Tilmelding til undervisning

1. Du skal selv tilmelde dig undervisning

Du selv skal tilmelde dig undervisning, herunder også opgaver og projekter, til det kommende semester .

Tilmeldingsperiode
Du tilmelder dig i Selvbetjeningen:

  • 20.-30. maj til de kurser, som du skal have i efterårssemestret.
  • 20.-30. november til de kurser, som du skal have i forårssemestret.

Du får en besked på din studentermail, når vi nærmer os tilmeldingsperioden.

2. Undervisningstilmelding er eksamenstilmelding

Når du har tilmeldt dig et kursus i forbindelse med undervisningstilmeldingen, er du også automatisk tilmeldt den kommende eksamen i  kurset.

3. Tilmelding til undervisning er bindende

Er du tilmeldt et kursus, kan du ikke melde dig fra - heller ikke selvom du har tilmeldt dig mere end de anbefalede 30 ECTS pr. semester.

Valgfag
I forhold til valgfag er reglerne anderledes. Du har nemlig  mulighed for at skifte valgfag indtil 3 uger efter semesterstart. Hvis du ønsker at skifte valgfag, skal du kontakte Registrering & legalitet.

4. Hvad skal du tilmelde dig?

Du skal som udgangspunkt tilmelde dig de kurser, som er placeret på det kommende semester i din forløbsmodel. Kommer der ændringer skal du følge den nyeste udgave af kurset med mindre der er fastsat andre bestemmelser. Ændringerne kan du se i din forløbsmodel.

5. Hvis det ikke går som forventet: individuel studieplan

Hvis du er blevet forsinket i din uddannelse, fx hvis du mangler at bestå eksamener fra tidligere semestre, kan det være en god idé, at du tilmelder dig kurserne i en anden rækkefølge end planlagt. Dvs. at du laver en individuel studieplan.

6. Har du brug for at blive afmeldt kurser/eksamener? Søg dispensation.

Hvis der opstår noget uventet som betyder, at du har brug for at blive afmeldt kurser og eksamener, som du allerede er tilmeldt, skal du søge dispensation.

                 Har du spørgsmål til undervisningstilmelding?    

➤ Kontakt Studievejledningen på Humaniora.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies