Skip to main content
Kultur

MERIT ANBEFALINGER: #METOO EDITION

Efter at #MeToo-afsløringerne kun synes at blive mere og mere voldsomme må MERIT's kulturredaktion kapitulere og for en stund fravige fest og farver. I stedet opsummeres Instagram-gabestokkene der i februar er blevet befolket med grissebasser, satanister, wanna-be-kannibaler, misogynister, pengegriske værger og andet afskum.

Af Adam Bouttai, , 18-02-2021

“Framing Britney Spears” 

Årets indtil videre vigtigste dokumentar hedder “Framing Britney Spears” (2021) og viser at kvindelige profiler er objekter i hænderne på en industri, der spiser sine ofre i den hellige mammons navn. Britney Spears brandet blev født ind i en tid, der endnu ikke var begyndt at stille spørgsmåltegn ved en rådden kultur,  da hun landede  i et musiklandskab som sin tids allervigtigste popikon. Hun var oksemørbrad for medierne og den nu forhadte pengehungrende Jamie Spears. MERIT melder sig straks i koret af popentusiater under hashtagget #FreeBritney og opfordrer alle til at få deres guilty-pleasure omkvæd i omdrejninger. Spoiler alert: regn med at få din ultimative hater på overfor Justin.

“Framing Britney Spears” kan streames på TV2 PLAY. 
Britney Glory

Britney Spears: "Glory: (Deluxe)" - RCA Records 

MERIT anbefaler at gennemgå hele Britney Spears kartoteket inklusiv det nyeste skud på stammen "Glory (deluxe)", der er en buffet-up genudgivelse af 2016-albummet "Glory". Som denne omgangs eneste musikanbefaling er sing-along fimrehårene klar til at vibrere. Hvis der skulle være nogen som helst tvivl, så er Britney Spears stadig den autoritative stemme inden for det kommericielle popsprog. 

"Swimming in the Stars" cementerer at Britney aldrig har været bedre. Det er vist også svært at komme uden om Backstreet Boys featuringen "Matches", som får guilty pleasure magien til at træde ind i helt ny dimension. Det er 90'er powerhouse deluxe. "What You Need", excellerer i særdeleshed som sangen, der viser at sangerindens vokal-repetoir har udgangspunkt i en soulet klangbund. "Make Me..." feat. G-Easy er et gedigent team-up af urban og pop. Læg dertil "Do You Wanna Come Over", der rammer de helt rigtige dance-synkoper og viser at Britney stadig er på toppen af poplandskabet sammen med Miley, Beyonce, Lady Gaga, Sia og Dua Lipa m.fl.  "Glory" indeholder dog med 23 numre store kvalitetsudsving og kunne have stået umådeligt stærkt med kun 10 tracks. Tracks som "Clumsy" og Wuki-remixet "Mood Ring" viser uanfægtet dette, at droppene bør få endnu et ekstra nøk opad på fremtidige skæringer.

På én side har jeg det dårligt med at anbefale at streame et album med store forskelle i kvalitet på de individuelle tracks, og hvor indtjeningen tilfalder værgemålet, men med de førnævnte singler, ja, så er konklusionen klar: Sæt Britney fri, for hun er en af vores generations allermest genkendelige vokaler. 

 Track på repeat: "Clumsy"
"Glory (Deluxe)" kan streames på Spotify.

 

 

Whitney Houston

"Whitney Houston - en familietragedie"

Streaming—æteren har endnu en rystende dokumentar på tapetet i "Whitney Houston - en familietragedie". De personlige katastrofer ankommer i tsunamiform for 90’ernes giga-stemme, der levede i en tid hvor rygekokain smadrede en hel generation i Los Angeles lige fra slummen i Compton til palæerne i The Hills. Hvis det lyder som lige lovlig meget græsk tragedie-filmaften kan du alternativt i stedet mindes Whitney på sit allerbedste i filmen “The Bodyguard” (1992).

 "Whitney Houston - en familietragedie" kan streames på TV2 PLAY. " The Bodyguard" kan streames på Netflix. 

 

"The Social Network"

Han er arving til vaccine-kandidaten Johnson & Johnson og efterlader sig en karriere i ruiner udover enlidt ligegyldig filmografi på nær "Call Me by Your Name" (2017). Folkedomstols-hammeren er faldet tungt overfor en mand, der efter eget udsagn er “100 % cannibal”. You guessed it. Det er Armie Hammer, der startede 2021, med at sætte ild til internettet af bare perversitet. Selvom Hammer-klanens vaccine nu er på markedet, så er det stadig en af de typer sladderblads-baskere, der vil få dig til at heppe på Mark Zuckerbergs karakter i "The Social Network" (2010). Det siger ikke så lidt endda, når også Justin Timberlake skal ride shitstormen af. (Advarsel: Der er to Armie Hammers i den).

"The Social Network" kan streames på Netflix.

 

Metoo

"21 SØNDAG - 7. februar 2021"

Ugens ord: Tavshedsklausul. SDU, lad os snakke ligeud af posen. Bag hver kvinde, der er blevet udsat for krænkelser findes de, der blot har ladet stå til - nogle gange af begge køn. Gør dig selv en vigtig tjeneste og se denne uges 21 SØNDAG, hvor den tidligere partisekretær Louise Kwang fortæller om sine forfærdelige oplevelser med krænkelser fra én mand og et helt partiapparat, under parollen: alt for partiet. Det er den samme smøre om igen og endnu vigtigere at skeletterne begynder at rulle ud af skabet: for nok er nok. MERIT nævner ingen navne, men kan tørt konkludere, at der er visse typer af handlinger der kvalificere en person som en gammel gris - og så er det så meget andet pudsigt, at Louise Kwangs krænker også er formand for Odense Zoo.

21 SØNDAG kan streames på DRTV.

 

"Westworld"

MERITS næste ikke-anbefaling falder på heavy-musikkens mest pudder-befængte psycho. Vi snakker om Marilyn Manson. Manden er det stof mareridt er skabt af. MERIT giver dobbelt op på fuckfingre til Mansons handlinger, men kan, hvor meget vi end ville, ikke forklejne artistens diskografi, bare tænk "The Beautiful People" samt covers af "Sweet Dreams (are Made of This)" og "Tainted Love" - det er i dag en skræmmende kontekst de sange lever og ånder i. Der opfordres til at se eller gense første sæson af HBO’s “Westworld” - tro os når vi siger at finaleafsnittet med et af Mansons ofre Evan Rachel Wood vil løbe dig koldt ned ad ryggen, når Dolores i et vanvittigt meta-lag tager kontrollen over sin krænkers uhyrligheder. 

"Westworld" kan streames på HBO 

  

"Allen V. Farrow" 

Vi fortsætter med endnu et koryfæer indenfor kunsten med HBO's kommende dokumentar i fire afsnit: "Allen V. Farrow". Det er cirka et halvt årti siden, at jeg med sorg i sindet tog det rette beslutning om at smide "Manhattan" (1980) og "Annie Hall" (1977) i småt brandbart. Woody Allen er en genial filmskaber, men det er umuligt at abstrahere fra de mørke sandheder. HBO's nye dokumentarserie kommer med sikkerhed til at få kæben til at ramme gulvet til en af den amerikanske filmverdens allerstørste skandaler.

"Allen V. Farrow" får premiere på HBO den 22. februar. 

 

 

“Oscar Pistorius: Mordet på Valentinsdag” 

Det farligste dyr i hele dyreriget er af arten homo sapiens med tilnavnet Mand. Det er vist i skrivende stund kun Pesten, Den Spanske Syge og om muligt Covid-19, der har vist sig mere farlige end hankønsvæsnet. Valentinsdag bør byde på sushi og røde roser. Det er dog ikke delelementerne i den tragiske historie om den sydafrikanske model Reeva Steenkamp, der blev myrdet den 14. februar 2013. Fortællingen om den paralympiske guldmedaljevinder Oscar Pistorius er i historiebøgerne druknet under flere retssager med udfaldet: 6 års fængsel for overlagt mord i apartheidens arnested med 2.700 årlige kvindelige mordofre og vanvittige 87.000 årlige anmeldelser om kønsbaseret vold. 

“Oscar Pistorius: Mordet på Valentinsdag” kan streames på DRTV

 

Netflix

"My Next Guest Needs No Introduction"

Efter nogle år på pension var det et scoop da Netflix tilbage i 2018 kunne præsentere et nyt talkshow-format med David Letterman. Malala Yousafzai, Kim Kardashian West og Lizzo har gæstet de ofte følelsesladede og altid ægte interview-situationer. Programmet er blevet hyldet for sin eftertænksomhed, men sådan har det ikke altid været i selskab med Letterman. Det ubarmhjertige internet har gennemgået hans interviews og den er god nok - tendensen er klar, han er talkshow-verdenens røvhul numero uno med hang til cheap shots. Det skal ikke komme som en hemmelighed, at Hollywood-barnestjerner i hobetal i voksenårene har måtte deale med alskens problematikker. Det skal heller ikke komme som en hemmelighed at tv-historiens længst-siddende vært aldrig har været bleg for at få grin på andres bekostning - i overvejende omfang kvindelige gæster. 

 

Klippet, der har påbegyndt shitstorms tsunamien er med skuespilleren Lindsay Lohan.  Beyond cringe kan ikke engang gøre det, for optrinnet er tenderende det umenneskelige, og burde have fået nogle chefer ved CBS til at vågne op for et årti siden, og ikke nu i denne opvågningens æra. For Letterman lavede samme trick med Christina Aguilera, Paris Hilton, Cher og det er kun båndsalat fra 90'erne og 00'erne, der står i vejen for at finde flere eksempler på Lettermansk creep-attitude. Hvorvidt Letterman har droppet at være dybt upassende onkel og nu er blevet rar bedstefar, må du selv bedømme - eller lad vær med. For ja, som en god Twitter-bruger skriver: “Sådan ville han ikke have talt til en voksen mand.” 

"My Next Guest Needs No Introduction" kan streames på Netflix

 

"Between Two Ferns with Zach Galifianakis" 

Merits sidste anbefaling er "Between Two Ferns with Zach Galifianakis" - hvor der ikke gøres kønsbaseret forskel. Alle bliver svinet. Programmet fra 2008-2018 er et sketch-talkshow, der indeholder to stue-bregner nogle af de allerstørste politikere, musikere og skuespillere samt en studievært uden situationsfornemmelse. Se Justin Bieber få en Lettermansk overhaling af Galafianakis i et af de sjoveste interviews i Youtube-æteren.

"Between Two Ferns with Zach Galifianakis" kan streames på Youtube.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 18.02.2021