Skip to main content

Grafisk Center holder lukket mellem jul og nytår.
Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul
samt et lyst og lykkebringende nytår. 

 

 

 

Du bestiller tryksager via vores webshop. Bemærk at vi er et in-house trykkeri, så vi printer kun til ansatte, studerende på SDU samt samarbejdspartnere ifm. events o.lign.
Private printopgaver modtages ikke.

Ved bestilling af tryksager hos Grafisk Center skal det fremgå på dit materiale at det er trykt hos Grafisk Center. (Eks.: Print: Grafisk Center, SDU)

Betalingsmulighederne i webshoppen er forskellige alt efter din relation til SDU.

  • Studerende kan kun betale med betalingskort og MobilePay.
  • Ansatte kan kun betale med en SDU-konto.

Du kan ikke bestille via webshoppen hvis:

  • din bestilling betales med eksterne midler (f.eks. en OL-konto),
    i stedet for sender du en mail til Grafisk Center med din bestilling samt en udfyldt Bestillingsblanket.
  • du som ansat selv skal betale for en ordre, der ikke er dækket af en SDU-konto. Her har du mulighed for at betale med MobilePay. Send en mail til Grafisk Center med din ordre.

Betaling via MobilePay

  • Beløbet overføres til MobilePay nr. 736165

Det er ikke muligt at betale med kontanter, hos Grafisk Center - al betaling foregår online.

En SDU-konto bruges ved intern afregning på SDU.

En SDU-konto består af et omkostningssted,
en underkonto og et analysenummer. 

Hvis der betales med et projektnummer
skal omkostningssted, underkonto og
analysenummer også oplyses.

En SDU-konto kan du få oplyst hos fakultetets
eller instituttets økonomimedarbejdere.

Browser

Vi anbefaler Google Chrome, Firefox eller Safari. Webshoppen fungerer ikke optimalt i Microsoft Edge.

Personlige indstillinger

Første gang du logger på webshoppen er det en god ide, at du under “min profil”,  “adresseinformation” tilføjer navnet på det institut/fakultet du hører til, så kan posten lettere finde dig. 

Husk at trykke ”gem” når du har indtastet oplysningerne, så husker systemet det til næste gang.

Har du brug for hjælp til design af dit materiale,
så står vores kreative grafiker klar.

Vi hjælper med idé og layout samt grafisk opsætning
lige efter behovet på netop din opgave.

Ring til os - så tager vi en snak om det.

Prisen for grafisk hjælp er kr. 400 pr. time.

Pr. 1 . Januar 2019 er SDU´s Designguide blev ændret så den også omfatter omslag til ph.d.-afhandlinger.
Det betyder at alle ph.d.-afhandlinger trykkes med et SDU-omslag.
Dette omslag følger fast definerede design guidelines.
Indholdet på de følgende sider kan frit layoutes.

Grafisk Center er opmærksom på, at der er udfordringer med de
skabeloner, der er til rådighed, når omslag skal udformes. 
For at kvalitetssikre den grafiske opsætning og en ensartet
høj printkvalitet, vil Grafisk Center lave omslaget som en del af
opgaveløsningen. Det betyder, at når du bestiller tryk
også samtidig får omslag med til din afhandling.

Som noget nyt vil der være et startgebyr på 75 kr.
Beløbet dækker grafisk opsætning af omslag og prøvetryk.
Prøvetryk er kun mulig hvis bestilling er afgivet
10 arbejdsdage før levering.

Her kan du se eksempler på, hvordan omslaget skal se ud
og hvilke farver der kan vælges imellem.
For at kunne lave dit omslag skal du sende en mail
med følgende oplysninger:

  •  Tekst til for- og bagside
    (adressen må gerne ændres til den campusby man hører til)
  • Antal sider i afhandlingen
  • Hvilken farve ønskes på omslaget
  • ISBN nummer og ekstra logoer, hvis det skal på
  • Hvilket format omslaget skal laves i (A4 eller 17x24)

Vi anbefaler yderligere at du læser disse 3 punkter:

  • Bestilling og betaling
  • Tip til trykfiler
  • Indbinding

Fra den 1. september 2017 er det ikke længere gratis at få printet sit speciale hos Print & Sign. Men det er selvfølgelig stadigvæk muligt at få printet sit speciale hos os. Du bestiller nu online i vores webshop. Prisen på dit speciale kan du se, så snart du uploader din fil.

Hvis du selv printer dit speciale, binder vi det gerne ind for dig med en pæn limryg. Det kan ikke gøres mens du venter, men det er muligt at få det gjort indenfor samme dag. Du bestiller indbinding i vores webshop.

Under punktet "Indbinding" kan du se hvilke muligheder der er for indbinding.

Vi anbefaler også at du læser punktet "Tip til trykfiler".

Vi tilbyder tre former for indbinding:

Limryg

Materialet limes ind i et omslag bestående af en forside i klar plast og en bagside i sort karton. Pæn og præsentabel. Lav et pænt titelblad, da denne side ses igennem plastforsiden. Fås kun i A4-højformat. 

Ved limryg skal du være opmærksom på at:

  • sidetal enten skal stå centreret eller skiftevis i højre og venstre side ved dobbeltsidet tryk.
  • sidetal skal stå centreret eller i højre side ved enkeltsidet tryk.
  • SDU´s logo skal være på titelbladet. Det skal også fremgå at materialet er printet hos Grafisk Center (dette kan skrives med en meget lille skrift, evt. punkstørrelse 5, og det må gerne stå på side 2 eller sidste side).

Vores leveringstid er tre arbejdsdage.

Softcover

Softcover, bedre kendt som paperback, er en bog med blødt omslag. Denne type indbinding kan også bruges til magasiner og rapporter.

Du kan tilvælge en mat kachering. Det betyder, at omslaget påføres en tynd gennemsigtig folie, der dels har smudsafvisende effekt, dels gør bogen mere robust og giver et professionelt udtryk – et flot finish.

Ved softcover skal du være opmærksom på at:

  • det er nødvendigt at lave et bogomslag
  • vi altid laver dobbeltsidet tryk, så dine sidetal skal enten stå centreret eller skiftevis i højre og venstre side.
  • SDU´s logo skal være på omslaget, men du bestemmer selv om det skal stå på forsiden eller bagsiden og hvor stort det skal være. Der skal også stå hvor afhandlingen er trykt, det kan skrives på bagsiden med en lille skrift (evt. punktstørrelse 5) eller i kolofonen (indersiden af omslaget).

Leveringstiden er ti arbejdsdage.

Bemærk venligst, at ved bestilling af mindre end 12 bøger er der et opstartsgebyr på 500 kr.

Spiralryg (tilbydes desværre ikke til studerende)

Materialet samles med en metalspiral i sort eller hvid. Der lægges en forside på i klar plast og en bagside i sort karton (medmindre du selv har lavet en farvet bagside).

Ved spiralryg skal du være opmærksom på at:

  • sidetal enten skal stå centreret eller skiftevis i højre og venstre side ved dobbeltsidet tryk.
  • sidetal skal stå centreret eller i højre side ved enkeltsidet tryk.
  • SDU´s logo skal være på titelbladet. Det skal også fremgå at materialet er printet hos Grafisk Center (dette kan skrives med en meget lille skrift, evt. punkstørrelse 5, og det må gerne stå på side 2 eller sidste side).

Leveringstiden er fem arbejdsdage.

Kompendier bestilles via webshoppen og i nedenstående video kan du se hvordan det gøres.

 

Vær opmærksom på at det er dit eget ansvar at materialet overholder loven omkring ophavsret.


Tryksager der repræsenterer SDU, skal følge SDU´s designguide.

Her kan du læse mere om designguiden, se eksempler på tryksager og downloade skabeloner. Alle skabeloner er lavet i InDesign, Illustrator eller Photoshop.

I Templafy findes skabeloner til Word og Powerpoint. Templafy kan findes som tilføjelsesprogram i Word og Powerpoint eller online på sdu.templafy.com hvor der logges ind med almindeligt SDU-login.
Her findes bla. skabeloner til posters, powerpoints, rapporter og breve.

Link til Videnskabelige posters i forskellige formater.
Link til Rapport skabelon

Designer du selv et banner til din roll-up anbefaler vi at du downloader vores vejledning.

Regler for brug af roll-ups på Campus Odense

SDU har fået et påbud om at begrænse, og i visse tilfælde helt at fjerne roll-ups på gangene på Campus Odense. Dette er af hensyn til brandsikkerheden. Det betyder, at man fremadrettet skal benytte sig af opslagstavler, infoskærme mv., hvis man ønsker at annoncere eller reklamere. Til enkeltstående arrangementer som fx messer og konferencer i godkendte lokaler vil der stadig kunne bestilles og opsættes roll-ups. Disse roll-ups må opsættes på selve dagen for arrangementets afholdelse og skal være nedtaget igen senest 24 timer efter, arrangementet er slut. Det er den enkelte arrangør, som har ansvar for opsætning og nedtagning.

Grafisk Center har to forskellige modeller af beachflag,
de fås i fire forskellige størrelser. 

Her kan du downloade skabelonerne:

Bow
Drop

 

OBS! Leveringstiden er 10 arbejdsdage.

Her kan du downloade SDU´s logo.

For et pænt resultat anbefaler vi:
  • At du ikke bruger tekst der går til kant (noget af din tekst kan forsvinde, når tryksagen bliver skåret til).
  • At din margin er 1,5 - 2 cm. på alle 4 sider af din tryksag. 
  • Sidetal kan evt. placeres centreret i bunden af dine sider, eller du kan vælge at placere dem i hjørnerne af dine sider.
    Hvis sidetallene placeres i hjørnerne, skal du huske at de skal placeres skiftevis til venstre/højre på lige/ulige sidetal!

 

Ved bogomslag kan vi ikke ændre i filens størrelse. Et bogomslag skal laves i de korrekte mål med beskæring og skæremærker.

Filformat

Vi printer kun PDF-filer, så husk at konvertere din fil til PDF-formatet inden du sender til tryk.

Hvis du sender din fil til os på mail, må den ikke fylde over 10 MB, da vores mailsystem ikke kan modtage så store filer, vi anbefaler derfor at du sender via filesender. I vores webshop er det ikke et problem at uploade store filer.

 
Opløsning

Ved at bruge korrekt DPI undgår du, at din tryksag bliver kornet og uskarp. Som udgangspunkt skal trykfiler ligge i min. 150 dpi.

Det er ens eget ansvar at materiale sendt til Grafisk Center 

overholder CopyDans retningslinjer for kopiering.
Læs om retningslinjerne her

Har du yderligere spørgsmål om ophavsret
er du velkommen til at kontakte Juridisk Kontor.

Det er SDU´s bibliotek der udleverer ISBN numre.

Kontakt biblioteket på mail og oplys følgende:
Forfatter, titel, undertitel, udgivelsesdato og forlag.

Bemærk at ISBN ikke er et krav for ph.d. afhandlinger.

 

Bestillinger af folie og skilte herunder beredskabskilte foregår ved henvendelse til Teknisk Service.

Læs mere på TS service sider:
https://sdunet.dk/da/servicesider/teknisk-service/bygningsrenovering/folie+og+skiltning

Vi leverer til adresser der har et samarbejde med SDU.
Vi leverer ikke til private adresser.

Vores leveringstider på diverse tryksager kan ses i webshoppen.

Grafisk Center, Campusvej 55, 5230 Odense M
Her kan du se, hvor på Campusvej trykkeriet ligger.

Tlf.: 65 50 28 84 (hovednummer)
Mail: grafiskcenter@sdu.dk

Åbningstider:
Mandag - torsdag 8.00-15.30, fredag 8.00-15.00

Vi holder lukket alle weekender og helligdage
samt Grundlovsdag, Kristi himmelfartsdag, 
dagen efter Kristi himmelfartsdag
og dagene mellem jul og nytår.

 

Grafisk Centers webshop

Her kan du se vores produkter og bestille dine tryksager.

Gå til webshop

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Sidst opdateret: 18.09.2021