Breaking News: 'Semesterstartsfest' har fået en ny definition

Her på RUST honereres den gode indsats med ros, og alt fra det tørre og våde til det lydløse og det højlydte har i den grad medvirket til at SDU studerende og gæster med rette, hver og en, har medvirket til den mest legendariske festaften i SDU's historie. For dem, der måske har glemt et par af de vigtigste detaljer har vi her på RUST samlet et udpluk af SSF '19's højdepunkter. 

Med last-minute bookingen af Fool ender musikprogrammet med en klar overvægt til hiphop. Det bliver dog fint opvejet af den fremragende DJ' booking af Proafvikling indehaver Kasper Hollænder. Den rutinerede skiverytter fungerer perfekt som scenens konferencier og opvarmningsact for hovedartisterne,  og kan særligt i de sene aftentimer skrue op for de større festival EDM-tracks til stor glæde for dansefolket på det velbesøgte dansegulv mellem Zookeepers, Emil Kruse og Benal.  Hollænder rammer plet med godt håndværk, en sympatisk karakter og et ganske dansabelt miks, særligt for dem der ikke er til Best of Oktoberfest playlisten i det konstant proppede partytelt.

Silent is the New Black

I disse dage er Silent Disco overalt, og selvfølgelig er denne nye feature tiltænkt af SSF chefarrangør Gustav Emil Hansen, en gigantisk succes. Pladsen er fyldt i løbet af hele eftermiddagen samt aftenen, og oplevelsen kan kun karakteriseres som genial. Konceptet er ganske lige til: Du står og undrer dig over disse unge mennesker, der danser yderst asynkront til stilheden, kun afbrudt af lempfældige acapella versioner af  ungdomshymner som "Sexy and I Know It" og "Gonzo". Pludselig er der et par høretelefoner i dine hænder  og du rider selv med på guilty pleasure bølgen. 

Maden

Festivalmad er typisk dyrt og for de der har Magicbox burgeren frisk i erindringen, så er fordommene om kvaliteten store og ofte berettigede.  Derfor er det også overraskende positivt at madbodernes bud på den ultimative festivalburger  til hver en dag kan hamle op med udbuddet på både Burger Anarchy og Halifax.  Skal der nævnes ét aberdabei, kan der måske ønskes et vegansk alternativ udover pommes frites, men da maden laves fra bunden, er det intet problem at tilfredsstille de laktoseintolerante og veganerne med animalske udeladelser.  

Hvor er du Bro?

Festens musikalske program begynder med en lettere sløj udmelding, der får én til at stille det popkulturelle spørgsmål "Hvor er du Bro"? Trods sygdom hos Vestegns-popsmeden er en, i Spotify statistikkerne, ligeværdig vikar fundet i hiphop actet Fool. Duoen har tidligere været på plakaten ved SSF '18, dog er det duoens første optræden ved SSF på grund af sygdom sidste år, og med dags varsel er de en mere end godkendt afløsning.  Fools sengekants hiphop med lummer Phlake-vibe passer perfekt til at åbne festens hovedscene.  Frontmand Adrian skal da også roses for en vedholdende indsats med at få løftet bænkefolket op fra deres immobilitet. Undertegnede ender da også selv med at emigrere fra præmissen og bevæge sig op mod en scene, hvis crowd kun vokser med dansegulv ungdom. Koncerten topper selvfølgelig med det hittet "Strapped" inden, at Ea Kaya leverer pop og singersong writer med international schwung. Kaya er heldigvis heller ikke nærige med at skrue op for baselementerne fra stortrommen og fuldender en koncert, der er som skabt til at nyde henslængt i en lædersofa, mens eftermiddagssolen begynder at gå på hæld.  

Zookeepers

★★★★☆☆

Det er allerede tydeligt under intermezzoet mellem Ea Kaya og Zookeepers, at lasereffekterne skal i brug. Den hitsikre trap/house duo Zookeepers er i aften dissemineret til én enkelt dyrepasser. William de Waal tøjler dog dansegulvet habilt og med sædvanlig all-over-the-place energi bag mikserpulten, overkompenseres der ekstra i manglen på kompagnonen  Søren Oliver Due.  

På meget fin manér formår de Waal at tøjle publikum med lige dele trap, radiohits, og da heldigvis også en smule hård tramp. Et af kritikpunkterne under forrige uges Generator koncert var Zookeepers time slot lige efter bombastiske DØ CHEF DØ. Som SSF 19's EDM-hovednavn eksploderer Zookeepers dog i æteren over SDU.

RL Grimes "Core" åbner, og laserarsenalet beordres hurtigt taget i brug under Skrillex på "Cinema", "Kaiju" og "Mo Bamba", hvor sønderflænsende dubstep og trap giver plads til en æstetisk og teatralsk opvisning i rave fra maestro de Waal. 

Cocktailen af radiovenlig house med kvindelige vokaler og  tung trap, kommer umiddelbart til at give Teknisk Service et par ekstra opgaver i dag, når flere  SDU's malerier hænger skævt, efter subwoofer udladningerne under Zookeepers.

William de Waals optræden lander perfekt i SDU landskabet.  Særligt den allestedsnærværende "Thorns" er en gigasucces på dansegulvet sammen med den opgraderede 90'er klassiker "King of my Castle" fortolket af Don Diablo. Mod sættets afslutning tæmmes de sidste EDM-sultne løver og løvinder med Dillon Francis, Galantis og DJ Snake, inden de Waal solidt afslutter med Zookeepers' "Drunk on You"

Som aftenens EDM-artist leverer William de Waal et visuelt betagende show med en varieret, dansabel, men til tider tung sætliste. Der skrues da heldigvis også op for dakkedak knappen et par gange, siden publikum da også tidligt i sættet loves Zookeepers rave, men der må gerne blive brugt flere redskaber fra dakkedak-skuffen, hvis undertegnede skal helt op at ringe.

Emil Kruse

★★★★★☆

Phil Collins' "In the Air Tonight" åbner meget spidsfindigt op for den melodiske Emil Kruses crowd control og hitparade, der begynder med den ånds- og navnebeslægtede landeplage "Air Tonight" feat. Benjamin Hav.  Med Benal på plakaten, er det hverken første eller anden gange, at SSF-publikum får tracket leveret, mens pyroteknikeren er bemærkelsesværdigt generøs med propangassen.

Store dele af Emil Kruses bagkatalog falder under kategorien hiphop, der helst skal gøre det lidt nemmere for dansegulvets helte og heltinder at komme i nærkontakt. Ikke-verbose unge mænd kan da også med stor gevinst nemt droppe slidte gloser og i stedet medbringe et styks ghettoblaster med Kruses "Tæt på" og "Hvad det er" på fuld rebecca. I aftenens tilfælde er scenens lydanlæg dog at foretrække til at skabe dansefest og gyde ild på sommerens allersidste amoriner på SDU's parkeringsplads, der til lejligheden har forvandlet sig showroom for det nyeste hi-tech inden for fysiklokalernes bunsenbrændere. 

Emil Kruse actet skal først og fremmest have et anerkendende nik for at medbringe et veloplagt backingband. Dynamikken mellem de fire kunstnere er æstetisk smuk og bringer  koncertoplevelsen på et højere musikalsk niveau, også fordi at Emil Kruses tekster ikke falder i slipstrømmen på metervare hiphop, men ligesom afslutteren "Air Tonight" ikke lider under flittig replay. I aften, tager den unge MC SDU med storm og går sejrridt fra Odense efter en omgang smitsom feel-good  til glæde for udtrådte dansesko og spæde forelskelser.

Benal 

★★★★★☆

Hitduoen Benal er blevet allemandseje i nationen, med et tekstunivers som skabt til dekonstruvistisk tekstanalyse på de humanistiske gange. 

Benal trækker aftenens absolut største publikum efter en kæmpe saltvandsindsprøjtning med dansemusene fra Silent Disco, der slet ikke er færdige med hverken sing-along- eller danse-disciplinerne.    Benjamin Hav er en nærmest Niels Hausgårdsk entertainer, på sin helt unikke ,,vi tager én mere" facon.

Bevidsthedsstrøms-skjalden, med den afsmittende varme lune husker da også mellem skønsangs-rap, styrketræning med  mikrofonstativet og koncertmagi at sende god energi mod sygdomsramte Bro og partner in crime Emil Simonsen.  Suspekt-rapperen kommer da også rigeligt selv til orde, in absentia, på "Hele tiden" og i en fin kavalkade mod slutningen på "Tatovering" og "Fri". "Uh babe" og "Nu her" afslutter et udpluk af Benals diskografi.

Samarbejdet med Emil Simonsens alteregoer tegner da også billedet af, at Benal er den melankolske modvægt til Suspekts tekstunivers. Maskuliniteten er svulstig, tankerne flyvske, men målet er at ramme masserne med rap-along, der virker i enhver kontekst. 

Som musikalsk samlingspunkt for SDU-studerende og cremen af dansk musik, lever Benal op til deres headliner-status på SSF '19. Læg dertil en selfielift i pendulfart og en ganske imponerende fuldmåne, så kan hverken  udsigt, omgivelser, eller publikum blive smukkere. 

Konklusion på SSF '19

Når vejret, omend en smule septemberkøligt, viser sig fra sin bedste side, så er det den sidste ukendte variabel, der falder i sync med SSF-holdets vision. Når i øvrigt nye og gamle studerende har været ultra-feststemte og bar-priserne rimelige, så står man ikke alene i mange minutter  inden en ny samtale med en medstuderende er igang. SSF '19 bærer dermed præg af en nu-skal-den-ha'-en-over-nakken festivalstemning. SDU-identiteten er ikke til at tage fejl af . Stemningen og atmosfæren har på SSF '19 været monumentale. Semesterstartsfestjomfruer som undertegnede må da også konkludere, at denne fest er certificeret legendearisk, og at der ikke kan herske tvivl om, at Syddansk Universitet har Danmarks største og bedste Semesterstartsfest.