Skip to main content

Spørgsmål ved studiestart

Spørgsmål ved studiestart

Livet som studerende på universitetet er anderledes end at læse på en gymnasial uddannelse. Derfor skal du gøre en indsats for at få etableret gode studievaner. Det kan fx være at du skal træne din læseteknik, notatteknik, øve dig i akademisk opgaveskrivning og arbejde med, hvordan du får struktur på din studiehverdag.

Tag onlinekurset How to Uni
Som en del af din studiestart finder du på e-læringssystemet SDU's digitale platform et onlinekursus kaldet How to Uni, som hjælper dig godt i gang med studiet. I kurset gennemgås alt fra IT-systemer, campusfaciliteter og regler, til hvad det vil sige at læse på universitetet, motivation og gode studievaner.

Arrangementer der hjælper dig godt i gang
De forskellige vejledningsenheder og biblioteket på SDU holder løbende workshops i akademisk opgaveskrivning, gode læsevaner, valg undervejs mv. Se arrangementer på SDU.

Du kan også se aktuelle arrangementer på forsiden af din studieside.

SDU's digitale platform kan du finde litteraturlister for de kurser, du skal have kommende semester. Ofte bliver litteraturlisterne først uploadet kort før semesterstart.

Spørg din underviser til råds
Det er altid en god idé at spørge din underviser til råds i forhold til, hvilken litteratur du skal prioritere at købe, og hvilken litteratur der er sekundær - og som du måske ikke nødvendigvis behøver at købe.

Inden du går i gang ved kopimaskinen for at minimere indhugget i budgettet, skal du være opmærksom på , at kopiering kan være ulovligt.

SDU har egen boghandel
Husk, at SDU har sin egen boghandel. Nogle gange kan du også låne litteraturen på biblioteket eller købe den brugt via ældre studerende eller  www.pensum.dk.


Vi forventer, at du holder dig orienteret om meddelelser fra SDU følgende steder:

Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret om skemaændringer, eksamensplaner, regler mv.


Studiestartsprøven skal vise, om du reelt er startet på uddannelsen. Prøven afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og du har kun 2 forsøg til at bestå prøven. Hvis du ikke består studiestartsprøven, vil du blive udmeldt af uddannelsen.

Hvad præcis prøven indebærer er forskelligt fra studie til studie. Læs mere om studiestartsprøven på din uddannelse.

Hvis du tidligere har læst på en anden bacheloruddannelse uden at afslutte den, skal du søge om startmerit. Det er et lovkrav og betyder, at de fag/kurser, du har bestået på din tidligere uddannelse, kan komme til at indgå i din nye uddannelse, så den bliver tilsvarende kortere.

Har du færdiggjort en uddannelse?
Har du tidligere færdiggjort en anden bacheloruddannelse, kan du søge merit.

Få mere viden om startmerit og merit
Det er forskelligt hvad du skal gøre alt efter, om du har afsluttet en del af en tidligere uddannelse eller en hel uddannelse. Læs mere under merit.

Hvis du bliver syg
Læs hvad du skal gøre, hvis du bliver syg.


Sådan får du dit studiekort

Du skal bestille et studiekort via studiekort.sdu.dk. Du bruger bl.a. dit studiekort som identifikation, til at få adgang til universitetet udenfor almindelig åbningstid og når du skal printe.

Når du bestiller dit studiekort får du tildelt et eksamensnummer, som du skal bruge, når du logger på SDU's IT-faciliteter første gang.

Vejledning til studiekort

Har du brug for hjælp til, hvordan du bestiller dit studiekort, finder du en vejledning her.

Som studerende har du adgang til SDU´s IT-faciliteter, dvs. studentermail, adgang til Studenterselvbetjeningen og SDU's digitale platform.

Du modtager loginoplysninger på mail
Du vil få en mail på den mailadresse, du har oplyst i din ansøgning om adgang SDU’s IT-faciliteter. Hvis du ikke har modtaget mailen inden for 3 dage fra du har bekræftet din studieplads, skal du henvende dig til helpdesk@helpdesk.sdu.dk.

Lær at bruge IT-faciliteterne i How to Uni
I det online studiestartskursus How to Uni på SDU's digitale platform, bliver du klædt godt på til at bruge de forskellige IT-faciliteter.


Har du en permanent fysisk eller psykisk lidelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en universitetsuddannelse, kan du søge Specialpædagogisk Støtte (SPS).

Vi har lavet en campusguide, hvor du kan få overblik over, hvilke faciliteter, de enkelte campusbyer tilbyder mv. 

Vejviser til dit campus
For at du bedre kan navigere rundt på campus har vi samlet vores kort i en vejviser til campus.

På SDU er der mange medarbejdere, der har til opgave at hjælpe dig godt igennem studierne og sikre, at du får en god og udbytterig studietid.

Har du fx spørgsmål til din uddannelse, kan du få hjælp og vejledning af din faglige vejleder/studiementor, undervisere mv. Har du spørgsmål til valg undervejs, regler og procedurer, kan du få hjælp hos Studievejledningen. Og har du brug for hjælp til fx at finde et relevant studiejob eller udarbejde CV og ansøgning, kan du få hjælp hos Karrierevejledningen.

Se hvem der hjælper med hvad.


Har du brug for hjælp?

Sidst opdateret: 26.10.2023