Leif Jensen takker af efter 43 år – og han har en anekdote eller to at fortælle fra sin tid på SDU
Gennem fire årtier har Leif Jensen rumsteret på SDU’s gange, men nu er det slut. Den 62-årige SDU-veteran går på pension og forlader sin stilling som områdechef tor Teknisk Service. Han har set lidt af hvert gennem sin tid og fortæller nu sin historie.
Leif Jensen startede på universitetet som 19-årig i en stilling som piccolo tilbage i 1978. Han kom direkte fra gymnasiet. Selvom mange unge oplevede store problemer med arbejdsløshed dengang, var Leif Jensen heldig at få job på Odense Universitet (senere SDU).
Som piccolo skulle han køre med post. Ligesom universitetet har nu, havde det dengang sit eget postvæsen.
”Universitetet har jo altid kørt meget post. Postvæsnet kom om morgenen og afleverede den post, der var til universitetet på et modtagelsessted, og så blev det sorteret ud på institut- eller afdelingsniveau, og så blev det så omdelt. Så det var jo brevpost og pakker. Dengang var der jo ikke noget elektronisk post.”
Som 21-årig blev han ansat som betjent.
”Det var bredt forefaldende betjent-arbejde, dvs. flytning af inventar, reparationer og vedligeholdelse af AV-udstyr.”
Han mindes, da universitetet fik sine første projektorer i 1985. Det var tre-rørs-projektorer, der skulle køres rundt mellem lokalerne og justeres hver gang, de skulle bruges. Han husker også den første fastmonterede projektor, SDU fik i slutningen af 80’erne. Den blev placeret i U55, universitetets ældste auditorie.
”Jeg tror den kostede 300.000 kroner. Det var fuldstændig crazy. Det var vildt dyrt.”
Sideløbende med, at han arbejdede på SDU, tog Leif Jensen en HD-uddannelse i organisation. Da han var færdig med uddannelsen i 1991, avancerede han til en stilling som afdelingschef.
”Det indebar personaleansvar, budgetansvar og ansvar for at indgå aftaler med eksterne leverandører for de områder, hvor vi bruger dem.”
En kiste til Dronning Ingrid
Han har oplevet lidt af hvert gennem tiden, blandt andet at bomberyddere har været ude på skolen.
”Der har været episoder på SDU’s laboratorier, hvor der har stået nogle dunke bag en dør, som man ikke rigtig har vidst, hvad der har været i. Det er jo sådan med alle de gæsteforskere, der kommer på SDU’s våde områder (red. laboratorier). De har det med at bestille kemikalier hjem til de forsøge, de skal lave, og når de så rejser, bliver der jo ikke ryddet op. Så bliver de jo bare sat i kemikalieskabe, og på et eller andet tidspunkt når årene går, og man finder dem, tænker man – hvad fanden er det for noget?”
”I værste fald bliver store områder af vores bygninger spærret af, fordi der er mistanke om, at det er noget, der kan eksplodere. Så der har været bombryddere herude to eller tre gange.”
Han har også overværet adskillige bizarre episoder med de studerende.
”Tidligere der brugte de studerende så noget som årsfesten til at markere nogle skarpe synspunkter. Jeg kan huske en årsfest for mange år siden, hvor der var store problemer med at finde boliger til de studerende. Det foregik i auditorie U55, hvor kongehuset og Dronning Ingrid var på besøg. Der havde de lavet en happening, hvor de gik med en kiste. Der gik de så ned, og så den her kiste den smækkede de jo fandeme ned foran den gamle dronning.”
En postgang for tidligt
I 1998 blev det nuværende SDU etableret ved en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd i Sønderborg og Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg. Kort tid herefter avancerede Leif Jensen endnu engang. Han blev ansat som områdechef for serviceområdet.
”Der får du jo så det endegyldige, forkromede, store ansvar for en afdeling med et stort budget, mange medarbejdere og ansvar for at få det organiseret og til at spille i hverdagen.”
Et ansvar der dækkede over mange områder af universitetets virke. Alt fra vedligeholdelse af skille, grafisk center og telefoni til sikkerhed på skolen og planlægning og afvikling af undervisning og eksamener.
Teknisk Service havde også og har stadig ansvaret for kantinekontrakten.
”Så fik vi fornøjelsen af at få kantinekontrakten. Det har været sådan, da jeg startede tilbage i 1978, der havde man egen kantine, men i 1998 var det udliciteret. Jeg havde ansvaret for den daglige kontrakt.”
I dag er det virksomheden Chartwells, som driver kantinen på SDU. Leif Jensen husker også, at bæredygtighed og særligt vegetarisk mad var det store tema ved sidste udbud af kantinekontrakten.
”Det var et stort ønske fra mange af de studerende, der sad i bestyrelsen. Problemet er, at den omstilling, der har været fra kød til vegetarisk mad, har gjort, at omsætningen er faldet. Der er ikke den store efterspørgsel efter det. Det er sgu nok lige en postgang for tidligt, at vi er hoppet på dér,”
En fantastisk rejse
Ansvaret for Teknisk Service er et ansvar, han har båret på sine skuldre med få mellemrum helt op til i dag. Leif Jensen gik på pension i oktober 2021, og det har været noget af en rejse op til.
”Det har jo været en fantastisk tid, et fantastisk sted, en fantastisk arbejdsplads, der jo har givet mig muligheden for at realisere mig selv. Jeg startede som piccolo og sluttede som områdechef for den enhed, jeg startede i som lavest rangerende medarbejder i tidernes morgen. Det er jo en kæmpe rejse.”
Og han er ikke i tvivl om, hvordan hans otium skal se ud.
”Jeg har jo en familie, der bor her i Odense og børnebørn. De tager rigtig meget af tiden. Dem regner jeg med at skulle bruge lidt mere tid på. Så har jeg jo tidligere brugt rigtig meget tid på fodbold. Jeg har været aktiv både som spiller, træner og som leder og politiker.”
For sit arbejde på SDU blev Leif Jensen af universitetet indstillet til at få Dannebrogordenen. I 2017 blev han slået til ridder. Det er en særlig ære, der kun tilkommer de få.
Foto: Anders Boe