Sådan får du styr på dine kompetencer

Kompetenceafklaring eller kompetencebevidst?

Kompetenceafklaring er et buzzord, der bliver brugt i flæng i alle mulige sammenhænge. Men afklaringsdelen lægger op til noget, som nok de færreste bliver. Det kan være svært at have blik for sine egne kompetencer, og at blive fuldstændig afklaret kan virke som et noget urealistisk mål.

Derfor lyder opfordringen fra karrierevejlederne: Drop drømmen om en kompetenceafklaring – bliv i stedet mere bevidst om dine kompetencer, og hvordan de kan bruges.