Hvem er du?

Oplysninger du skal have på dit CV:
  • Navn
  • E-mail
  • Telefon
  • Adresse

Vi ser mange andre eksempler på, hvad man skriver på sit CV, for eksempel alder, civilstatus eller hvor mange børn man har. Overvej altid hvad du vil sige med det, du skriver, og hvilket signal du sender.

Derudover kan du sætte et link til din LinkedIn-profil eller egen hjemmeside. Tjek om din profil er opdateret og har det udtryk du gerne vil have, inden du sætter et link ind. Hvilket indtryk skal de få af din profil? Passer den med det?

 

Billede

Har du billede af dig selv på dit CV? Har du tænkt over hvad det siger om dig?

Det er meget normalt at have billede af sig selv i sit CV. Det gør en stor forskel for folk at få sat ansigt på den person, de læser om. Den vigtigste ting at huske ved et foto er, at du smiler og ser almindelig pæn og naturlig ud. No go’s er festbilleder, ”datingbilleder” og alt for opstillede billeder. En god huskeregel er: det skal ligne dig på en almindelig arbejds-/studiedag – og tænk over, hvad der er i baggrunden.

Kan du finde ud af, hvordan de ser ud i virksomheden? Overvej at matche dem – går de med skjorte og slips, kan det være en god ide at have det på, på dit  billede.


Næste skridt:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies