Udlandsophold

Studerende på udlandsophold. Foto: Chelsea Marie Hicks.

Der er mange gode grunde til at tage en del af sin uddannelse i udlandet. Du bliver udfordret både fagligt og personligt, du kan specialisere dig i interessante fagområder, og arbejdsgivere vægter ofte udlandsophold som en vigtig kvalifikation i jobansøgninger.

Læs mere om, hvorfor udlandsophold kan være en god idé

Som biomedicinstuderende har du mulighed for at tage mange forskellige steder hen. Her er et udpluk af de udvekslingspartnere, som udbyder relevante kurser:

Goethe-Universität

Universitetet ligger i Tysklands femtestørste by, Frankfurt am Main, og udbyder en lang række kurser inden for bl.a. genetik, neuroscience og cancerbiologi.

Læs mere

Universiteit Gent

Universitet i det nordlige Belgien, som tilbyder et stort udvalg af kurser, der er relevante for kandidatstuderende på både BMB og Biomedicin.

Læs mere

Karolinska Institutet

Tag kurser indenfor biomedicin og bioentreprenørskab på Karolinska Institutet i Stockholm. Kombiner kurser med forskningsprojekter på Sveriges mest velrenommerede forskningsinstitution på det sundhedsfaglige område.

Læs mere her

University of Trieste

Studer Neuroscience i Trieste ved Adriaterhavet på grænsen til Slovenien og Kroatien.

Læs mere her

Universitetet i Tromsø - Norges arktiske universitet

Verdens nordligste universitet, beliggende 350 nord for den nordlige polarcirklen, udbyder både norsk- og engelsksprogede kurser inden for biomedicin og bioteknologi.

Læs mere

Uppsala Universitetet

Tag kurser indefor blandt andet immunologi, genetik og cancer  på Skandinaviens ældste universitet lidt nord for Stockholm.

Læs mere her

Università degli Studi di Trento

I det nordlige Italien, en halv times kørsel fra skisportsstedet i Bolzano, kan du tage kurser inden for biomedicin og biokemi.

Læs mere

École normale supérieure de Lyon (ENSL)

Stort universitet i Frankrigs tredjestørste by, ca. midt imellem Paris og Cannes. Mulighed for at lave projekter kombineret med kurser inden for molekylær- og cellebiologi.

Læs mere

Universität Münster

Et par timers togtur sydvest for Hamburg ligger Münster, der er på størrelse med Aarhus og præget af byens store universitet. Her kan du læse en lang række kurser, der er relevante for studerende på både Biomedicin og BMB. 

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om udlandsophold

1. Hvornår kan jeg tage af sted?

Hvis du er på et-fagligt forløb, dvs. ikke har et tilvalg eller sidefag, er det mest oplagt at tage af sted på 2. semester af kandidatuddannelsen, hvor du har 30 valgfrie ECTS. Det kan også lade sig gøre at rejse ud på andre tidspunker; dette kræver dog lidt mere planlægning, da der ofte er en del obligatoriske kurser, du skal tage hensyn til.

Hvis du er på et to-fagligt forløb (centralt fag + sidefag), anbefaler vi, at du placerer dit udlandsophold i samråd med Studievejledningen, da der også her er en del obligatoriske kurser.

2. Hvornår skal jeg gå i gang med at planlægge mit udlandsophold?

Udvekslingsophold gennem SDU

Hvis du vil have en plads gennem en af SDU´s samarbejdspartnere, skal du søge om en nominering gennem SDU International. Du skal være ude i god tid – start gerne med at undersøge mulighederne op til 1  ½ år, før du skal af sted.

Ansøgningsfrister for udvekslingspladser via SDU
Læs mere om udvekslingsophold i Europa
Læs mere om udvekslingsophold uden for Europa

Selvarrangeret udlandsophold

Fordelen ved et selvarrangeret ophold er, at du ikke er begrænset til SDU's aktuelle samarbejdsaftaler.

Ulempen er, at du selv skal sørge for al kontakt til det udenlandske universitet, herunder ansøgning og indskrivning. Derudover skal du selv betale evt. studieafgift (tuition fee) til værtsuniversitetet. Hvis du modtager SU, kan du dog søge et udlandsstipendium til at dække (noget af) studieafgiften.

Husk at undersøge ansøgningsfrister i god tid - andre universiteter kan have andre frister end SDU.

Det er en god idé at starte planlægningen i god tid. Hvis du vil uden for Europa, skal du gå i gang med at planlægge opholdet senest et år i forvejen. Vi anbefaler dog, at du går i gang allerede 1  ½ år før du skal af sted. >Hvis du vil blive i Europa, kan du nøjes med et halvt års planlægningstid, men vi anbefaler, at du går i gang allerede et år i forvejen.

Læs mere om selvarrangerede udlandsophold

3. Hvor meget arbejde skal jeg lægge i planlægningen?

Der er flere forskellige ting, du skal have styr på, inden du tager afsted.

Først og fremmest skal du finde nogle relevante kurser, som studienævnet kan forhåndsgodkende.

Du skal også ansøge om en udvekslingsplads på det fremmede universitet, så du kan blive indskrevet, blive tilmeldt kurser og gå til eksamen.

Derudover skal du finde et sted at bo – det hjælper det fremmede universitet som regel med – og sørge for rejse, forsikring, eventuelle vaccinationer, søge legater og andre praktiske ting, inden du tager af sted.

4. Kan jeg lave et forskningsprojekt eller mit speciale i udlandet?

Du kan godt lave et forskningsprojekt eller dit speciale i udlandet.

Den letteste måde at gøre det på er at finde en forskningsgruppe eller et laboratorie  i udlandet, som vil have dig som gæst, og så tilmelde dig projektet på SDU med en hovedvejleder fra dit institut. Derefter beskriver du i projektbeskrivelsen, at du gennemfører dele af eller hele projektet i udlandet.

Når projektbeskrivelsen er godkendt, kan du søge SDU’s internationaliseringsfond om penge til et selvarrangeret ophold, og så kan du tage af sted.

5. Kan jeg lave et virksomhedsprojekt i udlandet?

Som alternativ til et udvekslingsophold på et udenlandsk universitet kan du vælge at bruge dit udlandsophold på at få din faglighed i spil på en mere praktisk måde gennem et virksomhedsprojekt

Et virksomhedsprojekt i en udenlandsk virksomhed eller organisation giver dig unikke erfaringer, en skarpere international profil, og et personligt og fagligt netværk, som du kan få stor glæde af i fremtiden.

Hvis du ønsker at lave et virksomhedsprojekt i udlandet, er der nogle praktiske forhold, du skal være opmærksom på:

6. Hvordan planlægger jeg et udlandsophold som udvekslingsstuderende?

1. Start med at finde ud af, hvilke udvekslingspladser du er interesseret i. Spørg eventuelt en underviser, Studievejledningen på Naturvidenskab eller SDU International om råd.

2. Undersøg, om det udenlandske universitet har kurser, der er relevante for din uddannelse, på et sprog du behersker. Vær opmærksom på, at det kan være svært at finde rundt på universiteternes websider, og at de oplysninger, du leder efter, nogle gange slet ikke er offentligt tilgængelige.

3. Søg om en udvekslingsplads via ansøgningssystemet. Du kan søge lige så mange pladser, du vil – husk at prioritere dem i forhold til dine ønsker. For hver plads, du søger, skal du angive, hvilke kurser du gerne vil følge, hvis du får pladsen. Dette er kun en foreløbig plan, og du er ikke bundet af, hvad du angiver.

4. Når du har fået en udvekslingsplads, skal du søge om forhåndsgodkendelse af merit for dine kurser. Husk at medsende kursusbeskrivelser, og angiv, hvordan kurserne skal indgå i dit studieforløb.

5. Når dine kurser er blevet forhåndsgodkendt, skal du søge ind på det udenlandske universitet som udvekslingsstuderende.

7. Hvordan søger jeg legater?

Økonomien skal ikke forhindre dig i at tage på udlandsophold. Derfor findes der mange forskellige legater, du kan søge.

Der findes brede legater, som ikke er bundet til bestemte fagområder eller geografi. Der findes også legater, der er målrettet bestemte studieretninger og uddannelser eller studerende fra bestemte geografiske områder.

Der er forskellige ansøgningsprocesser, men alle legater har én ting tilfælles: Det er vigtigt, at du laver et realistisk budget for dit udlandsophold.

Læs mere om legater og stipendier

Ansøgningsskema

Du skal udfylde din ansøgning om udveksling online.

Søg nu