Valgfag

Du kan se i dit anbefalede studieforløb, hvornår i din uddannelse du kan vælge valgfri kurser.

Valgfrie kurser på Naturvidenskab

Alle udbudte kandidatkurser på Naturvidenskab, som ikke er obligatoriske på din uddannelse, er forhåndsgodkendt som valgfrie kurser.

Du må også gerne vælge bachelorkurser som valgfrie kurser på din kandidatuddannelse, så længe kurserne ligger uden for dit fagområde.

Vær dog opmærksom på, om der er nogen særlige indgangskrav eller faglige forudsætninger på det kursus, du overvejer at følge, og om du kan leve op til kravene. Det kan du læse om i den enkelte kursusbeskrivelse.

Bemærk: Det er vigtigt, at du orienterer dig i oversigten over udbudte kurser og ikke i selvbetjeningen, når du skal se, hvilke kurser du kan vælge imellem. Selvbetjeningen er dit værktøj til at tilmelde dig og viser ikke den udtømmende pulje af kurser, du kan vælge blandt.

Valgfri kurser på et andet fakultet/universitet

Du kan også tage kurser, som udbydes på et andet fakultet eller universitet. Det kræver naturligvis, at du finder et kursus, som er fagligt relevant for din uddannelse, og som du kan tage på et tidspunkt, der passer ind i dit studieforløb.

Vær opmærksom på, om der er nogen særlige indgangskrav eller faglige forudsætninger på det kursus, du overvejer at følge, og om du kan leve op til kravene.

Enkelte kurser på andre fakulteter er forhåndsgodkendt som valgfri kurser på Naturvidenskab. Disse kurser fremgår af oversigten over udbudte kurser.

Hvis det kursus, du vil følge, ikke på forhånd er godkendt som valgfrit kursus på Naturvidenskab, skal du sende en ansøgning til dit studienævn om at få godkendt kurset som en del af din uddannelse. Når studienævnet har godkendt kurset, så skal du medsende forhåndsgodkendelsen, når du tilmelder dig kurset ved det fakultet/universitet, der udbyder kurset.

Når du har bestået kurset, skal du kontakte Uddannelsesjura & Registratur via SPOC, så de kan registrere kurset som bestået.

Kan jeg udskifte et valgfrit kursus?

Du har mulighed for at skifte et valgfrit kursus ud med et andet indtil tre uger efter semesterstart. Det kræver dog, at tre kriterier er opfyldt:

  1. der skal være ledige pladser på det kursus, du ønsker at følge i stedet
  2. der må ikke har været afholdt forudsætningsprøver eller eksamenselementer i det kursus, du ønsker at skifte fra
  3. underviseren i det kursus, du ønsker at skifte til, skal vurdere, at du ikke er gået glip af for meget

Du har også mulighed for at vælge om blandt kurserne i et valgfagsmodul. Her kan du skiftet et kursus ud med et andet kursus fra samme valgfagsmodul. De samme frister og kriterier gælder her.

Kontakt Uddannelsesjura & Registratur via SPOC hurtigst muligt efter semesterstart, hvis du ønsker at skifte et valgfrit kursus ud. Efter tre uger er du bundet til kurset og skal gå til eksamen i det.

 

Anbefalede valgfag

Se, hvilke kurser vi anbefaler som valgfag på kandidatuddannelsen i Fysik.

Læs mere

Valgfag på TEK

En række kurser udbudt af Det Tekniske Fakultet er forhåndsgodkendt som valgfag på kandidatuddannelsen i Fysik.

Læs mere