Studieaktivitetskrav og gennemførselstid

Studieaktivitetskravet handler om, hvor meget du skal bestå for at kunne blive på din uddannelse, mens tidsgrænsereglerne handler om, hvor lang tid du må være om at gennemføre din uddannelse.

Studieaktivitet

  • Du skal bestå mindst 45 ECTS hvert studieår for at være indskrevet som studerende på SDU. Læs mere om, hvordan studieaktivitetskravet skal forstås.
  • Derudover gælder der et supplerende krav på de naturvidenskabelige uddannelser: Du skal bestå mindst én prøve om året. Hvis du ikke består mindst én prøve i en sammenhængende periode på 12 måneder, bliver du udmeldt.

Tidsgrænse

Du må bruge maksimalt 1 år ud over den normerede tid på at færdiggøre din bacheloruddannelse.

Bemærk, at der gælder særlige frister, hvis du er optaget på din bacheloruddannelse før 1. september 2015.

Hvis det ikke går som forventet

Hvis usædvanlige forhold er skyld i, at du ikke kan overholde kravet om studieaktivitet og/eller gennemføre din uddannelse inden for den maksimale indskrivningstid, kan du søge om dispensation fra kravene.

Læs mere om dispensation og usædvanlige forhold

Hvem kan hjælpe mig?

Hvis du er blevet forsinket undervejs og ikke kan leve op til kravene om studieaktivitet og/eller maksimal indskrivningstid, kan du kontakte Studievejledningen på Naturvidenskab.