Sådan søger du job i en krisetid

Det kan være en svær situation at være i som nyuddannet. Du kan ikke selv gøre noget ved, hvor mange jobs der er, men du kan gøre noget for, at din jobsøgning  er så god som muligt. 
 

Forbered dig inden du sætter dig til at skrive CV og ansøgning 

God forberedelse tager tid, specielt hvis du skal sende mange ansøgninger. Men det betaler sig og er især vigtigt nu, hvor du kan komme til at kæmpe med mange ansøgere om det samme job. Dit forarbejde vil hjælpe dig til at skrive en god målrettet ansøgning og CV. Det kan afgøre, om du får jobbet.

 

Lav et målrettet CV

Når der er mange om buddet, er det ekstra vigtigt at sørge for, at dit CV fortæller arbejdsgiveren, hvad du kan, og hvordan det giver mening for dem. Det skal være målrettet og vise, hvordan du lige præcis passer ind. 

 

Fang arbejdsgivernes opmærksomhed i din ansøgning

Det er dit job at fortælle, hvorfor de skal ansætte dig. For at skrive en overbevisende ansøgning, der fanger din kommende arbejdsgiver, skal du lægge noget tid i det. Det er vigtigt at fortælle dem, hvorfor du gerne vil have jobbet, og hvordan dine kompetencer passer til jobbet. Så er det nemt for dem at se, at du er den rigtige til jobbet. 

 

Søg uopfordret og undgå konkurrenter

Gå efter de stillinger, hvor du ikke har nogen konkurrenter. På et presset jobmarked, hvor der er mange om samme stilling, er det vigtigt at bruge noget tid på at søge uopfordret. Det giver dig både få eller ingen konkurrenter og muligheden for at skabe dit eget job. Det lyder lidt som en win-win, ikke?

 

Netværk dig til jobbet

Netværk betyder meget for din jobsøgning. Brug noget tid på at skabe, udvide og vedligeholde dit netværk – også som nyuddannet. Det kan meget vel være dét, der gør forskellen. 

Næste skridt: