration, det private erhvervsliv, interesseorganisationer samt foreninger og politiske partier.

Uddannelsen giver adgang til optagelse på den et-faglige Kandidat uddannelsen i statskundskab. 

Sidst opdateret: 22.02.2024