Skip to main content
På Campus

Toiletter med personlighed

Vandcenter Syd brugte i 2017, 650.000 kr. på at rense tilstoppede pumper. Penge der kunne gøre vandregningen billigere, hvis ikke vi skyllede hår, vatpinde og vådservietter ud i toilettet. Lukas Juhl Lyk Teichert og Didde Marie Jacobsen fra SDU har sat sig for at ændre vores adfærd, så vi kun bruger toilettet til lort, pis og papir.

Af Mads Vikkelsø, , 26-09-2019

 

Du har sikkert gjort det før: Brugt toilettet som en skraldespand. Hvad du måske ikke ved er, at det kan have store konsekvenser, hvad vi skyller ud i toilettet. Der er tre ting, der hører til i et toilet, men det er langt fra alle, der kun bruger toilettet til lort, pis og papir. 

 

Det er et budskab, som Vandcenter Syd har forsøgt at få ud til deres forbrugere i flere år. Desværre er det stadig et stort problem, og det ser ikke ud til at ændre sig.

 

Derfor har vandcenteret søgt hjælp nye steder og har fundet det på SDU. Lukas Juhl Lyk Teichert og Didde Marie Jacobsen læser begge til civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi på SDU. 

 

Lukas og Didde er gået ind i et samarbejde med Vandcenter Syd, i et forsøg på at ændre de studerendes adfærd til at være mere bæredygtig.

 

Det har de tænkt sig at gøre ved brug af klistermærker, som du nu kan finde rundt om på universitetets toiletter i Odense. 

 

Tanken er, at du opbygger et lille forhold til toilettet, så du tænker over, hvad du bruger toilettet til.

 

Skraldespanden for dårlig samvittighed

En af de største syndere, der bliver smidt i toilettet, er vådservietter. De bliver ikke opløst og bliver på deres rejse i de underjordiske kanaler viklet ind i pumperne. 

 

Når vådservietterne først er viklet ind i pumperne, må Vandcenter Syd sende operatører ud, som kan rense pumperne. Og det koster penge - mange penge. 

 

I 2017 brugte Vandcenter Syd  650. 000 kr. på at få renset deres pumper for alverdens skrald, som bliver smidt i toilettet og ødelægger pumperne.

Lukas og Didde har i deres søgen efter en løsning, undersøgt hvad vi bruger vores toilet til. De har været ude hos private og udleveret spørgeskemaer, for at finde frem til hvilken adfærd de adspurgte har overfor deres toilet.

 

Den mest fremherskende adfærd hos de adspurgte viste sig at være, at mange ikke tænker over, hvad de smider i toilettet. Ting, der ellers skulle have været i skraldespanden, ryger i stedet i toilettet, hvis det lige er lidt tættere på end skraldespanden.

 

Med et enkelt skyl kan du drukne det, som du ikke længere finder brugbart. 

 

Undervejs blev Lukas og Didde også selv klogere på, hvad de må skylle ud i toilettet. De vidste ikke, at hår er en dårlig ting at skylle ud, da det ikke bliver opløst nede i kloaken, men bliver en filtret, fedtet klup.  

 

På Ejby Møllevej i Odense ligger en af Vandcenter Syds rensningsanlæg og her kan du se et lille udvalg af det, som vi med nemhed skyller ud i toilettet og stopper kloakkerne og rensningsanlægget til. 

 

Informationskampagner har der været flere af, men det lader ikke til at bide på os. På rensningsanlægget er der fortsat en solid tilstrømning af unoder fra forbrugerne. Derfor er Didde og Lukas kommet på en ide, der skal ændre vores adfærd. 

 

De har tænkt sig at personliggøre SDUs toiletter.

 

Det kan lyde mærkeligt, men det er faktisk ret simpelt. Didde og Lukas har designet et klistermærke, som skal sættes op på toiletterne på SDU. Klistermærket forestiller en blinkende smiley med teksten: Husk jeg er ikke en skraldespand! 

På denne måde forsøger Lukas og Didde at skabe et mere personligt forhold mellem toilet og bruger, for ved at sætte et ansigt på toilettet bliver det til mere end bare et toilet. 

 

Men hvordan kan nogle smileyer ændre på, hvad vi smider i toilettet?

 

Teknikken, som Lukas og Didde gør brug af, kaldes for nudging. Det handler om at ændre din adfærd, og det kan gøres ved at ’nudge’ folk til at ændre deres dårlige vaner ved at tale til deres gode intentioner.

 

Det er med andre ord et lille skub i den rigtige retning. 

 

Hvad kan nudging?

Morten Ploug Henriksen er ekstern lektor på SDU og har undervist Didde og Lukas i adfærdsdesign. Ved siden af SDU, rådgiver han virksomheder til at få en mere bæredygtig udvikling.

 

Adfærdsdesign er en af Morten Ploug Henriksens specialer, og han ved hvordan nudging kan være med til at gøre os mere bæredygtige.

Det handler om at ramme folk på de rigtige tidspunkter, når de skal til at tage en beslutning

Morten Ploug Henriksen, Ekstern lektor,  speciale i adfærdsdesign

Nudging kan være mange ting, men er særligt anvendeligt til projekter, der spiller på sanserne eller vores sociale kompas. Nudging er, som Morten Henriksen kalder det, små interventioner, hvor man går ind og påvirker mennesker, lige inden de er ved at udføre en bestemt handling. 

 

Adfærdsændringer kan også ske i form af, at der kommer en dårlig lugt, hvis du skyller noget forkert ud i toilettet. Andre eksempler har vist, at det hjælper affaldssortering, at skraldespanden snakker til brugeren.

Det kan være den siger: Husk, jeg er kun til restaffald. Og når du lukker skraldespanden igen: Tak fordi du sorterer.

 

Selvom vi lever i en moderne og digitaliseret verden i dag, så er der stadig levn fra vores tid på savannen tilbage i fortiden. Vores flokdyr mentalitet sidder stadig i os, og vi følger hinandens adfærd uden at tænker over det. 

 

Hvis jeg lægger fodspor ud på gaden, vil de gående begynde at følge dem. Hvis jeg etablerer en falsk kø, kan jeg få tilfældige mennesker til at stille sig ind i den

Morten Ploug Henriksen, Ekstern lektor, speciale i adfærdsdesign

Vores hjerner er programmeret fra evolutionens start, til at reagere i det mønster vi befinder os i. Hvis du får et udvalg af personer til at have en bestemt adfærd, vil det med tiden påvirke de mennesker, der er omkring dem. Sådan går adfærdsmønstre som bølger igennem vores samfund. 

 

Om nudging virker i forhold til at få folk til at ændre deres adfærd på toilettet, venter Lukas og Didde spændt på at finde ud af. De har fået en aftale med SDU om, at klistermærkerne bliver testet på toiletterne på Odense campus. Du har måske allerede set klistermærket derude?

 

Succeskriteriet

På Vandcenter Syd håber de på, at det viser sig at have en gavnlig effekt, for det koster dem mange tusinde kroner at rense de tilstoppede filtre og pumper. I 2017 kom beløbet helt op på 650.000 kroner. 

 

Vandet, du skyller ud i toilettet, bliver renset på Vandcenter Syd rensningsanlæg, før det får lov til at løbe ud i Odense Å. Hvis ikke vandcenteret var så umage med at rense spildevandet, ville der svømme gamle vatpinde og brugte kondomer rundt i åen. 

 

Derudover ville det også have en effekt på vandregning, hvis vi blev bedre til at tænke over, hvad vi skyller ud i toilettet. Det afhænger af antallet af bevidste forbrugere, men det kan på sigt blive billigere for os, hvis du og din sidekammerat - og i bedste fald hele dit studie - begyndte at tænke over jeres toiletvaner. 

 

Lukas og Didde har aftalt med vandcenteret, at der bliver lavet en måling på, hvor meget affald der er i spildevandet før deres forsøg med klistermærkerne, begynder og igen, når forsøget er slut.

Succeskriteriet for Lukas og Didde er, at der kan ses en forbedret kvalitet af spildevandet fra SDU, når forsøget slutter i uge 42.

Hvis de viser sig at klistermærkerne gør en forskel, kunne det meget vel være noget, som Vandcenter Syd vil prøve at sende ud til deres forbrugere. 

 

Lukas og Didde har selv en ide om, at der kan laves kampagner på sociale medier, hvor forbrugeren opfordres til at navngive deres toilet og dele billeder med navn og klistermærke. 

 

Større fokus på FN´s verdensmål

 Lukas og Diddes projekt skriver sig ind i det voksende fokus på FN´s verdensmål. Både på SDU og Vandcenter Syd er målene blevet en del af den daglige arbejdsgang. 

 

Martin Ploug Henriksen oplever, at hans studerende bliver motiveret af at arbejde med aktuelle problemstillinger, som de kan være med til at finde løsninger på. FN´s verdensmål er blevet det nye grøn, og Martin Ploug Henriksen er begejstret over, at studerende og virksomheder har lyst til at ride med på den grønne bølge.   

 

På Vandcenter Syd støtter man også op om verdensmålene og har taget særligt fem til sig, som du kan læse mere om på følgende link: Vandcenter Syd og FN´s verdensmål

 

Forhåbentligt kan Lukas og Diddes projekt være med til at gøre en forskel. De har dog masser bæredygtige ideer på tegnebrættet, som venter på at blive testet af.

Hvis du selv går med dine egne ideer til, hvordan vi kan gøre vandmiljøet bedre i Odense, kan du læse mere om projektsamarbejde med Vandcenter Syd på følgende link:Projektsamarbejde

Redaktionen afsluttet: 25.09.2019