Skip to main content
KULTUR

Merit anbefaler: Vinterkoncerter 2021

December betyder tour-afslutning for mange af landets artister, og selvfølgelig rammer de campusbyerne. MERIT har fundet en håndfuld koncerter med hit- og festgaranti. Gør klar til at smøre stemmebåndene. Det kommer absolut ikke til at gå stille for sig i denne mørke tid.

Af Adam Bouttai, , 16-11-2021

Dopha

1. dec. - Odense - Posten 

3. dec. - København - Hotel Cecil

Dopha har i sandhed taget stafetten og levet op til hypen. Albummet The Game gjorde præcist som foreskrevet efter de massive singleudgivelser: dét fyldte sætlisten med endnu flere skudsikre hits. Der er simpelthen så meget international power og talent i Dopha.

Track på repeat: "I'm Not Crying You Are" - Dopha feat. Beinir

 

Brimheim

2. dec. - Odense - Posten

Brimheims Myself Misspelled har siden udgivelsen gået sin sejrsgang fra Spotify-æteren til lytterhjerter, radiorotation og anmelder-stjernedrys. Den dansk-færøske har en gigantisk lyd og ditto stemme, der får hårene til at rejse sig. Posten kommer med sikkerhed til at emme af vellyd d. 2. dec.

Track på repeat: "Call It What You Want"

 

Artigeardit

10. dec. Odense - Posten

Artigeardit eller bare Ardit er Danmarks varmeste rapper - og det har han været i lang tid. Et ubrydeligt flow, en fremragende evne til at opildne momentum og ikke mindst et arsenal af bangers spyttet af hitsmeden: gør parat til et af de store hiphop-brag denne december på Posten.

Track på repeat: "Hvor Fuck Er Min Drink" - Artigeardit feat. Lamin

 

Saveus

18. dec - Odense - Posten

19. dec. - København - Store Vega

Saveus blæste anmeldere og publikum bagover under dette års SPOT Festival, og er nu tilbage til en stort set udsolgt tour. Stoppet i Odense d. 18. dec. samt Vega dagen derpå bliver utvivlsomt musikalske tilløbsstykker i året 2021. Saveus ambitionsniveau er uden sammenligning og storheden uundgåelig. 

Track på repeat: "Bloodmoney"

 

Jacob Dinesen

25. nov - Kolding - Godset

Charme, lune og et rockhjerte der siger spar to, gør Dinesen til garant for en fantastisk rejse ud i rock, blues og country på release-koncerten for albummet The Joker's Hand. The man in black skuffer aldrig.

Track på repeat: "The Joker's Hand" Jacob Dinesen feat. Allan Taylor

 

Magten Korridorer

11. dec - Kolding - Godset

Magtens Korridorer behøver ingen introduktion, og det gør deres nyeste album Club Promise ej heller. Bandet flåede Odense fra hinanden tidligere på efteråret. Der kan skrives under på at dette er en rockfest, du ikke må snyde dig selv eller din sing-along stemme for. 

Track på repeat: "Club Promise"

 

Statisk

17. dec.  Odense - Posten

Der er kun én vej for. Et band, der er alt andet end stillestående - både i hårdtslående liveshows og det selvbetitlede debut-ep skabt i en lejlighed i Odense. Bysbørnene er tilbage efter en hårdtslående P3-Guld optræden og mindeværdig optræden under dette års Parasol Festival. Hold øje med Spotify på fredag, når duoens nyeste single dropper. 

Track på repeat: "Højhus"

Statisk - Daniel Hjorth

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 16.11.2021