Hemmeligheden bag den gode ledighedsperiode

1. Lyt til dig selv

De fleste har i sin barndom navigeret ud fra filosofien, ”jeg gør det på min egen måde.” Det er, fordi mennesket har et særligt behov for autonomi og selvstændighed. Find dit indre barn frem og brug det aktivt i din jobsøgningsproces. Gør det på din egen måde og hold din motivation.

Den første tid som ledig vil måske føles lidt som den første tid på studiet: en masse gode mennesker står klar til at hjælpe dig med samtaler, gode råd, workshops og meget andet. Alle mulighederne kunne være overvældende, men du fandt ud af det hen ad vejen.

Træk på det, mens du er jobsøgende. Måske havde du gode oplevelser med at fortælle andre om dine overvejelser, måske fandt du en særlig struktur på din hverdag? På den ene eller anden måde har du fundet DIN vej, og budskabet er derfor meget simpelt: Handler du ud fra personlige interesser og værdier, er der større sandsynlighed for, at du føler dig mere motiveret.

Du kan starte med at tænke tilbage på, hvordan du som studerende fandt hoved og hale i hverdagen. Hvis det føltes rigtig dengang, hvordan kan det så overføres til din nye situation?

Måske har du været vant til at evaluere dine skriveprocesser ud fra afsnit frem for det færdige arbejde. Måske fortæller vejlederen dig, at du skal arbejde med præstationsmål (3 ansøgninger om dagen), selvom du inderst inde ved, at aktivitetsmål (3 timer om dagen) fungerer bedre for dig. Det okay at være stædig og insistere på, at du arbejder på ”din egen måde.” Så er du allerede godt på vej til en selvstændig og mere motiverende proces som jobsøgende. 

 

2. Udnyt tiden til at blive bedre – og lære nyt

Hvad har du altid drømt om at gøre, og hvordan kan du udfordre dine kompetencer? Nu har du muligheden for at realisere det.

Du er ikke længere studerende – men det betyder ikke, at du ikke kan holde dig opdateret på din faglighed eller lære nye kompetencer. Vi har alle et behov for kompetence, der får os til at opsøge udfordringer, som matcher vores potentiale. Det er måske derfor, du begyndte at studere dengang – og grunden til at du holdt ved.

I overgangen fra studerende til ledig, oplever mange, at det bliver svært at udvikle eller vedligeholde. Der er ikke længere forelæsninger, holdundervisninger, gruppearbejde m.m., og det bliver i højere grad op til dig selv at dyrke din faglighed og det, du er god til. Det kan være svært.

Men det betyder også, at der pludselig er tid til at gennemføre nogle af de projekter, der ikke var plads til, da du studerede. Det kan være frivilligt arbejde, virksomhedspraktik eller at starte til en ny sport. Det kan også være at færdiggøre en bog, du har haft liggende i et par år, prøve kræfter med at lave din egen hjemmeside eller lære at strikke. Det lyder ikke så fagligt, men det er en rigtig god mulighed for at træne dine kompetencer – eller lære nogle nye.

Spring ud i de projekter, du har haft liggende, og kig efter muligheder for at lære nyt. Sejler tennisklubbens hjemmeside? Spørg om du ikke må arbejde på den. Trænger dit nye strikkeprojekt ikke til at blive delt på de sociale medier? Det tror jeg nok. Der er mange muligheder for at udvikle dig og blive bedre. Begynd en blog, podcast eller artikelserie på LinkedIn om det, der interesserer dig.

Find balancen mellem faglige og personlige interesser. Hvis du udelukkende bygger din hverdag op omkring identiteten som ledig, vedligeholder du ikke dine andre potentialer. Det giver dig mindre at stå op til, et bedre argument for at sove den time længere og mindre motivation. Så spring ud i det.

 

3. Dyrk dine nye og gamle relationer

Vi har alle behov for at indgå i meningsfulde og tætte relationer, og heldigvis for dig, venter der nu en masse nye muligheder. Du er sandsynligvis midt i en overgangsfase, hvor din forbindelse til visse mennesker naturligt ”fader” ud, når du ikke længere er med i festudvalget, studiejobbet eller du ikke ser dine medstuderende så ofte.

For nogle vil overgangen til nye relationer ske meget naturligt, mens andre har brug for lidt tid til at acceptere det. Det er helt okay. Hjælp dig selv på vej ved at danne et overblik over de aktiviteter og fællesskaber, du kunne forestille dig at blive en del af.

Måske vil du bruge mere tid sammen med din familie og tætte venner, du ikke havde overskud til som studerende. Måske kan du endelig begynde på det nye sportshold, deltage i brætspilsaftener eller finde nye relationer gennem frivilligt arbejde. Måske skal du lave en ugentlig kaffeklub med de andre ledige i a-kassen.

Det er vigtigt at være en del af et fællesskab. En god relation giver dig et frirum og en mulighed for at opbygge din nye identitet – et sted, DU er en del af, og DU hører til. Det vil gøre, at du føler dig mere motiveret, og din hverdag ikke kun handler om jobsøgning. Få inspiration til, hvordan du opbygger nye og plejer gamle relationer.

 

4. Strukturér din hverdag

Som studerende var du måske vant til at skulle strukturere din hverdag med meget selvstudie rundt om undervisningen. Det er ikke meget anderledes at være ledig, dog har du måske endnu mere tid, du selv skal råde over.

 

Som ledig kan man hurtig komme til at falde i en sump, hvor det føles som om det hele handler om jobsøgning. Målet er jo at få et job, så det kan føles som om du bør bruge alle dine vågne timer på at nå det mål. Og hvis du så får afslag på afslag, kan det føles rigtig hårdt.

 

Det er ikke meningen, at din ledighedsperiode skal føles sådan. Det kan selvfølgelig være rigtig hårdt ikke at vide, hvornår det ender, men det betyder ikke, at din periode som ledig skal være forfærdelig. 

Ligesom studiet var dit tidligere ”job,” er det at være ledig dit nye. Det kan hjælpe at se det sådan. De fleste jobs har en bestemt arbejdstid – det er sjældent, at du bruger alle dine timer på dit arbejde. Det skal du heller ikke nu. 

 

Lav et ugeskema 

Et værktøj, du kan bruge til at få en god ledighedsperiode, der ikke overtager din hverdag, er at lave et ugeskema, hvor du lægger opgaver, træning, frokost og fritid ind. Du skal simpelthen strukturere din hverdag – og selvfølgelig overholde det. 

 

Eksempler på, hvad du kan lægge ind i dit ugeskema: 
  • Finde stillinger på jobsider
  • Lave research på virksomheder 
  • Ringe til virksomheder ift. spørgsmål til jobopslag eller i forbindelse med uopfordret jobsøgning
  • Skrive ansøgning og læse korrektur 
  • Finde virksomheder at søge uopfordret hos, fx på virksomhedsdatabaser
  • Tage forbi virksomheder med uopfordrede ansøgninger 
  • Kaffe-/netværksmøder 
  • Forberede dit pitch
  • Møder ved a-kasse og jobcenter 
  • Kurser og arrangementer
  • Opdatere og lave opslag på relevante sociale medier, fx LinkedIn 
  • Vedligeholdelse af din faglighed – holde dig opdateret på nyeste viden, styre fodboldklubbens sociale medier, lave videoer eller artikler til LinkedIn, lave frivilligt arbejde, lave din egen hjemmeside, skrive på en bog, osv. – der er mange muligheder!
  • Frokost og korte pauser
  • Fritid og træning 

Start fx din arbejdsdag kl. 8 eller efter din yogatræning i fitnesscentret og fortsæt din arbejdsdag til kl. 15Det kan være, du starter hver dag med bruge 15 minutter på at kigge jobsites igennem for at se, om der er kommet noget nyt. 

 

Du kan også vælge, at du bruger nogle timer hver mandag på at kigge efter jobopslag og lave research, bruger tid tirsdag og onsdag på at ringe til virksomhederne og skrive ansøgninger og målrette dit CV.

Resten af ugen sætter du måske tid af til 
at være med i netværksgrupper eller tage til kaffemøder og vedligeholde din faglighed. 

 

Efter flere års studier ved du, hvordan du arbejder godt. Gør det på din måde og tilrettelæg dagen, så det passer til dig. Men husk pauser i løbet af dagen og giv dig selv et klap på skulderen, når du har gjort et godt stykke arbejde. Og så husk at holde fri.

 

Hent en skabelon til at lave dit ugeskema (Word).

Næste skridt: