Hvordan tager du et valg om din karriere, når du ikke ved, hvad du vil?

Hvad vil du være når du bliver stor?

De fleste af os har fået det spørgsmål før. Det er et spørgsmål, der har fulgt os gennem vores opvækst. Men hvor vi som børn kunne svare noget urealistisk, som ”prinsesse” eller ”astronaut” er kravene om et realistisk svar blevet større i takt med, at vi bliver ældre.

Vi lever i et samfund, der generelt er ret fokuseret på mål. I løbet af din uddannelse har du, eller kommer du nok til at få spørgsmålet fra familiemedlemmer og venner: ”Hvad bliver du med din uddannelse?” Det er ikke sikkert, de vil godtage et svar som ”Det ved jeg ikke endnu.” Det kan være svært at føle, du har kontrol over din karriere, når du ikke har en plan. Men det har du. 

 

To plan or not to plan

“Skal jeg have en langsigtet karriereplan?” tænker du måske. Nej, Du skal ikke have detaljeret plan for, hvordan dit arbejdsliv skal se ud de næste 10 år. Det er helt okay at være der, hvor du er nu.

Måske synes du ikke, du er sådan en der planlægger. Det er helt fint. Det kan dog være en god idé at tænke fremad og prøve at lave en strategi. Også selvom du ikke har lyst. Nogle gange er det godt at blive presset lidt udenfor din comfort zone.

Men det er helt okay ikke at have en plan. Det er faktisk en god ting at være usikker på fremtiden. Hvis du vidste, hvad der ville ske i fremtiden, ville du kun kunne forberede dig på den. Når du ikke ved, hvad der vil ske, har du muligheden for at være proaktiv, når du tager beslutninger, i stedet for reaktiv.

Hvis du dog har lyst til at prøve at arbejde med målsætning og planlægning, er der hjælp at hente på siden om strategi og planlægning.

 

Sådan handler du uden at have en plan

Hvad skal du vælge ud fra, når du ikke har en plan? Hvad skal du gå efter? Og hvad skal du rette dig efter?

Hvis du ikke ved, hvad du skal gå efter, kan du prøve at være åben for nye muligheder. Mange vil fortælle, at det er tilfælde der har gjort, at de er dér, hvor de er i dag. Muligheder der er dukket op undervejs, som de ikke kunne forudse.

Måske tænker du: ”Det er meget fint, men det kan jeg jo ikke planlægge ud fra. Jeg er jo ikke i kontrol over, at muligheder opstår.” Det er der faktisk nogle der vil argumentere for, at du godt kan.

Karriereteoretikeren John D. Krumboltz mener, at i stedet for at planlægge, skal du have fokus på tilfældigheder. Men at du faktisk kan gøre noget, for at muligheder og tilfældigheder opstår:

Vær åben, nysgerrig og opmærksom. Tænk over, hvordan du kan få gavn af dine oplevelser eller nye kontakter. 

Hvis du bliver i tvivl om, hvorvidt du skal handle på en mulighed, kan du bruge værdiafklaringen, vi lavede tidligere som rettesnor. Se også om vi har et arrangement der kan inspirere dig og hjælpe dig på vej og få nye muligheder.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies