Skip to main content
Årsfesten 2019

Traditionernes Fest

Med få dage tilbage inden at Årsfesten sætter endnu et hak i en traditionsrig historie, har RUST taget et nostalgisk kig på fejringen igennem tiderne, og ikke mindst dette års ambitiøse musikprogram.

Af Adam Bouttai, , 21-10-2019

Årets gang i overskrifter, overrækkelser af æresdoktorater, prisuddelinger og klassisk musik indhyller åbningsarrangementet i auditorium 45, når  SDU's vigtigste aften skydes i gang.

Arrangementet har fundet sted siden stiftelsen af Odense Universitet i 1966, og har årligt dannet ramme for aftenen, hvor studerende og ansatte sammen kan fejre universitetet.

Det har dog ikke altid forholdt sig sådan til festen, der i universitets unge år blev anset for at være alt andet end folkelig. Billedmateriale viser dog, at den moderne årsfest er langt mere i den konservative ende end  i blomsterbørnenes 70'ere og 80'ernes reaktionære årti, der blev formet af lige dele kartoffelkure og Bundesligahår. 

Mand, kend din slipseknude

Årsfesten er eventet, hvor unge mænd i Syddanmark får muligheden for at mestre en af de finere slipseknuder eller måske endda lykkes med selvbinderen, hvis skæbnen tillader det. For det er da også mere reglen end undtagelsen, at der suites-up og holdes på formerne, særligt når både royale, ministerielle embeder og øvrige spidsborgere er inviterede. 

Dykker man lidt dybere ned i arkiverne, finder man dog håndgribelige Kodak moments, der tilsiger, at det ikke altid behøvede at være bedsteborgerligt, da de studerendes udsending skrabede i de konservative dyder og skabte royale smil med kreative ungdomsoprør.

Årstalen 1982

Det forgyldte koben

Årsfesten har tradition for at være en platform for oprør med humor. Festen dannede i 1977 f.eks. en ceremoniel fredsaftale mellem de studerende og universitetets rektor, Aage Trommer. 

Lektor ved Institut for Historie, Tønnes Bekker-Nielsen, har bidraget til SDU's officielle jubilæumsbog "En verden af viden" (2016), hvis åbningskapitel indeholder beretningen om den weekend Odense Universitet blev revolutionær.

Der var lovet besparelser på Roskilde Universitetscenter og studerende ved Odense Universitet besatte de administrative lokaler i en sympati-sitdown/sleepover-aktion en weekend i april (Bekker-Nielsen, 26). Det resulterede i, at en universitetsbetjent mandag morgen måtte baldre ruden til indgangspartiet (Ibid). Historien viste sig selvfølgelig også at blive en forsidebasker i Fyens Stiftstidende efter, at den uniformerede øvrighed ophævede besættelsen.

“Det skete efter at universitetsledelsen havde tilkaldt knap et halvt hundrede betjente fra ordenspolitiet i Odense til at rydde administrationslokalerne [. . . .] Det kom dog på intet tidspunkt til konfrontation mellem ordensmagten og de omkring 50 studerende, der befandt sig i administrations-lokalerne” (Fyens, 22.04.1977, 2). Sympati- besætterne var nemlig på en ganske sympatisk mission og havde da også brugt weekenden på at “tømme askebægre, fjerne tomme ølflasker og sørge for at blomsterne i de besatte områder [blev] vandet”. (Bekker-Nielsen, 26.)

På slaget halv syv tiltvang vi os adgang til barakken. Vi måtte først vække den vagt, der lå og sov sødeligt ved indgangen. Han ville ikke lukke op, og så måtte en af universitetsbetjentene frem med sit medbragte koben, og vi kom ind. Alle besætterne sov sødeligt. De første forlod søvndrukne barakken frivilligt, men resten måtte af politiet bæres ud, da de var kommet lidt til sig selv, og havde fattet, at de skulle opføre sig som rigtige besættere.

Aage Trommer, Rektor v. Odense Universitet (1974-1983), Ibid.

Det blev ved sympatierklæringen og de revolutionære aspirationer kom altså aldrig op i det høj-dramatiske felt under Besættelsen af 22-25. april.

Humaniora studerende Jens Lind kunne da også under Årsfesten i 1977 ceremonielt signere fredsaftalen med Rektor Aage Trommer gennem et styks forgyldt koben med påskriften: ”Bryd murene ned omkring universitetet”.

RUST har været en tur på Møntergården, hvor kobenet er i den permanente udstilling "Fyn - midt i verden", og på mange måder var første spadestik til at Årsfesten på sigt kunne blive universitetets samlingspunkt, gennem generationerne og gennem tiderne. 

 

Det forgyldte koben 1977

Studentertalen og de humoristiske fashion statements

Studentertalen er en fast del af åbningsceremonien, og i mange år var dét også det eneste studentikose islæt på festen. Indtil midten af firserne var de studerende nemlig ikke engang på gæstelisten (Ibid. 41).

I 1982 stod Roald Andersen for monologen med H.K.H. Dronning Ingrid på forreste række.  Iført sokker i sundhedssandalen, lårkorte Hummel shorts og puddelrock-hår fremførtes en tale, der er gået over i SDU historien, i mindre grad for indhold og i højere grad for udtryksformen: seriously under-dressed. 

H.K.H. Dronning Ingrid var igen førstehåndsvidne i 1988 til endnu et raffineret studenteroprør. 

Betænkninger på Christiansborg om at fjerne medicinstudiet på universitetet fik munkeklædte studerende til at omdanne auditorium 45 til en sørgeceremoni for fakultetets død.  For at nævne det åbenlyse, så kunne hverken den lettere overraskede Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder, eller særligt  H.K.H. Dronning Ingrid, holde en sober mine. 

Aarsfest 1988

I 1984 var de studerendes repræsentanter tre Harlekin sminkede elever, under navnene "Den Vrede Studerende Martin", "Den Glade Student Lotte" og "De Nye Studerende". De talte skiftevis dunder mod borgerskabet, men uddelte også mere positive vibrationer mod beslutningstagerne. 

Den anti-elitære stil fortsatte altså, men de ansatte og studerende var langsomt begyndt at nærme sig hinanden ikke kun i ideernes verden, men også i festlig sammenhæng.

Årsfest 1984

Med kompromissøgende handling og vilje fra begge sider lykkedes det derfor i midt-firserne at indlemme De Studerendes Råd, DSR,  i den før så "elitære" gallafest. Aftenarrangementet i 1982 endte da også med at blive den sidste fest inden eventets annus horriblis i 1983, hvor aftenarrangementet helt måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger (Bekker-Nielsen, 41). Publikumsudvandingen var omvendt ikke et problem for "Folkets Årsfest", der siden fødslen i 1977 afholdtes i Munke Mose indtil 1985 med 5.000 gæster til afslutningsfesten (Ibid.). 

Folkets

Ultimativt, blev det forgyldte kobens imperativ opfyldt, og universitets mure blev brudt ned otte år efter malingen var størknet på kobenet. Ledelse, ansatte og studerende kunne endegyldigt feste under samme tag. De studerende tog imod de borgerlige modetips, og de ansatte accepterede at visse typer af musik og dans var blevet mere progressive end i fordums tid. 

Musikprogrammet på Campustorvet

Der kommer altid et tidspunkt på aftenen, hvor slipset må løsnes og jakken smides uden, at der udøves Emma Gadske dødssynder.

Tirolerband Aalburg kommer til at vride de sidste dråber oktober-mjød ud af hanerne i den gamle Fredagsbar, mens yngre studerende med al sandsynlighed sætter retningen mod Campustorver til lyden af dansk clubbing musik anno 2019. 

DJ Rasmus Skøtt - 21:00

rasmus skøtt

"Året Danske Mainstream-DeeJay 2018”. Alt tyder på at Campustorvet vil blive omsluttet af diskotekes-musik med finesse. Egenproduktionerne emmer af kærlighed til det kommercielle dansegulv med fine takter på de seneste remixes: Ava Max’ “Sweet But Psycho” og Skøtts hidtil største Spotify-basker: Pharfars “Alt for mange mænd". Skøtts Mixcloud-serie "Krims Krams" er kendetegnet ved lettere deep house og house elementer, men åbner også opfor hårdere bass og big house sekvenser, desto længere sættet udfoldes. Som afslutnings-act på Tinderbox’ Groovebox i løbet af alle festivalens tre-dage er DJ Rasmus Skøtt indbegrebet af det gode håndværk og dedikation til de danske provinsdansegulv. 

Track på repeat: "Sweet but Psycho" (DJ Rasmus Skøtt Remix) - Ava Max

 

Gilli - 22:30

Gilli

Som del af det toneangivne hiphop kollektiv B.O.C, har Kesi, Noah Carter, Benny Jamz og ikke mindst Gilli forandret måden, hvorpå en hel ungdomsgeneration udtrykker sig. Kian Rosenberg Larsson fik shooting star status efter Fenar Ahmads vestegnsdrama “Ækte Vare” som agerede visuelt bagtæppe for Gillis debut solo-EP af samme navn. Det sker sjældent, at en artist med lige dele publikums- og anmeldertække kan erobre så stor en luns af de nationale club charts gennem egenproduktioner og featurings. "C'est la Vie", "Oui", "All In", og gæste-C-stykke på Sivas' gennembrudshit“d.a.u.d.a” har fåret samtlige af kongerigets klubber til at give ekko af  hurtige para, stramme shababs, og "ganja, der larmer", i mens udtrykket “Orale” nu om dage kan bruges til at starte og afslutte enhver sætning. Rap-along hitsene står i kø for at forandre det danske sprog med lyden af beton og drømmen om det gode liv leveret af den ægte vare. 

Track på repeat: "Vai Amor" 

 

Anders K - 23:00

anders k

Anders K kommer for en midnat i legemligt underskud uden EDM-kompagnonen Martin Nick, men med en garanteret bastung sætliste er det ubestridt, at Anders K kommer til at sætte ild til Campustorvet. Som det bedste bud på et odenseansk EDM-husorkester har TooManyLeftHands været med til at definere den odenseanske dance kultur, med resident status på Magicbox og Generator. Egenproduktionerne er i den mainstreame og radiovenlige ende med "Mad about It", "Lonely" og " “Too Young to Die” som de mest fuldendte eksempler på TMLHs lyd. Der er dog ingen tvivl om at DJ-duoen, amputeret eller ej, skruer op for de største festival-bangers, når klokken slår midnat. Med et to timer langt sæt kommer Anders K med andre ord til at præsentere Campustorvet for en ny dimension af bas.

Track på repeat: "Dreamers" - TooManyLeftHands.

 

Billetter til Årsfesten er udsolgte.

Redaktionen afsluttet: 21.10.2019