Bachelorprojektet

Bachelorprojektet vægter 10-20 ECTS – det præcise omfang fremgår af dit studieforløb.

Som udgangspunkt udarbejder du bachelorprojektet på bacheloruddannelsens 6. semester, på enkelte tofagskombinationer dog allerede på 5. semester.

Tilmelding til bachelorprojektet finder sted sammen med den øvrige kursustilmelding via studenterselvbetjeningen.

Tilmeldingsperioden er 20.-30. november for projekter, der udarbejdes i forårssemestret, og 20.-30. maj for projekter, der udarbejdes i efterårssemestret.

Hvis du udarbejder dit bachelorprojekt i fællesskab med andre studerende, skal I hver især tilmelde jer projektet via studenterselvbetjeningen.

Det er vigtigt, at du finder en projektvejleder i god tid, inden du skal i gang med dit bachelorprojekt. Som udgangspunkt kan alle lektorer og professorer på dit institut fungere som hovedvejledere.

Vejlederen er den person, du er tilknyttet under projektet, og som hjælper og rådgiver dig undervejs. Du kan forvente minimum 15 timers vejledning i forbindelse med dit bachelorprojekt.

Vejledningen kan være i form af gennemlæsning af enkelte afsnit, indføring i forsøg eller lignende. Der er dog ikke meningen, at vejlederen skal rette hele rapporten igennem inden den endelige aflevering. Det er hovedvejlederens ansvar, at bachelorprojektet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.

Projektet kan laves med en ekstern samarbejdspartner, eksempelvis en virksomhed uden for universitetet. Hovedvejlederen skal dog være en intern vejleder, det vil sige en vejleder, som er ansat på dit institut.

Hurtigst muligt efter tilmelding – og senest en uge efter semesterstart – skal du aflevere en digital projektkontrakt med en tilhørende problemformulering, som du og din projektvejleder udarbejder i fællesskab.

Hvis du udarbejder dit bachelorprojekt i samarbejde med andre studerende, skal I kun indsende én fælles projektkontrakt med alle gruppemedlemmers navne.

Når projektkontrakten er godkendt, eller hvis der opstår problemer undervejs i processen, vil du blive orienteret via din SDU-mail.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at aflevere projektkontrakten efter fristens udløb.

Rapporten skal skrives på enten dansk eller engelsk.

En klassisk naturvidenskabelig rapport indeholder typisk nedenstående elementer. I forbindelse med formidlingsprojekter og teoretiske bachelorprojekter kan det være relevant at afvige fra den klassiske rapportstruktur.

Under alle omstændigheder aftaler du den præcise opbygning nærmere med din hovedvejleder, som skal se dit forslag til rapportens struktur, inden du begynder at skrive rapporten.

De fremhævede elementer tæller med, når du opgør rapportens omfang.

1. Forside
2. Evt. forord
3. Indholdsfortegnelse
4. Ordliste over anvendte forkortelser
5. Abstract/resumé
6. Hypotese/projektets formål
7. Indledning
8. Metoder og materialer
9. Resultater
10. Diskussion
11. Konklusion
12. Perspektivering
13. Referencer
14. Litteraturliste
15. Bilag

Rådata og andre informationer, der ikke er essentielle for rapporten, kan placeres i bilag. Bilagene tæller ikke med i rapportens sideantal, og det er vigtigt, at man kan læse og forstå rapporten uden at have læst bilagene.

Hvis resultaterne er af en kvalitet, hvor publikation af data overvejes, kan projektrapporten skrives som et artikeludkast på engelsk. Vejlederen må dog ikke involveres mere i skriveprocessen end ved almindelige bachelorprojekter. Derfor skal vejlederens detaljerede gennemlæsning af artikeludkastet vente til efter aflevering af rapporten. Denne type bachelorprojekter vil have yderligere en teoretisk delrapport, som redegør for tekniske detaljer, der ikke fremgår af artikeludkastet.

Rapporten skal afleveres elektronisk i systemet Digital Eksamen.

Rapporten skal afleveres som ét pdf-dokument. Eventuelle bilag afleveres som et eller flere separate dokumenter. Som standard samles alle bilag i ét pdf-dokument. Hvis du har særlige bilag, som ikke kan afleveres i pdf-format (for eksempel programkode, film og lignende), kan disse bilag uploades som separate bilagsfiler. Du skal navngive din bachelorrapport som "Bachelorrapport" og så dit navn. Eventuelle bilag navngives blot med entydige navne.

Når du har afleveret rapporten, modtager du en elektronisk kvittering på din SDU-mail. Det er vigtigt, at du gemmer kvitteringen, da det er din dokumentation for, at du har afleveret rapporten rettidig.

Du finder afleveringsfristen for rapporten i kursusbeskrivelsen for dit bachelorprojekt. Hvis du ikke afleverer rapporten rettidigt, tæller det som et brugt eksamensforsøg, og du skal selv tilmelde dig reeksamen.

Bachelorprojektet evalueres ved, at du skriver en rapport over det udførte arbejde.

• Hvis du skriver dit bachelorprojekt alene, bliver projektet bedømt på baggrund af selve rapporten.
• Hvis du skriver dit bachelorprojekt i samarbejde med andre studerende, indgår rapporten i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Uanset om du udarbejder bachelorprojektet alene eller som et gruppeprojekt, bedømmes projektet efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.

Bedømmelsesfristen for bachelorprojekter er 6 uger. Det betyder, at karakteren for dit bachelorprojekt skal offentliggøres senest 6 uger efter afleveringsfristen.

Du kan søge om dispensation til at ændre titlen på dit projekt, hvis du undervejs i forløbet finder ud af, at dit projekt tager en anden drejning end først antaget.

Du kan søge om dispensation til udsættelse af afleveringsfristen, hvis du kan dokumentere, at du ikke kan aflevere rapporten rettidigt på grund af usædvanlige forhold.

Bemærk, at udsættelse af afleveringsfristen først skal godkendes af din projektvejleder, derefter af instituttets undervisningsudvalg og endelig af studielederen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din projektvejleder, før du sender en ansøgning om udsættelse af afleveringsfristen.

Uanset om du søger om dispensation til titelændring eller til udsættelse af afleveringsfristen, skal du sende din ansøgning senest 4 uger før afleveringsfristen. Hvis du ikke overholder denne frist, vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Søg om dispensation til projektændring

Bachelorprojektet kan udarbejdes af højst fire studerende i fællesskab.

Det skal fremgå klart af rapporten, hvem der er ansvarlig for hvilke dele.

Kun én i gruppen skal aflevere rapporten og eventuelle bilag på gruppens vegne. Når rapporten er afleveret, modtager alle i gruppen en kvittering for aflevering via e-mail. Det er vigtigt, at I gemmer kvitteringen, da det er jeres dokumentation for, at I har afleveret rapporten rettidigt.

Rapporten indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eksamen.

Før du vælger emne, skal du gøre dig klart, om der er et eller flere fagområder, du har speciel interesse i. For at få det optimale udbytte af projektet og din vejleder, bør emnet ligge forholdsvist tæt på et af de forskningsområder, som Biologisk Institut dyrker. Forskningen på instituttet omfatter en bred vifte af emner omhandlende både planter, dyr og mikroorganismer i primært akvatiske miljøer, som i mange tilfælde går på tværs af traditionelle forskningsområder.

Vi anbefaler, at du deltager i instituttets informationsmøder i både efterårs- og forårssemestret for at finde inspiration til emnet og selve projektet. Derudover anbefaler vi, at du mødes med potentielle projektvejledere i god tid inden deadline for tilmelding. Hovedvejlederen skal være professor, lektor eller adjunkt på Biologisk Institut, men postdocs og ph.d.-studerende kan tilknyttes projektet som medvejledere, hvis det er nødvendigt.

Hvis projektemnet falder uden for de emner Biologisk Institut normalt dækker, skal du og din vejleder sørge for at få en ekstern vejleder tilknyttet. Din hovedvejleder skal dog være fra Biologisk Institut, og din hovedvejleder og øvrige vejledere skal lave en aftale om, hvordan vejledningen fordeles mellem dem. Vær opmærksom på at eksterne vejledere ikke kompenseres for den tid, de bruger på vejledningen – deres bidrag skal være motiveret af interessen for emnet alene.

Ved projektstart

Du kan forvente minimum 15 timers vejledning i forbindelse med dit bachelorprojekt. I forbindelse med projektstart skal du opnå enighed med din hovedvejleder og andre, der er involveret i projektet, om typen af vejledning og afgrænsningen af den. Det forventede antal vejledningstimer skal angives, når du indsender din projektbeskrivelse og vejlederkontrakt.

Ved et eksperimentelt bachelorprojekt defineres problemformulering inden for rammerne af de faciliteter (metoder, apparatur, ekspertise etc.), som vejlederen råder over. Vejlederen vil derfor spille en meget aktiv rolle i den indledende planlægning af bachelorprojektet.

Ved et teoretisk bachelorprojekt er der typisk mulighed for at definere indholdet lidt bredere i forhold til vejlederens forskningsekspertise. Vejlederens vigtigste rolle ved et teoretisk bachelorprojekt er at sikre, at der er tilstrækkelig viden om det valgte emne til, at du kan skrive en fornuftig bachelorrapport. Modsat kan det også være vigtigt, at vejlederen hjælper med at afgrænse emnet og få projektet fokuseret, hvis der er meget store mængder viden til rådighed.

Derudover et det hovedvejlederens ansvar, at projektet har et passende omfang, så du kan gennemføre det inden for den fastsatte tidsramme.

Under projektet

Ved et eksperimentelt bachelorprojekt vil de nødvendige eksperimentelle rutiner blive introduceret af vejlederen eller øvrige personer i vejlederens laboratorium.

Ved et teoretisk projekt vil det være hensigtsmæssigt, at du diskuterer rapportens struktur med vejlederen. Dette gøres på et tidspunkt, hvor du har fået læst det meste af litteraturen og dannet dig et overblik over fagområdet.

I øvrigt er vejlederens rolle under projektets forløb at give svar på de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at aftale møder, diskutere data, fremvise tidsplaner osv.

Vi forventer, at du og din vejleder selv løser eventuelle uenigheder, der måtte opstå under projektet, men hvis dette ikke er muligt, kan problemstillingen forelægges for instituttets studieudvalg.

Ved projektets afslutning

Ved et eksperimentelt bachelorprojekt vil du i fællesskab med vejlederen gennemgå resultaterne og tolke dem i forhold til den videnskabelige litteratur om emnet.

Det gælder for både teoretiske og eksperimentelle bachelorprojekter, at vejlederen tilbyder at gennemlæse og kommentere et udkast til rapporten – som udgangspunkt kun én gang i løbet af processen. For at du kan få det maksimale udbytte af denne gennemlæsning, bør rapporten være helt færdig (inkl. layout, korrekturlæsning, etc.).

Vejlederen vil under gennemlæsningen kommentere helt åbenlyse fejl og mangler –  for eksempel manglende vigtige referencer – og generelt give dig forslag til, hvordan du kan forbedre rapporten med en overskuelig indsats. Det er dog ikke vejlederens opgave at sikre, at du får en høj karakter.

Forskningsområder

Mine forskningsinteresser dækker en bred vifte af emner, lige fra tilpasningen af mikrobielle samfund til sæsonbestemte eller menneskeskabte forstyrrelser i søer og jordbunds økosystemer til arkæiske lipider, herunder deres biosyntese og anvendelse i bioteknologi.

Et gennemgående tema i alle mine forskningsprojekter er min interesse for arkæer, deres fysiologi, deres membraner, deres bioteknologiske potentiale, deres økologiske betydning og deres interaktioner med andre organismer i miljøet.

Jeg bruger mikrobiologiske og molekylærøkologiske metoder til at besvare mine forskningsspørgsmål.

Kontakt Alexander Treusch

Nøgleord

• Mikrobiologi, miljømikrobiologi, molekylær mikrobiel økologi
• Mikrobiomets struktur og funktion
• Menneskeskabte påvirkninger på mikrobiomet
• Arkæer, arkæiske lipiders metabolisme

Eksempler på tidligere projekttitler

• Extracting lipids from novel sources for the use in liposomes (2018)
• Nitrifying Community in Mønsted Limestone Mines (2018)
• Carbon degradation and microbial community structure of flooded sediment cores (2017)
• Metabolomic analyses of hyperthermophilic Archaea (2017)
• Can ether lipids extracted from Sulfolobus islandicus improve the stability of liposomal drug carriers against stress factors of the human intestine? - An in-vitro study (2017)
• Does the manipulation of the human microbiome help with curing diseases? (2017)
• Succession of microbial community structure and biogeochemical processes in soil flooded with seawater (2013)

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Microbial communities in lakes
• Microbiome changes in flooded soils (e.g. Gyldensteen Strand)
• Archaeal lipids and their use in the oral delivery of drugs
• Wastewater treatment plant projects (in collaboration with VandCenter Syd)
• If you have a crazy idea for a microbiological project that you want to do – I am all ears!

Forskningsområde

Mit overordnede forskningsområde er elektroaktiver mikroorganismers fysiologi, i grænsefladen mellem elektrokemi og anvendt mikrobiologi.

Jeg undersøger primært mikroorganismer med forestående potentiale for bioteknologiske anvendelser. Nogle eksempler er mikroorganismer involveret i interaktioner på tværs af arter under anaerob fordøjelse;  mikroorganismer, der påvirker bionedbrydning af materialer; og mikroorganismer der kan medvirke til bæredygtig produktion af kemikalier til forskellige industrier.

Mikroorganismers elektriske egenskaber er af interesse for at finde løsninger på den globae  brændstof- og kemiske krise, men også for at forhindre eksempelvis korrosion af metallisk infrastruktur.

Kontakt Amelia-Elena Rotaru

Nøgleord

• Elektrosyntese
• Mikrobielle brændselsceller
• Biobrændstoffer
• Bioplast
• Interaktioner på tværs af arter

Eksempler på tidligere projekttitler

• Green production of bioplastics (Polyhyrdoxybutyrate, PHB) (2017)

Mulige kommende projektemner

• Interspecies interactions in Baltic Sea sediments. You will learn how to cultivate anaerobic organisms; and use electrochemistry and molecular microbiology tools to study the interspecies interaction mediated by conductive particles.
• Getting rid of fossil fuel based plastics: plastic electrofermentation and consecutive bioremediation. You will use electrochemistry and metabolite analyses (GCs, HPLCs, MS) to study the degradation of toxic plastic to chemicals of interest.
• Green synthesis: screening electroactive autotrophs to find a super-strain for a sustainable converting renewable electricity and biogas to chemicals of interest. You will learn to cultivate and use electrochemistry, metabolite analyses (GCs, HPLCs, MS), and molecular biology to identify novel electroautotrophs.

Forskningsområde

Næsten enhver kemisk reaktion, der kan generere energi, udnyttes af mikrober til at opretholde deres vækst og overlevelse. Min forskning fokuserer på miljømæssigt vigtige mikrobielle nøglespillere, de kemiske reaktioner de udfører, og hvordan de dermed driver verdens grundstofkredsløb.

Jeg er især interesseret i anaerob mikrobiel metabolisme med fokus på nitrogenkredsløbet og dets sammenkobling med andre grundstofkredsløb. Jeg har en særlig interesse i nye hidtil uopdagede energigenererende veje i mikrober.

Desuden er jeg interesseret i mikrobiel populationsdynamik og interaktioner og mekanismer, der styrer sameksistensen af flere arter. Formålet er at forstå, hvordan mikrobielle samfund etablerer, fungerer og ændrer sig, og hvad drivkrafterne er.

Kontakt Beate Kraft

Nøgleord

• Mikrobiel økofysiologi
• Mikrobiel populationsdynamik
• Kvælstofkredsløb

Eksempler på tidligere projekttitler

• Factors controlling the activity of nitrifying microbes (2019; co-supervised)
• Does the manipulation of the human microbiome help with curing diseases? (2018; co-supervised)
• Aerobic denitrifying bacteria associated with North Atlantic copepods (2017)

Ideer til kommende projektemner

A new microbial oxygen production pathway

I recently discovered a new oxygen production pathway that does not require light in an abundant group of marine microbes.

Many questions about this new pathway remain to be answered opening various possibilities for student projects:

• What is the occurrence and distribution of this pathway in the environment?
• What is the exact biochemistry of the pathway?

Competition at redox interfaces

Traditionally, we expect that the occurrence of microbial pathways is strictly sorted according to the redox tower e.g oxygen is respired fist, once consumed anaerobic processes like denitrification set in.

However, this is not necessarily the case and microbes performing denitrification in fully oxygenated environments exist.

Potential projects could focus on questions like the following:

• When do pure cultures of microbes isolated from a set of different environments switch from one pathway to another when both pathways are energetically feasible (e.g. from oxygen respiration to denitrification or from denitrification to sulfate reduction)?
• Is this different in complex microbial communities with a complex network of competition and collaboration?

Hunting for yet undiscovered microbial pathways

Identifying a chemical reaction (=potential metabolic pathway), which theoretically provides enough energy for microbes to live on, and then systematically searching for microbes capable of performing it in nature has proven to be a very successful approach. For example, it led to the discovery of anammox, which nowadays is a crucial component in a lot of wastewater treatment plants.

Quite a few proposed metabolic pathways remain to be discovered. A few pathways in the nitrogen cycle have been theoretically proposed but have not been discovered in nature so far. This project idea takes you on a treasure hunt to start looking for one of these pathways.

It is of course always possible to discuss your own ideas and interests. Thus, please get in contact if you are generally interested in a project in microbial ecophysiology.

Forskningsområde

Jeg ønsker at forstå og rekonstruere forholdet mellem miljøændringer og biologisk evolution. Specifikt forsker min forskningsgruppe og jeg i konsekvenserne af klimaforandringer, såsom udviklingen af iltminimumszoner i havet(OMZ), havforsuring og dets samspil med havproduktivitet.

Vi bruger en tværfaglig tilgang, der kombinerer genetisk minedrift med høj kapacitet, meta-omisk modellering, herunder molekylært urdesign, med biogeokemiske hastighedsmålinger, kemisk profilering ved hjælp af mikrosensorer og oceanografisk modellering til at udforske tidligere og nuværende klimaforandringer og til at forudsige fremtidige scenarier .

Kontakt Carolin Löscher

Nøgleord

• Havets biogeokemi og økologi
• Metagenomik
• Klimaforandringer

Eksempler på projekttitler

• Microbial oxygen sensing in OMZ waters (2018)
• N2 fixation in the oxygen minimum zone off Peru- a mesocosm approach (2018)
• N2 fixation in the seasonally anoxic Mariager Fjord, Denmark (2017)
• Archaeal nitrification in anoxic ocean eddies (2016)

Eksempler på mulige kommende projekttitler

• Evolution and ecology of anoxygenic photosynthesis
• N2 fixation and Ocean acidification - what’s the impact?
• Global warming and primary production: How will the ocean productivity change when it’s getting hot out there?
• DMS - the one trace gas that could protect the Earth’s climate: How could we make use of it to mitigate climate change?

Forskningsområde

Min forskning spænder over emner som artsspecifikke effekter af bentiske marine hvirvelløse dyr, såsom polychæter, muslinger og krebsdyr, til økosystemreaktioner på forskellige forstyrrelser, for eksempel forurening, hypoxi, eutrofiering, fysisk stress, klimaforandringer og biotekniske løsninger til genopretning af kysthabitater.

Dette omfatter undersøgelser af individuelle arters økologi, bioturbation, multi-artseffekter, biodiversitet og økosystemfunktioner (dvs. nedbrydning af organisk stof og regenerering af næringsstoffer, C-, N- og P-kredsløb).

Kontakt Cintia Organo Quintana

Nøgleord

• Bundfauna
• Bioturbation
• Sedimentær biogeokemi
• Økosystemers funktion
• Tropiske og tempererede kysters økosystemer

Eksempler på tidligere projekttitler

• Benthic fauna effect on sediment biogeochemistry after one of the largest mine dam accidents in Brazil
• Climate change and evaluation of greenhouse gas emissions after managed coastal realignment of agricultural land
• Udviklingen i C-, N- og P-puljer i landbrugsjord ved Gyldensteen efter oversvømmelse med havvand
• Populationsundersøgelse af blåmuslinger (Mytilus edulis) i Gyldensteen Kystlagune

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Succession of benthic fauna communities in Gyldensteen Strand. The goal is to investigate the seasonal and interannual variations of the benthic communities in relation to environmental conditions in the lagoon.
• Bioturbation impact of dominant polychaete species in Gyldensteen Strand. The goal is to understand the role of these animals in organic matter degradation and biogeochemical processes.
• Benthic fauna biodiversity and ecosystem functioning in Odense Fjord. The aim is to categorize the benthic fauna into functional trait groups and relate them with measures of ecosystem functionality, i.e. fluxes of O₂, CO₂ and nutrients.

Forskningsområde

Min forskning drejer sig primært om marine økosystemers funktion og genetablering efter klimabetingede og antropogene forstyrrelser. Jeg undersøger primært bunddyrs effekter på mikrobielle og biogeokemiske processer (kulstofomsætning, kvælstofomsætning, svovl- og jerndynamik) i marine sedimenter. Arbejdet bliver primært udført i lavvandede danske fjorde, saltmarske i både Danmark og udlandet samt i tropiske mangroveskove.

Ud over mit centrale forskningsområde vejleder jeg også i generel biologi hos akvatiske bunddyr, næringsstofomsætning i bevoksede tidevandszoner (ålegræsbede, saltmarske og mangroveskove) og generel mikrobiel økologi.

Kontakt Erik Kristensen

Nøgleord

• Marine økosystemers funktion
• Genetablering af økosystemer
• Bunddyrs biologi 
• Sediment biogeokemi
• Formidling af biologisk viden

Eksempler på tidligere projekttitler

• Konkurrenceforhold hos frynseorme i genetableret kystlagune (2018)
• Gyldensteen Kystlagune: Udviklingen i C, N og P puljer i landbrugsjord ved Gyldensteen efter oversvømmelse med havvand (2018)
• Populationsundersøgelse af blåmuslinger (Mytilus edulis) i Gyldensteen Kystlagune (2018)
• Undervisningsformens betydning for folkeskoleelevers indlæring og interesse i biologi (2018)
• The impact of macrofaunal reworking on eelgrass recovery (2018)
• Gymnasieelevers interesse for biologi og læring inden for skovøkologi i tre forskellige læringsmiljøer (2018)
• Blåmuslingebanker og associeret bentisk fauna i Gyldensteen kystlagune (2018)
• Benthic fauna effect on sediment biogeochemistry after one of the largest mine dam accidents in Brazil (2018)
• Miljøvurdering baseret på bundfauna i to tidligere marine indvindingsområder - Hjelm Nordvest og Bjørnsknude Rev (2017)

Eksempler på lige kommende projekttitler

• Sedimentær næringsdynamik og biogeokemi i den genetablerede Gyldensteen Kystlagune
• Flora- og faunasuccession i den genetablerede Gyldensteen Kystlagune
• Betydning af omrøring i bentiske kamre for udvekslingen af næringsstoffer mellem sedimentet og den overliggende vandfase
• Blåmuslingers rolle for udviklingen af bunddyrssamfund og sedimenters stofomsætning 

Forskningsområde

Min forskning omhandler filtrationsernæring (suspension feeding) hos marine invertebrater. Hos en række organismer studeres partikelfangstmekanismer, bioenergetik og økofysiologi (fødeoptagelse, re-spiration, vækst). En række projekter beskæftiger sig med karakterisering af biologiske filter-pumper og bio-fluid-mekanik. På populationsniveau studeres biomixing, populationsgræsningstryk af bla. muslinger, søpunge og børsteorme. Desuden udføres studier af fødekæder og benthisk-pelagisk kobling, biologisk struktur og hydrografi (tidevands- og densitetsdrevne havstrømme).

Et centralt emne er havstrømme og græsningseffekt af filtrerende bunddyr og betydningen af densitetsdrevne havstrømme for samspil mellem vandmænd, zooplankton og planteplankton i Kertinge Nor.

En række organismer indgår i min forskning. Det drejer sig især om 1) planktoniske organismer, specielt nøgne flagellater, vandlopper, muslingelarver, vandmænd og ribbegopler; 2) bundlevende dyr: svampedyr, mosdyr, muslinger, børsteorme og sækdyr. I de seneste år har fokus især været på hydrodynamisk karakteristik af filtrerende svampedyr.

Kontakt Hans Ulrik Riisgård

Nøgleord

• Filter-feeding (suspensionsernæring) 
• Bioenergetik og vækst 
• Bio-fluid mekanik 
• Biologiske filterpumper 
• Filtrerende dyr

Eksempler på tidligere projekttitler

• Hydrodynamisk karakteristik af vand-moduler hos svampedyr (2018)
• Vækst og bioenergetik hos brødkrummesvampen Halichondria panicea (2017) 
• Masseforekomst af den almindelige vandmand (Aurelia aurita) i Kertinge Nor (2016) 
• Dræbergoplen Mnemiopsis leidyi i Limfjorden (2015)

Eksempler på mulige kommende projekttitler

• Fødeoptagelse, vækst og respiration hos svampedyret Halichondria panicea

Projekter kan udarbejdes inden for rammerne af den igangværende forskning.

Forskningsområde

Min forskning ligger inden for akvatisk økotoksikologi. Den handler især om hormonforstyrrende stoffer og udvikling af tests, der kan opdage hormonforstyrrende effekter af kemikalier i vertebrater som fisk og padder og invertebrater som snegle, muslinger og krebsdyr.

De seneste år har jeg brugt meget tid på at få udviklet og godkendt såkaldte OECD Test Guidelines med fisk (som zebrafisk), der udsættes for hormonforstyrrende stoffer under deres opvækst. Jeg har også deltaget i tilsvarende testudviklinger og forskning på snegle. Denne forskning er mere grundlæggende, fordi man ikke ved nær så meget om invertebraters hormonsystem, som man gør om vertebraters hormonsystem.

Jeg arbejder fortsat med fisk og invertebrater og prøver for tiden at udvikle biomarkører, der kan undersøge, om kemikalier påvirker thyreoidea-systemet (skjoldbruskkirtlen og dens hormoner) og dermed stofskifte og mental udvikling.

Jeg forsker også i vurdering af skibes ballastvandsbehandling, som er et område, der får meget stor økonomisk betydning de kommende år. Der er vedtaget strenge internationale krav i bl.a. FN om, at ballastvand skal renses for levende organismer for at forhindre spredning af invasive arter, inden det lukkes ud fra skibene. En af de store udfordringer er at finde ud af om behandlingen, der typisk kan være UV-bestråling, har den krævede effekt på organismerne. Vores gruppe arbejder med at udvikle metoder, der kan afgøre om organismer som alger og zooplankton er levende eller døde (døende) efter ballastvandsbehandling. I den sammenhæng undersøger vi forskellige markører for celledød. Vi bruger en såkaldt High Content Screening (HCS) platform til at automatisere vurderingen. Vores HCS består af et fluorescensmikroskop med avanceret kamera og billedbehandlingssoftware. Platformen kan også bruges til, meget detaljeret, at følge udviklingen af for eksempel fiskelarver fra befrugtning til klækning. 

Kontakt Henrik Holbech

Nøgleord

• Akvatisk økotoksikologi
• Hormonforstyrrende stoffer
• Risikovurdering af kemikalier
• Lægemidler i miljøet
• OECD Test Guidelines
• Fisk og invertebraters hormonsystemer
• Invasive arter og skibes ballastvand

Eksempler på tidligere projekttitler

• Sammenhængen mellem polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og eksponering for bisphenol A (2018)
• Fosterskader i forbindelse med vitamin A og dets syntetiske derivater til behandling af acne (2018)
• Neuroendokrine effekter på stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) (2017)
• The effects of endocrine disrupting substances on fish from streams of Funen (2017)
• Toksikokinetisk analyse af microsampling i rotter: Effekt på kliniske patologiske parametre (2016)
• Validering af comet assay til identificering af genotoksiske stoffer (2016)
• Undersøgelse af omfanget af skader på markvildt som følge af skårlægning af græsmarker i maj-august samt test af aktivstoffer i ræveurin som afværgemiddel for markvildt før skårlægning (2016)
• Effekter af obesogene kemikalier på effluxpumper hos embryoer af stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) (2016)

Eksempler på mulige kommende projekttitler

• Risikovurdering af kemikalier/lægemidler ved hjælp af fiskelarver
• Vurdering af alger og dyreplanktons overlevelse efter UV-behandling
• Undersøgelse af markører for celledød i alger og dyreplankton
• Kemikaliers effekter på thyreoidea-systemet i vertebrater og invertebrater
• Lægemidlers effekter på hormonsystemet hos vertebrater og invertebrater

Forskningsområde

Jeg arbejder på projekter finansieret af Miljøstyrelsen via Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos), som er et tværfagligt center med formålet at opbygge viden om hormonforstyrrende stoffers effekter på mennesker og miljø, og at vejlede myndighederne i deres forebyggende arbejde på området.

Tidligere har jeg arbejdet med kønshormoner og hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker reproduktion hos især fisk og muslinger. Projekterne har bidraget til udviklingen af internationalt anerkendte testmetoder (OECD guidelines) for hormonforstyrrende stoffer.

De seneste år er der kommet øget fokus på skjoldbruskkirtelhormoner (thyreoidea-hormoner) og hvordan hormonforstyrrende stoffer kan påvirke dette hormonsystem, som bl.a. er essentielt for vækst, hjerneudvikling og opretholdelse af et normalt stofskifte. Derfor omhandler mine nye projekter udvikling af testmetoder og -guidelines til at afsløre stoffer med effekt på thyreoidea-hormonerne og samtidig forsøge at optimere forsøgsdesignet, så antallet af forsøgsdyr kan reduceres.

Frøernes metamorfose (overgangen fra haletudse til frø) er bl.a. reguleret af thyreoidea-hormoner og derfor er frøer velegnede til at undersøge effekter af thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer, men vi forsøger også at finde lignende følsomme endpoints hos zebrafisk, som allerede anvendes til at teste stoffer med effekter på kønshormonerne, så de samme dyr kan bruges til at undersøge flere forskellige slags effekter, og dermed kan antallet af forsøgsdyr reduceres, hvilket er højt prioriteret i EU's kemikalielovgivning (REACH).

Kontakt Jane Ebsen Morthorst

Nøgleord

• Hormonforstyrrende stoffer
• OECD test guidelines
• Fisk, padder og muslinger
• Reproduktion
• Histologi
• Interse
• Biomarkører
• Lægemidler

Eksempler på tidligere projekttitler

• Morfologiske endpoints i larvestadiet af zebrafisk (Danio rerio) efter eksponering for thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer (2018)
• The effects of endocrine disrupting substances on wild caught brown trout (2017)
• Development and improvement of biomarkers in mollusks: Investigation of intersex and yolk protein levels (2016)
• Intersex or parasites in the clam peppery furrow shell (Scrobicularia plana)? (2018)
• Affaldssortering - motivation, virkemidler og ændring i praksis (2017)
• Børnevaccinationer og følgesygdomme (2017)
• Selective serotonin reuptake inhibitors’ (SSRI) - virkningsmekanismer og bivirkninger hos mennesker (2017)
• Blommeproteinsyntesen som biomarkør hos muslinger (2016)
• Hormonforstyrrende stoffer og lægemidlers indflydelse på udvikling af metabolisk syndrom hos voksne mennesker (2016)
• Effekter af smertestillende håndkøbsmedicin på fosterudviklingen (2014)

Eksempler på mulige kommende projekttitler

• Intersex hos muslinger
• Formidlingsprojekter vedrørende for eksempel affald og plastik

Forskningsområde

Jeg forsker i planteøkologi, med fokus på planters demografi. Jeg er interesseret i, hvordan planter aldres, og hvordan deres populationsdynamik reguleres af forskellige miljøparametre. 

Kontakt Johan Dahlgren

Nøgleord

• Botanik
• Demografi
• Plantebiologi
• Populationsdynamik
• Populationsmodellering
• Økologi

Eksempler på tidligere projekttitler

• Alders- og skovtyperelaterede effekter på diversiteten af skovbundsfloraen (2018)
• Senescence in trees (2017)
• Rodanatomi og aldring i Almindelig Kongepen, Hypochoeris radicata (2015)
• Can selection pressures from mutualist and antagonist insects explain flowering time of the forest herb Actaea spicata? (2014)

Eksempler på mulige kommende projekttitler

• Demografi hos truede eller invasive planter / bevaringsøkologi (under vækstsæsonen hvis feltarbejde indgår)
• Matematiske modeller af populationer (under vækstsæsongen hvis feltarbejde indgår)
• Vandplanter (karplanter) som metapopulationer (speciale; feltarbejde i Sverige under sommeren)
• Succession i plantesamfund (feltarbejde på Fyn under sommeren)

Forskningsområde

Jeg er bredt interesseret i akvatiske økosystemers produktivitet. Det meste af min forskning fokuserer på lavvandede bundhabitater som strandgræs, makroalger og muslingebanker. Jeg undersøger primærproduktion og respirationsprocesser ved hjælp af en række teknikker, som spænder fra habitatskala-fluxer ved brug af akvatisk hvirvelkovarians til detaljerede småskalamålinger ved hjælp af mikrosensorer udviklet internt hos Nordcee.

Kontakt Karl Attard

Nøgleord

• Biodiversity
• Carbon cycling
• Oxygen dynamics
• Macrophytes
• Invertebrate reefs

Eksempler på tidligere projekttitler

• Biodiversity and oxygen dynamics within seagrass and macroalgae canopies in the Baltic Sea (speciale, 2018-2019)

Eksempler på mulige kommende projektemner

Jeg er altid villig til at diskutere potentielle projekter, så tag endelig kontakt. Jeg er især interesseret i projekter, der involverer geospatiale data og modellering.

Her er nogle ideer:

• Primary production and nutrient cycling associated with shallow invertebrate reefs (Mytilus edulis)
• Oxygen dynamics in canopies of the brown macroalga Fucus vesiculosus

Forskningsområde

Fosfor er et begrænsende næringssalt for den globale fødevareproduktion og samtidigt det næringsstof der oftest medfører forurening af søer. Jeg forsker derfor i forskellige aspekter af fosforkredsløbet, og min forskning spænder fra metoder til genanvendelse af fosfor fra f.eks. spildevandsslam til kemisk sørestaurering hvor f.eks. aluminium eller andre produkter bruges til at binde fosfat.

Det kan dog også dreje sig om mere biologiske vinkler, så som effekten af fugle på en søs fosforbalance eller brug af plantetest til at vurdere tilgængeligheden af fosfor i forskellige genanvendelige produkter. Jeg benytter mig af mange forskellige analysemetoder til at studere fosforforbindelser, og projekterne kan ofte foregå i samarbejde med Kemi. 

Kontakt Kasper Reitzel

Nøgleord

• Fosfor
• Bæredygtighed
• Sørestaurering
• Planteforsøg
• Økologi
• Ferskvand

Eksempler på tidligere projekttitler

• Undersøgelse af mulige kilder til eutrofiering af den lavvandede brakvandssø Østerø Sø og vurdering af mulige restaureringstiltag (2017)
• Sammenligning af fosfatfjernelse ved anvendelse af en modificeret zeolit og aluminium (2016)
• Planters optag af fosfor fra spildevandsslam og cadmiums påvirkning af optaget (2015)

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Forbehandling af jord med henblik på at mindske næringsstofsfrigivelsen ved etablering af nye søer
• Test af metoder til kemisk sørestaurering
• Bestemmelse af plantetilgængeligheden af fosfor i spildevandsslam

Forskningsområde

Min forskning fokuserer på miljøregulering af mikrobielle processer, der styrer havets næringsstofkredsløb. Jeg er især interesseret i havenes iltminimumszoner, hvor ilten er opbrugt og mikroorganismer skifter til anaerobe stofskifte.

Iltminimumszoner er særligt interessante, da de forudsiges at udvide sig og stige i frekvens som følge af global opvarmning og menneskeskabte påvirkninger. Denne forskning udføres gennem en kombination af feltarbejde og laboratoriearbejde ved hjælp af biogeokemiske og mikromolekylærbiologiske metoder.

Kontakt Laura Bristow

Nøgleord

• Mikrobiel økologi
• Biogeokemiske cyklusser
• Havmiljø
• Iltminimumszoner

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Nitrogen cycling in Mariager Fjord 
• Alternative substrates: Stand out from the crowd!
• Nutrient controls on primary production in aquatic systems

Forskningsområde

Biosonar hos tandhvaler. Lydproduktion hos sæl, fisk og andre dyr. Hørelse hos tandhvaler og marine fugle. Akustisk måleteknik.

Jeg arbejder på Marinbiologisk Forskningscenter, Kerteminde, hvor vi holder marsvin, sæler, lomvier og andre dyr til forskning og formidling. 

Kontakt Magnus Wahlberg

Nøgleord

• Dyreadfærd 
• Bioakustik
• Marine pattedyr
• Marine fugle

Eksempler på tidligere projektemner

• Marsvinets reaktion på pinger-lignende lyde
• Hajers sanser
• Marsvinets biosonar
• Hørelsens betydning i fisks antiprædator-respons
• Lydproduktion hos skarv 
• Formidling omkring skarv

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Hørelse hos havfugle, marsvin og sæler
• Lydproduktion hos havfugle, marsvin og sæler
• Formidling af havbiologi

Forskningsområde

Mit overordnede forskningsfelt er evolutionær økologi.

Jeg sigter efter at forstå mønstre for reproduktion og overlevelse hos arter på tværs af livets træ. Jeg forsøger at forstå forholdet mellem disse mønstre og egenskaber som kropsmasse, taksonomi eller vækstform og habitat. Jeg er især interesseret i, hvordan viden om disse mønstre kan informere bevaringsaktioner.

Jeg bruger en blanding af publicerede data, eksisterende databaser (for eksempel matrixpopulationsmodeller), igangværende feltprojekter og ny dataindsamling. Jeg arbejder med samarbejdspartnere rundt om i verden, som studerer en række arter (for eksempler sæler og forskellige fuglearter), men jeg indsamler også mine egne data om plante- og fuglebestande rundt om på SDU's campusområde og ved Svanninge Bjerge Forskningsstation.

Kontakt Owen Jones

Nøgleord

• Demografi
• Matripopulationsmodeller
• Biodiversitet

Eksempler på tidligere projekttitler

• Providing nest boxes for hole-nesting birds – Does age of habitat matter? (2018)
• Population size and distribution of feral pigeons in Odense (2018)
• Comparing life history trait data among databases: do they all tell the same story? (2018)
• The effect of nest temperature on growth and survival in juvenile great tits (Parus major) (2018)
• Life history and demography of grey seal (2016)
• Hunting behaviour of domestic cats in Denmark (2016)

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Can providing nest boxes increase woodland bird diversity? –Bird monitoring fieldwork on experimental plots in different woodland types at Svanninge Bjerge.
• Breeding strategy of the great tits on the SDU campus –Fieldwork and analysis of data from the great tit population around SDU to study reproduction and survival.
• Using matrix population models (MPMs) to study life history strategy – MPMs describe life history strategy and are a fundamental tool for population biologists. You will analyze MPM data to address interesting conservation or life history questions.
• How well do predictions from demographic data match with IUCN red list status? – Explore how well predictions from demographic data match up to the IUCN record.
• Exploring species knowledge using Wikipedia and other online data sources – A computer-based project exploring the association between species characteristics (size, rarity, habitat, taxonomy etc.) and species knowledge.

Forskningsområde

Jeg arbejder hovedsageligt med elementcykling i akvatiske økosystemer, og hvordan det påvirkes af dyrs og mikrobers aktiviteter og af interaktioner mellem dyr og mikrober.

De undersøgte dyr omfatter hvirvelløse dyr, der lever på havbunden eller i vandsøjlen i både ferskvands- og marineøkosystemer (f.eks. insektlarver og copepoder). De undersøgte mikrober omfatter både prokaryoter (dvs. bakterier og arkæer) og eukaryoter, såsom mikroalger og svampe.

De fleste forskningsprojekter centrerer om mikrobielle nitrogenkredsløb både i nærvær og fravær af ilt. På det seneste er jeg begyndt at undersøge effekten af højt hydrostatisk tryk, som findes i dybhavsgrave, på den mikrobielle nedbrydning af marin sne.

Kontakt Peter Stief

Nøgleord

• Akvatisk mikrobiel økologi
• Biogeokemi
• Nitrogen cycling
• Marin sne
• Interaktioner mellem dyr og mikkrober

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Microbial nitrogen cycling associated with freshwater zooplankton
• Effect of high hydrostatic pressure on the dark respiration of diatoms
• Fate of nitrate in phototrophic microbial communities

Forskningsområde

Jeg arbejder bredt med transport, produktion og omsætning af organisk materiale og næringsstoffer i akvatiske miljøer. 

Det inkluderer blandt andet:

1. Primær produktion i havis og sedimenter
2. Mikrobiel omsætning i sedimenter  fra kystzonen til de største dybder i oceanerne
3. Omsætning og dynamik i synkende partikler
4. Zooplankton og stofomsætning
5. Eeffekter af temperatur, hydrostatisk tryk, vandflow for udveksling og omsætning af materiale
6. Sediment re-suspension
7. Betydning af faunaadfærd for materialiseringsprocesser  og stofudveksling

Kontakt Ronnie N. Glud

Nøgleord

• Biogeokemi
• Mikrobiologi
• Klimaforandringer
• Mikrosensorer
• Dybhav
• Sedimenter
• Marin sne
• Fotosyntese
• Undervandsrobotter

Eksempler på tidligere projekttitler

• Mixotrophy in the polar night (2018)
• The influence of Mya arenaria on microbial metabolism in marine sediments (2017)
• Impact of the seaurchin Echniocardium cordatum on oxygen distribution in sediments and the biogeochemical consequences (2017)
• Accumulation of nitrate in marine diatoms: An investigation across taxonomic and functional groups (2017)
• Temperature effects on O2 dynamics in benthic microalgae communities (2015)
• Nitrous oxide emissions from intertidal macrofauna  (2015)
• Influence of agrochemical on freshwater algae communities (2014)
• Characterization of a newly discovered egg type from calanoid copepod Acartia tonsa  (2013)
• Temperature and benthic oxygen dynamics (2013)
• Benthic carbon turn-over in sea ice and sediments as studied by the eddy covariance technique (2012)
• Seasonal dynamics in benthic metabolism in a subarctic fjord (2012)
• O2 dynamics in artificial and natural sea ice: influence by algae, bacteria and physical processes (2009) 
• O2 dynamics in artificial and natural sea ice: influence by algae, bacteria and physical processes II (2009)
• Biogeochemistry in Marine sediments (2009)
• Seaice in Kobbefjord (west Greenland); a study on sea-ice algae, primary production and nutrient dynamics (2006)  
• Production and dynamics of benthic virus and bacteria – a seasonal study (2005)
• Marine benthic virus: studies on seasonal changes and spatial variations and virus –host interactions in Øresund (2005)
• The microbial loop during spring blooms in the Arctic (2005)
• The effect on Thyrasia sp. on C and S cycling in costal sediments (2005)
• Effect of sedimenting aggregates and plant root oxygen leakage (2004)
• Temperature dependence of respiration and photosynthesis in two benthic diatom communities (2001)
• Importance of brittlestars (amphiura filiformis) for benthic carbon and oxygen dynamics (2000)

Mullige kommende projektemner

Hvis du er interesseret i de emneområder, jeg forsker i, er det bedst at du kommer forbi og få en snak om de forskellige muligheder for et projekt. 

Forskningsområde

Mine primære forskningsinteresser ligger inden for ferskvandsøkologi, klimatilpasning og natur- og miljøkvalitet. En stor del af min forskning handler om, hvordan udledningen af vand og stof til vandmiljøet fra byerne via regnvandet og fra de dyrkede arealer via diffus afstrømning påvirker miljøet samt udvikling af miljøeffektive metoder til at rense vandet og begrænse udledningen.

Klimaændringerne betyder, at både byerne og det åbne land skal klimatilpasses, hvilket kræver viden og udvikling af nye metoder. Derudover arbejder jeg mere bredt indenfor søer og vandløb bl.a. sørestaurering, undersøgelser af genetablerede eller nyetablerede søer, vandløbskvalitet samt forskning inden for vådområder, bufferzoner og våde enge.

Jeg arbejder ofte tæt sammen med eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere.

Kontakt Sara Egemose

Nøgleord

• Klimatilpasning
• Afstrømning
• Søer og vandløb
• Miljøteknologi
• Regnvandshåndtering
• Metodeudvikling
• Natur- og miljøkvalitet
• Sørestaurering
• Vådområder

Eksempler på tidligere projekttitler

• Afstrømning fra et blandet opland – muligheder for klimatilpasningsstrategier (2017)
• Effekter af klimatilpasning i Tommerup via kontrollerede oversvømmelser af afstrømmende regnvand (2017)
• Lukning af Risbøl Dambrug – kan lukningen af dambruget forbedre kvaliteten af Ansager Å? (2017)
• Komparativ undersøgelse af design kontra biodiversitet i regnvandsbassiner i Odense Kommune (2017)
• Miljøtilstanden i Tvorup Hul med fokus på populationen af grundskudsplanter (2015)

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Klimatilpasning
• Effekter af og metoder til rensning af regnbetingede udledninge
• Miljøkvalitet i genetablerede søer
• Vandløbsprojekter
• Vådområdeprojekter

Forskningsområde

Min forskning fokuserer på, hvordan dyr (specielt fisk) regulerer vand- og saltbalancen under forskellige miljøforhold. At forstå de grundlæggende molekylære ion- og vandtransportmekanismer i gælle-, nyre- og tarmsystemet, og hvorledes den hormonelle regulering heraf foregår, er målet for forskningen.

Jeg er specielt interesseret i fisk, der kan omstille sig mellem fersk- og saltvand, enten akut eller i forbindelse med deres livscyklus. Laks og ørred er kendte eksempler herpå. Omstillingen mellem vandløb og hav er meget krævende, og fisken bruger mange ressourcer herpå. Laksen gennemgår derfor en "forvandling", inden rejsen mod havet begynder, som forbereder den unge laks på det nye miljø. Processen er nøje styret af hormoner og ydre faktorer som lysperiode og temperatur. Når laksen er voksen, begynder en rejse i modsat retning, som er ligeså krævende - bl.a. fordi laksen nu også bliver kønsmoden.

Homing-instinktet er et andet af mine store interesser; hvordan finder laksen vej til sit hjemvandløb vha. genkendelse af duftstoffer? Men laksefisk er ikke de eneste fisk, der anvendes i min forskning. Også fisk som Japansk risfisk, tre-pigget hundestejle, skrubbe, havabborre og tilapia bruges i forskellige projekter.

Metodemæssigt arbejder vi med undersøgelser der spænder lige fra adfærd i felten til organ/vævsanalyser både vha. mikroskopi og molekylære metoder.

Kontakt Steffen S. Madsen

Nøgleord

• Euryhaline fisk
• Ion- og vandtransportmekanismer 
• Hormonel regulering af vand-salt-balancen 
• Vandring – homing
• Hormonforstyrrende stoffers påvirkning af vand-salt-balancen (især androgener/østrogener)
• Gen-ekspression

Eksempler på tidligere projekttitler

• Smoltifikationsprocessen hos laksefisk 
• Homing-instinktet hos laks: Hvordan finder laksen vejen hjem?
• Funktion og regulering af chloridceller i gællen
• Regulering af NaK-pumpen 
• Forekomst og regulering af molekylære vandkanaler (aquaporiner) i fisk 
• Vandtransport i tarmsystemet
• Effekten af hormonforstyrrende stoffer på laksens vandring og vand-salt-balance
• Effekten af androgener på hundestejlens nyre- og tarmfunktion

Eksempler på mulige kommende projektemner

Der arbejdes løbende videre med alle ovenstående emner.

Forskningsområde

Jeg beskæftiger mig med pattedyr og fugles pulationsøkologi, bestandsdynamik og trofiske interaktioner.

Min forskning er feltbaseret i Svanninge Bjerge, hvor jeg har hovedfokus på smågnavere og småfugle.

Kontakt Thomas Bjørneboe Berg

Nøgleord

• Pattedyr
• Fugle
• Pulationsøkologi
• Bestandsdynamik
• Trofiske interaktioner

Eksempler på tidligere projekttitler

• Forvaltningsaspekter omkring hasselmusen, dens habitat og adfærd (2018)
• Providing nest boxes for hole nesting birds – Does age of habitat matter? (2018)
• Gymnasieelevers interesse for biologi og læring inden for skovøkologi i tre forskellige læringsmiljøer (2018)
• The effect of nestboxes on dormice in Denmark (2018)
• Interspecific competition on artificial nest box use between the common dormouse and the yellow necked mouse (2018)
• Muligheder for ulvehabitater på Fyn (2017)
• Løbebiller i Svanninge Bjerge – deres bestandstætheder og artsdiversitet i seks forskellige habitater (2016)
• Formidling om fugletræk (2016)
• Undersøgelse af overvågningsmetoder til danske firben Lacerta vivipara og Lacerta agilis (2016)
• Prey species of Danish domestic cats (2016)
• The European bison, Bison bonasus, impact on pedunculate oak and Norway spruce in Almindingen on Bornholm  (2016)
• Formidling af en biologisk museumsudstilling ud fra prakseologibegrebet (2015)
• Kan hasselmusen Muscardinus avellanarius betragtes som en paraplyart for biodiversitet i danske skove? (2015)
• Muldvarpens  (Talpa Europaeas) generelle anatomi og adfærd (med særligt henblik på hørelse og lydkommunikation) (2014)
• Spacial behaviour of the common dormouse Muscardinus avellanarius in Denmark (2014)
• Habitat selection of the common dormouse Muscardinus avellanarius in Denmark (2014)
• Mårhundens (Nyctereutes procyonoides) bevægelsesmønster og habitatvalg i Danmark (2013)
• The effects of trap-density on the mark-recapture method by comparing capture-efficiency, population size and distribution of field vole (Microtus agrestis), yellow-necked mouse (Apodemus flavicollis) and bank vole (Myodes glareolus) in open grassland habitat in Denmark (2013)
• Interessedannelse for biologi hos gymnasieelever ved brug af zoologiske virkemidler (2013)
• Adfærdsundersøgelse af hørelse hos polarræve (Alopex lagopus) og andre rovdyr (2013)
• Rådyrsyge (2011)
• Det faglige niveaus betydning for formidlingen af biologi (2011)
• Effects of resources abundance on habitat selection and spatial behaviour of the bank vole (Myodes glareolus) (2010)
• Retrospektiv analyse af fænotypisk variation i opsats hos rådyr fra Danmark (2005)

Forskningsområde

Mit overordnede forskningsområde er spormetallers geokemi i vandmiljøer med et specifikt fokus på redoxfølsomme spormetaller i marine sedimenter. Disse metaller reagerer på unikke måder afhængigt af iltkoncentrationen i vandet, og derfor kan deres adfærd bruges til at give information om iltkoncentrationen på det tidspunkt, hvor metallerne blev aflejret i sedimentet. Ved at forstå, hvordan disse spormetaller opfører sig i moderne marine sedimenter, kan vi få indsigt i de gamle oceaner ved at undersøge disse metaller i gamle sedimenter.

For at nå disse mål bruger jeg banebrydende analytiske teknikker til at måle koncentrationen og artsdannelsen af metaller i miljøprøver, herunder: induktivt koblet plasma - massespektrometri (ICP-MS); synkrotron-baseret røntgenabsorptionsspektroskopi (XAS); og synkrotronbaseret røntgenfluorescensmikroskopi (XFM).

Kontakt Will Bennett

Nøgleord

• Geokemi
• Analytisk kemi
• Spormetaller
• Marin kemi

Eksempler på mulige kommende projektemner

• Speciation of redox-sensitive trace metals in marine sediment porewaters: investigating the role of dissolved organic matter using ultra-filtration
• Investigating dissolved vanadium speciation in the anoxic Mariager Fjord