Fra professionsbachelor til kandidatstuderende

På universitetet kommer du til at læse mere primær litteratur

Det vil sige, at det er de primære tekster, som teoretikeren selv har skrevet. Derfor kan de også være mere vanskelige at forstå, særligt når man ikke er vant til at læse primære tekster. På din tidligere uddannelse har du måske været vant til at læse flere grundbøger og sekundære tekster. De er skrevet på en mere pædagogisk og letlæselig måde. 

På mange uddannelser skal du også læse tekster, som ikke er skrevet på dansk

Men derimod kan sproget være engelsk, svensk, norsk eller et fjerde sprog, og det kræver noget tilvænning. Som studerende har du gratis adgang til en række elektroniske ordbøger, som kan hjælpe dig med dine oversættelser.

At læse de lidt sværere tekster kræver gode læsevaner

Her er en række gode råd:

• Skab nogle gode rammer for din læring. Hvor sidder du? Er der ro? Hvornår på dagen kan du bedst koncentrere dig? 
• Planlæg din læsning: Planlæg dit semester, uge og dag. Vi har skrevet mere om studiestruktur her
• Undersøg hvad din uddannelse mener er det centrale. Læs efter din læseplan, fagbeskrivelse, studieordning, pensum
• Prioriter i din læsning - måske skal du læse den letteste tekst først?
• Undersøg formålet med teksten. Inden du læser en tekst, så find ud af, hvad du vil, kan ogskal bruge budskabet af teksten til
• Varm din hjerne op, inden du læser de svære tekster. Det kan du gøre ved at starte med at læse indledning, overskrifter, konklusion, inden du nærlæser teksten

 

 Det er vigtigt med en god læseteknik

Vi snakker med flere studerende, som forsøger at læse alle tekster meget grundigt, og det bliver derfor svært at nå det hele. For at vælge den rette læseteknik skal du gøre dig klart, hvad formålet med din læsning er. Ofte kan din fagbeskrivelse eller studieordning hjælpe dig med at prioritere i, hvad der er vigtigst i dit pensum. Her kommer nogle forslag til læseteknikker:

• Overblikslæsning: Det er altid godt at starte med en overblikslæsning for at få en forståelse af, hvad teksten handler om (titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, indledning, konklusion).
• Skimning: Du læser teksten hurtigt og overfladisk. Lad øjnene løbe ned over siderne uden at gå ned i detaljerne (dan et overblik over indholdet og vigtige steder i teksten, som du måske vil læse grundigt senere).
• Normallæsning: Forstå og tilegne sig tekstens indhold (helhed, argumenter, opbygning m.m.).
• Grundig læsning: Du læser grundigt for at lære detaljerne i teksten (præcise og konkrete informationer, så du kan det udenad)
• Selektiv læsning: Du læser målrettet for at finde særlige informationer (begreber, teoretikere, perspektiver, argumenter m.m.)

 

Husk det gamle ordsprog: ”Rom blev ikke bygget på en dag”

Du lærer heller ikke de akademiske kompetencer fra første dag, uge eller måned på universitetet. Det tager tid, men hvis du arbejder for det, så vil du opdage, at du hele tiden bliver bedre til at knække den akademiske kode.

Tilmeld dig eventuelt et af bibliotekets mange kurser eller kontakt os, Studie- og trivselsvejlederne. Vi vil gerne hjælpe dig og din studieteknik godt på vej.

Læs mere her

Jørgensen, P. S. og Rienecker, L. (2018). Studiehåndbogen: for studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave). Samfundslitteratur

Forelæsning

Minder om et foredrag, hvor underviser gennemgår et specifikt emne. Ofte kan der være mange deltagere til en forelæsning og ofte vil underviser derfor lægge op til, at de studerende kan deltage passivt i forelæsningen. Det betyder dog ikke, at spørgsmål og kommentarer er uvelkomne. Tværtimod. Din aktive deltagelse kan være med til at gøre forelæsningerne både mere spændende og lærerige for alle.

Holdundervisning

Er for en mindre gruppe, hvor underviser gennemgår et specifikt emne, og hvor der kan være fokus på gruppearbejde og refleksioner og diskussioner om stoffet I gennemgår.

Eksaminatorietime/instruktortime/øvelsestime

Er for et mindre hold ledet af en instruktor, som selv er studerende på en senere årgang. Instruktoren vil fx tage afsæt i en forelæsning og man kan så arbejde med beregninger eller andre specifikke opgaver og få hjælp hos instruktoren til at løse udfordringerne.

Studiegruppetimer

Drejer sig om timer, der er skemalagt, hvor I kan mødes i studiegruppen og arbejde med jeres projekt eller med opgaver. Nogle gange vil være der være en instruktor eller lignende, som kan hjælpe undervejs.

Laboratorietime

Her arbejder I typisk med et forsøg og skal træne forskellige praktiske kompetencer knyttet til denne sammenhæng. Ofte er en del af beståkravet til et fag med lab-timer, at du deltager i 80% af mødegangene.

Felt-time

En felt-time foregår oftest væk fra SDU, og kan være en undersøgelse af et område i naturen eller måske et virksomhedsbesøg. Der vil ofte være 80% mødepligt som en del af beståkravet til felt-timerne.

En af de centrale akademiske metoder er kritisk og analytisk tænkning og –læsning

Her gælder det ikke bare om at tilegne sig viden og forstå den tekst, du læser. Du skal vurdere hensigten med teksten - hvad skal den bruges til? Og så skal du forholde dig kritisk til den. For at finde hensigten med en tekst, kan det være relevant,  at spørge dig selv om følgende: 

• Bidrager teksten med det, som du har brug for?
• Fortæller den noget nyt, som du ikke vidste?
• Er teksten fagligt veldokumenteret og -argumenteret?
• Er det en anerkendt tekst indenfor dit fag?
• Er teksten aktuel i dag?
• Tilhører forfatteren en bestemt skole eller retning?

 

Man skal forholde sig kritisk til en tekst

Vi møder hele tiden påstande både i medierne, vores privatliv når vi er sammen med venner og familie og på studiet eller arbejdet. Du vil møde mange faglige påstande gennem din studietid, og her er det centralt, at du forholder dig til de faglige påstande.

Du vil også selv skulle fremsætte faglige påstande både mundtligt og skriftligt. Her består det akademiske håndværk i, at du ikke blot godtager og viderefører egne og andres påstande, selvom de fremstår troværdige. I stedet skal du undersøge, analysere og forholde dig kritisk til de underliggende præmisser. Møder du fx en påstand om: ”Psykisk sygdom skyldes dårlig opdragelse”, kan du spørge:

• Hvor har afsenderen sin viden fra?
• Hvordan kan man vide, om det er sandt?
• I hvilken udstrækning er det sandt?
• Ligger der forudantagelser bag?

 

Læs mere her

Jørgensen, P. S. og Rienecker, L. (2018). Studiehåndbogen: for studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave). Samfundslitteratur

Eller læs andre studerendes historier om overgangen fra at være professions bachelor til at være kandidat studerende, der netop også beskriver udfordringen med at skulle være kritisk tænkende.  

 

På universitetet skal du selv administrere din tid

Det er forskelligt, hvor meget undervisning der er på de forskellige uddannelser. Det giver både stor frihed, men det kan også være svært at administrere. Her fra Studie- og trivselsvejledningen har vi nogle råd til dig, som gerne vil blive bedre til at administrere din tid.

 

For at planlægge din tid bedst muligt, så er det vigtigt, at du er så realistisk som muligt!

Det gør du bedst ved at være afklaret med dine mål og forventninger til studiet. Og derefter gøre dig klart, hvilke studievaner og -teknikker der er mest hensigtsmæssige for dig. Jo mere bevidst du er om dine ambitioner og forventninger, jo mere konkret kan du være i din strategi for at nå målene.

 

Start semestret med at skabe det store overblik

For mange studerende kan ugerne flyde sammen, og man kan være meget optaget af, at få læst pensum til undervisningen dagen efter. Men hvis man ikke tænker længere frem, så kan man nemt få en fornemmelse af hele tiden at være bagud. For at skabe ”det store overblik” kan du fx printe en månedskalender her.

Udfyld kalenderen med undervisningsdage, deadlines, gruppearbejde, eksaminer m.m.

 

Start ugen med at skabe det mindre overblik

Med det mindre overblik mener vi på ugebasis. Udfyld en ugekalender, så du er forberedt på ugen og ved, hvad der venter dig. Det betyder ikke, at du ikke kan afvige fra planen, men det er ofte lettere at gå i gang med en opgave, når du ved, hvad opgaven er.

Vi snakker med flere studerende, som har en oplevelse af, at der ikke er nok timer i ugen til at nå at læse pensum

Hvis det er noget, du kan genkende, så kan du fx tegne et skema, hvor du skriver ned, hvad du bruger døgnets 24 timer på, for at få en fornemmelse af, om du bruger din studietid på en hensigtsmæssig måde.

 

Læs mere om studieteknikker her.

Skriftlig stedprøve

I et lokale på SDU sidder du sammen med andre og skal løse en opgave indenfor en bestemt tidsramme fx 4 timer. Der vil være eksamensvagter til stede, som overvåger eksamen, og som du også kan få hjælp til enkelte praktiske ting. Men hav styr på reglerne og rammerne inden stedprøven, så du fx ved, om du skal bruge dit studiekort, om det er med eller uden hjælpemidler, hvordan du afleverer opgaven til sidst, ExamMonitor osv. Der vi typisk gå en månedstid, før du får din karakter.

Mundtlig eksamen

Her skal du i løbet af ca. 15-30 minutter mundtligt præsentere et emne, som du enten på forhånd kender til (fx med afsæt i en opgave du har skrevet). Eller også trækker du emnet forud for din præsentation, og får måske lidt tid til at forberede emnet, eller også går du bare i gang med det samme. Du får typisk din karakter umiddelbart efter præsentationen, når censor og underviser har voteret.

Take-home opgave

Denne eksamen sættes typisk i gang med at I alle får udleveret en opgavebeskrivelse, og har så et par dage til at besvare opgaven. Du sidder som udgangspunkt hjemmefra og skriver på opgaven. Det er ikke altid tilladt at diskutere opgaven med andre, men ofte er alle andre hjælpemidler (bøger, noter og internettet) tilladte til denne type eksamen. 

Projektgruppe eksamen

Her vil I typisk i samlet flok begynde med at fremlægge jeres projekt for underviser og censor. Derefter følger en individuel præsentation af temaer knyttet til projektet eller til teorierne fra undervisningen.

Større skriftlig opgave (BA og speciale)

Er en selvstændig opgavebesvarelse- og proces, hvor du selv skal definere emne og problemformulering, finde litteratur og teori, indsamle empiri og diskutere og besvare din problemformulering. Hvis opgaven skal forsvares mundtligt, vil du få din karakter umiddelbart efter opgaveforsvaret. Hvis opgaven kun skal vurderes skriftligt, så får du karakteren i løbet af en månedstid.

OSCE-eksamen

Består af forskellige stande rundt i et lokale hvor dine kliniske færdigheder kan blive testet både mundtligt og skriftligt. Du vil have et stykke tid ved hver stand, og roterer så videre til næste stand, når tiden er gået. Du får din karakter i løbet af en månedstid. 

Denise blev optaget på den Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i 2017. Denise fortæller, at hun læste bøger om blandt andet studieliv for at forberede sig til studielivet. Til trods for udfordringer er det bedste ved studielivet, at hun lærer meget mere, end hun havde forventet. Læs Denises historie her

 

Julie blev optaget på Den Sundhedsfaglige Kandidat i 2017. Hun fortæller om, hvad der har været de største udfordringer, hvordan hun arbejdede med dem, og til sidst kommer hun med nogle gode råd til nye studerende. Læs Julies historie her

 

Har du en historie, du gerne vil dele med os, så skriv til vejledning@sdu.dk. 

Som ny studerende er der mange ting, som skal læres, erfares og afprøves. Vi har her plukket et par forslag ud til dig, som vi synes du skal kende til: 

Vores webinaroptagelser

Vi laver af og til webinarer om forskellige emner inden for trivsel og studieteknik.  Alle webinaroptagelserne har vi samlet på en side. Kig kataloget igennem, og se hvad der kunne have din interesse.

Som ny studerende, der går fra professionsbachelor til kandidat, er der særligt tre webinarer, vi synes, du skal se: 

• Fra professionsbachelor til kandidat
• Forbered dig til eksamen hele semestret igennem
• Planlæg din studiedag 

 

Podcasten Studielivet

Følg vores podcast Studielivet, hvor vi tager en masse af de emner op, du som studerende kan møde i din dagligdag på studierne. Som ny studerende, synes vi særligt du skal lytte til:

• Episode 2- Få en god start på studielivet
• Episode 7- Studieteknik

 

De varme hænder på SDU

Vi synes også det er vigtigt, at du kender til denne oversigt af vejledningsmuligheder på SDU som er tilgængelige for dig.