Skip to main content

Find en elektronisk artikel

Det kan ind imellem være en udfordring at finde den fulde tekst af en artikel. Kender du titlen på det tidsskrift, som artiklen er udgivet i, kan du søge artiklen frem via Browzine - en oversigt over vores elektroniske tidskrifter.

  1. Start på bibliotekets forside: mitsdu.dk/bib.
  2. Indtast titlen på tidsskriftet.
  3. Klik på ”Elektroniske tidsskrifter” under søgeboksen og tryk SØG.
  4. Der søges nu i Browzine.
  5. Tryk på tidsskriftets titel i listen af resultater. Hvis der er flere resultater, vælges den adgang, der dækker artiklens årgang.
  6. På tidsskriftets side ”klikker” du dig frem til det rigtige årstal og nr., hvilket vil fremgå af din reference.
  7. Download eller print så vidt muligt i pdf-format, da det svarer nøjagtigt til den trykte version af artiklen.

Som studerende på SDU har du fuld adgang til universitetsbibliotekets elektroniske ressourcer. Du er automatisk oprettet som bruger og skal bruge din SDU e-mail og password til at logge ind med.

Hvis du har problemer med login eller adgang, så skriv til e-tss@bib.sdu.dk eller ring på 6550 2632.

Hvis du har problemer med at finde artiklerne, så skriv til infosal@bib.sdu.dk eller ring på 6550 2622.