Mænd er mest synlige i SDU’s eget rampelys

Af Kasper Vegeberg Enstrøm, kaens21@student.sdu.dk, 15-04-2022

Er der flere kloge mænd end kvinder på Syddansk Universitet?                             

Det indtryk kan man få, hvis man det seneste år har abonneret på SDU’s pressemeddelelser eller læst deres populærvidenskabelige webmagasin Ny Viden – eller hvis man som journalist søger efter eksperter på universitetets ekspertlister.

Samlet set skal tre mænd i gennemsnit fortælle om sin forskning, sit syn på verdenssituationen eller om vigtige SDU-nyheder, før en kvinde får en plads i spotlyset.

Det kan give et forkert indtryk, fortæller Christina Alfthan, der er presse- og kommunikationschef i Dansk Kvindesamfund og redaktør på Kvinden&Samfundet:

- Jeg tror ikke, nogen tænker: ”Nå for søren, der var kun en fjerdedel kvinder dér!” Men det sender et ubevidst billede af, at mændene ved bedst. Det er dem, man spørger om råd.

Et gammelt medieproblem

Der er intet nyt i at være opmærksom på kønsfordelinger i medierne. Bl.a. har forskere på Roskilde Universitet deltaget i en international undersøgelse, der siden 2010 med jævne mellemrum har vist en andel af kvindelige kilder svinge mellem en fjerde- og en tredjedel i de danske medieprodukter.

Flere af de store danske aviser og mediehuse laver jævnligt optællinger af kvinder og mænd blandt de kilder, de selv benytter i deres artikler.

Spørgsmålet er, om Syddansk Universitet gør det samme med de kilder, de selv præsenterer medierne for.

Det tvivler Christina Alfthan på:

- Det er en beslutning, som jeg ved, mange medier har taget, hvor man prøver at finde en kvinde. Men det kunne jo tyde på, at de [SDU, red.] ikke prøver det særligt meget her. Man har måske ikke engang taget den beslutning.

Hvem har ansvaret for valg af kilder?

Noget af SDU’s pressemateriale, der tidligere er blevet kastet et kritisk blik på af forskellige medier – inklusive Merit – er de såkaldte ekspertlister, som findes på universitetets pressehjemmeside. Det er en service til pressen, som kan finde kontaktoplysninger på eksperter, der er værd at hive fat i, når man dækker tidens store emner.

I skrivende stund er blot en fjerdedel af henvisningerne på SDU’s ekspertlister til kvindelige eksperter.

Problematikken blev taget op af ForskerForum i maj 2021, hvor formanden for SDU’s Centrale Ligestillingsudvalg, Ole Skøtt, bl.a. gjorde det klart, at journalister ikke behøver at bruge ekspertlisten for at finde eksperter:

- Listerne er ikke udtryk for, at det er de eneste eksperter, som journalisterne må kontakte inden for et givent emne. De er alene udtryk for en hjælp til medierne baseret på et princip om, at det er frivilligt fra forskernes side, om de ønsker at melde sig på listen.

Men det er nemmere sagt for Ole Skøtt end gjort for journalisterne.

Det mener i hvert fald Hanne Jørndrup, der er lektor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, og som har forsket i kønsfordelingen blandt mediernes kilder.

- Så kunne jeg jo have ringet og generet tyve forskellige mennesker, som sagde, det ikke er dem. Så det har jo betydning. For også selvom det er et eller andet juridisk spørgsmål, så ringer vi jo ikke bare til en jurist. Der ved man jo, at der er stor forskel på, om det er en, der forsker i krigsforbrydelser eller boliglovgivning.

- Jeg tror faktisk, det er en ret stor hjælp [ekspertlisterne, red.], fordi ellers så griber journalisterne til dem, de kender i forvejen, hvor nogen af dem er lige på grænsen til ikke rigtigt at kunne sige noget eller være eksperter, men måske bare er andre journalister, som de kalder ”kendere”. Så jeg synes, det er et vigtigt redskab at kunne sige, at dem her ved noget, og så kunne præcisere, hvad deres viden er.

Kurtiserer pressen med mænd

Ekspertlisterne er dog ikke den eneste måde, SDU forsøger at sætte journalister og medier i kontakt med universitetets folk på. De udsender også et væld af pressemeddelelser, der skal forsøge at lokke journalisterne til at lave indhold om de af SDU udvalgte historier – eller være ”en form for reklamesøjle for universiteterne,” som Hanne Jørndrup udtrykker det.

En optælling fra et helt års pressemeddelelser på tjenesten Via Ritzau viser, at også her fylder mændene tre fjerdedele af fokus.

Og det kan være endnu en potentiel snubletråd, SDU lægger ud for fødderne af sig selv, hvis de vil have flere af deres kvinder i medierne:

- Hvis der kommer et nyt center [på SDU, red.], er det jo ikke noget, alle går og snakker om i byen. Hvis det kommer til journalisters opmærksomhed, så er det, fordi der er blevet sendt en pressemeddelelse. Og så er det jo også det nemmeste at ringe til et af de to numre, der står der. Så der kan man sige, at travlheden på redaktionerne gør, er der er størst sandsynlighed for, at man kontakter det nummer, der findes på pressemeddelelsen, vurderer Hanne Jørndrup, der lægger vægt på, at udarbejdelsen af pressemeddelelser kan være forskellig fra universitet til universitet.

Også hos Dansk Kvindesamfund mener man, at Syddansk Universitet bærer et ansvar for kønsbalancen, når de sender pressemeddelelser afsted.

- De har da et ansvar at være bevidst om. Man kan jo godt forestille sig, at de ikke har stillet sig selv det her spørgsmål: ”Er det tilfældigt, at vi virkelig ikke kan finde mere end 25% kvinder blandt kilder?” Jeg tror ikke, de har overvejet det. Jeg tror, det sker ganske tilfældigt, og man gør det, man plejer, når man sender sine pressemeddelelser ud, siger Christina Alfthan.

Derfor ser Hanne Jørndrup en oplagt mulighed for at tage kønsbalancen i egen hånd i netop pressemeddelelserne, hvis man vil have sine medarbejdere mere ligeligt fordelt i medierne:

- Universiteterne er jo ikke herrer over, hvem journalister vælger at ringe til. Men man er jo 100% selv herre over, hvad for nogle pressemeddelelser man sender ud fra Syddansk Universitet. Så det er den lave frugt at gribe. Det kan man virkelig selv vælge at ændre på, hvis man vil, vurderer RUC-forskeren, der påpeger, at det samme gælder for artiklerne i Ny Viden, som SDU Kommunikation selv skriver.

Merit har taget kontakt til SDU’s pressetjeneste for at anmode om et interview med en person, der har et overordnet ansvar for SDU’s kommunikations- og pressearbejde. Vi ville gerne have spurgt ind til, hvordan vedkommende ser på SDU Kommunikations ansvar for at skabe ligestilling, og hvordan det skinner igennem deres arbejde og strategi.

Det har desværre ikke været muligt.

^{Sådan gjorde vi}

^{Vi har gennemgået alle pressemeddelelser udsendt af SDU på tjenesten Via Ritzau i perioden 01/04/21-01/04-22, hvor vi har optalt alle henvisninger til mænd og kvinder efter følgende principper:}

• ^{Hvis der angives kontaktoplysninger på kilder, registrerer vi kønnet på dem}
• ^{Hvis der ikke er angivet kontaktoplysninger, registrerer vi kønnet på citerede kilder i meddelelsen}
• ^{Hvis der hverken er kontaktoplysninger eller citater, registrerer vi kønnet på personen i fokus (oftest jobnyt)}
• ^{Hvis ikke pressemeddelelsen opfylder ovenstående krav, registreres der ikke køn}
• ^{Vi har ikke medtalt presse- og kommunikationsmedarbejdere eller personer uden for SDU}
• ^{Hvis en meddelelse er sendt ud flere gange (rettelser eller på flere sprog), har vi kun registreret den ene og mest relevante version}

^{Vi har desuden gennemgået alle artikler i Ny Viden i samme periode. Her har vi registreret køn på de forskere, der nævnes i boksen Mød forskeren.}

^{Vi har optalt alle henvisninger på den nuværende ekspertliste på sdu.dk’s presseside.}

^{De samme personer kan være optalt flere gange i forskellige meddelelser, artikler mv., da det er henvisninger og ikke personer, vi har talt.}