Skip to main content

Årsfesten afholdes sidste fredag i oktober.

Åbningsceremoni og prisuddeling

Årsfesten indledes med en åbningsceremoni med taler ved bestyrelsesformand, rektor og studenterrepræsentant samt en festforelæsning. Der er udnævnelser af æresdoktorer og doktorer samt overrækkelse af forskningsformidlingsprisen, undervisningsprisen, innovationsprisen, TAP- prisen samt æresalumneprisen.

Universitetsfest

Efter åbningsceremonien spreder festen sig til hele universitetet på Campusvej, og gæster, ansatte og studerende sætter sig til bords for at indtage festmiddagen. I løbet af aftenen vil endnu flere strømme til, når diverse bands og DJ's går på scenen. I alt deltager mere end 4.000 mennesker.

Kun inviterede gæster, ansatte og studerende ved SDU har adgang til årsfesten.

Sidst opdateret: 30.10.2023